Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i Nyheter i Nyheter 2019 i #metoo-konvention glæder nordisk fagbevægelse
#metoo-konvention glæder nordisk fagbevægelse
Nyhet

#metoo-konvention glæder nordisk fagbevægelse

| Tekst: Marie Preisler, foto: Jesper Ludvigsen, FH

Nye internationale standarder fastslår, at alle har ret til et arbejdsliv uden vold og chikane, og det er et kæmpe fremskridt for lønmodtagere globalt og i Norden, vurderer dansk og nordisk fagbevægelse. Danske arbejdsgivere tvivler på effekten.

Seksuelle overgreb på jobbet og andre former for vold og chikane må ikke tolereres på nogen form for arbejdsplads noget sted i verden. Det klare signal sender FN’s internationale arbejdsorganisation ILO i en ny konvention, som nordisk og dansk fagbevægelse opfordrer de nordiske lande til at tiltræde som de første.

187 af verdens lande er medlem af ILO, og ved organisationens årlige konference i Geneve i juni 2019 stemte et meget stort flertal af de deltagende repræsentanter for regeringer, arbejdsgivere og fagforeninger ja til den nye konvention og retningslinjer for, hvordan medlemslandene konkret sikrer alles ret til et arbejdsliv uden vold og chikane. 439 af ILO’s delegerede stemte ja til den nye konvention, kun syv stemte nej og 30 undlod at stemme.

Solidaritet med hushjælpen

Konventionen er af nogle blevet kaldt ”#metoo-konventionen” med reference til MeToo-bevægelsen mod sexchikane, som startede i filmindustrien i Hollywood og siden sprede sig til store dele af verden. Betydningen af den nye konvention bliver også global. Den vil give bedre beskyttelse til den majoritet af verdens arbejdende, som i dag står uden nogen form for beskyttelse mod vold og chikane. Det vurderer de nordiske fagbevægelsers fælles samarbejdsorgan, Nordens Faglige Samarbejdsorganisation, NFS.

”Konventionen betyder meget i et solidaritetsperspektiv. Verdens hushjælper, gadesælgere og daglejere får eksempelvis anderkendt deres job, og konventionen bekræfter, at de skal behandles med respekt i en arbejdsdag fri for vold og chikane,” påpeger NFS i en pressemeddelelse.

Det bliver slået fast med konventionen, at retten til et arbejdsliv uden vold og chikane gælder alleformer for lønmodtagere, uanset om de har en ansættelseskontrakt. Beskyttelsen omfatter derfor eksempelvis også praktikanter, frivillige, jobsøgere samt lønmodtagere med arbejdsgiveropgaver og -ansvar.

Foto: Crozet / Poteau

Der er mange, der har arbejdet med konventionen - her samles hele udvalget under ILO-konferencen.

NFS har sammen med internasional fagbevægelse været en aktiv og drivende part i de årelange forhandlinger i ILO, som er gået forud for vedtagelsen af konventionen , og en af deltagerne i det nordiske forhandlingsteam er Majbrit Berlau, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, der repræsenterer 1,4 mio. danske lønmodtagere. Hun betegner konventionen som ”historisk:

- Det er første gang, at det er defineret som et fælles internationalt mål, at alle har ret til at arbejde uden risiko for vold og chikane, og det vil få meget signifikant betydning. Ikke i morgen men på sigt, for nu er der skabt en fælles, global ramme, siger Majbrit Berlau.

Sexchikane af unge

Hun vurderer, at konventionen på sigt vil bidrage til en markant bedre beskyttelse af de mange millioner mennesker i verden, som arbejder på arbejdsmarkeder som ikke ligner de nordiske, hvor der findes spilleregler, som skal forebygge vold og chikane på jobbet. Men selvom de nordiske arbejdsmarkeder har aftaler og love, der beskytter lønmodtagere, er Norden heller ikke i mål i forhold til at sikre alle et arbejdsliv uden vold og chikane. Konventionen er også konkret relevant og kan gøre en forskel i Norden, mener Majbrit Berlau:

- Der forekommer stadig vold og chikane på de nordiske arbejdsmarkeder, så der er al mulig grund til, at de nordiske lande arbejder videre med det her.

Hun peger på unge som en grupper på de nordiske arbejdsmarkeder, som er udsat for chikane. Næsten hver anden ung dansk lønmodtager mellem 18 og 29 år udsættes for krænkende hændelser på jobbet, og de unge er dermed den mest udsatte gruppe i forhold til sexchikane, viser en undersøgelse, udført for Fagbevægelsens Hovedorganisation i marts 2019. At så mange unge oplever sexchikane i arbejdslivet betegner næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation som ”dybt problematisk”.

Ifølge samme undersøgelse har hver tredje kvinde og hver fjerde danske mand på deres nuværende eller tidligere arbejdsplads oplevet en eller flere former for krænkende hændelser på jobbet af seksuel karakter.

Norden bør gå forrest

En anden stor gruppe medarbejdere som behøver bedre beskyttelse er offentligt ansatte, påpeger Majbrit Berlau.

- Der er i de nordiske arbejdsmarkeder en stor offentlig sektor, og offentligt ansatte løber i deres arbejdsliv en risiko for at blive udsat for vold fra eksempelvis borgere, og vi ser en stigning i antal trusler om vold mod offentligt ansatte. Både vold og trusler om vold er der stort behov for, at de nordiske lande arbejder for at nedbringe.

Det er nu op til de enkelte lande at tiltræde aftalen og dermed forpligte sig på at implementere den i national lovgivning, og konventionen træder først i kraft 12 måneder efter, at de første to lande har ratificeret den. Både nordisk og dansk fagbevægelse opfordrer de nordiske regeringer til at blive de første til a tiltræde konventionen. Majbrit Berlau vurderer, at de nordiske lande kun vil behøve mindre tilpasninger af lovgivning og aftaler, for at efterleve de retningslinjer, der knytter sig til konventionen.

DA stemte ikke for

Anderledes forbeholdne toner lyder fra arbejdsgiverside. DA er hovedorganisation for 14 danske arbejdsgiverforeninger med samlet 24.000 medlemsvirksomheder på det private arbejdsmarked og tilhører det lille mindretal, der stemte blank, da ILO-konventionen var til afstemning i Geneve.

Det valg forklarer DA med, at konventionen er mere vidtgående i sprogbrug og definitioner på nogle områder, end DA kan stå inde for, selvom DA støtter intentionen – at alle har ret til et arbejdsliv uden vold og chikane.

Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i DA,  tror desuden ikke, at konventionen vil gøre nogen forskel. Hun henviser i en pressemeddelelse til, at Danmark i forvejen har et meget vidtgående arbejdsgiveransvar, et stærkt arbejdstilsyn og omfattende lovgivning på området, og hun forudser, at konventionen får svært ved reelt at bidrage til den globale kamp mod vold og diskrimination på arbejdspladserne.

DA’s udmelding betegner Majbrit Berlau som ”rigtig ærgerlig”.

Majbrit Berlau

er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, i Danmark og en af deltagerne i det nordiske forhandlingsteam i Génève.

ILOs konvensjon mot vold og trakassering i arbeidslivet
Les hele konvensjonsteksten ved å klikke på tittelen (på engelsk).
Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment