Grønland satser på nye job og arbejdskraft fra udlandet

Der skovles fisk ombord på kuttere og trawlere i Nordgrønland i et så stort omfang, at den grønlandske økonomi nærmer sig overophedning. Fiskeeventyret har udløst et veritabelt byggeboom i hovedstaden Nuuk, hvor kraner og nybyggeri skyder i vejret overalt, og priser på boliger gør det samme, og det er blevet svært at få råd til at bo i hovedstaden uden høje lønninger. Samtidig har Grønlands fiskefabrikker, byggepladser og servicevirksomheder problemer med at finde medarbejdere.

Grønlandske bygningsarbejdere i Nuuk. Foto: Marie Preisler.

Situationen giver dybe panderynker i både fagbevægelse og virksomheder i Grønland og hos Grønlands minister for Råstoffer og Arbejdsmarked, Erik Jensen:

- Der er er økonomisk overophedning på vej i Grønland, og vi skal prioritere klogt for at undgå økonomisk kollaps. Blandt andet bliver vi nødt til at finde veje til at importere mere arbejdskraft fra lande uden for Europa for at løse de akutte problemer med at skaffe arbejdskraft nok i mange brancher, siger ministeren.

En række brancher har svært ved at få besat ledige stillinger. Det gælder blandt andet byggebranchen, servicefag og fiskeindustrien. Fiskefabrikker i Nordgrønland er begyndt at importere arbejdskraft så langt væk fra som Kina og Filippinerne for at få renset, pakket og fryse de store mængder fisk, der bliver losset.

- Mange brancher er hårdt ramt, så det er vigtigt, at vi tænker ud ad boksen for at få øget importen af arbejdskraft fra især lande uden for Europa, siger Erik Jensen.

Fiskeindustrien mangler folk

Grønlandsk lovgivning tillader, at ledige stillinger besættes med arbejdskraft fra udlandet, hvis der ikke er tilstrækkelig kvalificeret grønlandsk arbejdskraft til rådighed. I sundhedsvæsnet i Grønland har det hidtil været en udbredt praksis at ansætte læger og sygeplejersker fra det øvrige Norden i kortere eller længere tid. Men der skal findes billigere løsninger, fastslår ministeren.

- At få arbejdskraft fra Danmark og det øvrige Europa er ikke tilstrækkeligt til at løse problemet, og det er for dyrt for os at benytte eksempelvis danske vikarer i det omfang, vi har gjort hidtil, siger Erik Jensen.

Jess G. Berthelsen, formand SIK. Foto Marie Preisler. 

Den politiske erkjendelse af nødvengigheden af øget import af arbejdskraft fra lavtlønslande bliver hilst velkommen af Jess G. Berthelsen, formand på 29. år for SIK, Grønlands største fagforbund, der fortrinsvis organiserer ufaglærte men også en del faglærte:

- Fisk er Grønlands suverænt vigtigste eksportvare, og vi andre har kun job i kraft af de store indtægter, som fiskeriet skaffer Grønland. Derfor må vi ikke negligere, at fiskeindustrien akut mangler medarbejdere. Det problem må og skal løses.

Han frygter ikke, at eksempelvis kinesisk arbejdskraft skal tage job fra grønlændere:

- Kinesere er mennesker som alle andre og velkomne i Grønland, vi skal bare sikre rammerne.

Behov for lærepladser

At løse den aktuelle beskæftigelsessituation kræver indsats på flere fronter, mener Jess G. Berthelsen. Rekruttering i udlandet er kun en del af løsningen. Samtidig bør man gøre arbejde på fiskefabrikkerne mere attraktivt for grønlændere. Det er praksis på fiskefabrikker at hjemsende medarbejderne, når der ikke er fisk, så deres indtjening er meget usikker.

Samtidig mener Jess G. Berthelsen, at Grønland er nødt til at gøre noget strukturelt for at stoppe den fraflytning fra bygderne, som er sket de senest 40-50 år. Grønlands største byer vokser, mens indbyggertallet i bygder og små byer falder. Cirka 60 pct. af Grønlands befolkning bor i dag i de fem største byer Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Aasiaat og Qaqortoq. Den tendens er SIK-formanden meget bekymret over.

- Uden indbyggere i byerne i nord er der ingen til at tage vare på de fantastiske fiskeressourcer, vi har adgang til i disse år i Nordgrønland. Samtidig betyder den aktuelle boligboble i Nuuk, at mange faglærte og ufaglærte ikke har råd til at bo her.

Han foreslår at udpege 3-4 byer i Grønland til en slags dynamoer, hvor der investeres i at sikre mange arbejdspladser og lærepladser til unge, der gerne vil tage en håndværksuddannelse. Tidligere var der skibsværfter i mange byer i Grønland, nu er kun ét værft i drift. Det ligger i Nuuk, så unge fra mindre byer skal til Nuuk for en læreplads, og der er i Nuuk stor mangel på kollegieværelser.

Der er kun et væft i Grønland, det ligger i Nuuk. Foto: Marie Preisler.

- Det er et kæmpe problem for den udvikling, Grønland ønsker, at det er så svært for unge af få en erhvervsrettet uddannelse. Det tvinger mange unge til at blive hjemme frem for at få en uddannelse. Det må og skal vi løse, siger Jess G. Berthelsen. 

Endelig ser fagforeningsformanden store beskæftigelsesmuligheder i, at Grønland får gang i minedrift, inden fiskeeventyret slutter – for det gør det på et tidspunkt, forudser han:

- Fiskeriet er altid gået op og ned i bølger, og om en årrække går det nedad igen. Inden da skal vi have skabt nye arbejdspladser, og en af mine store drømme er at få udvinding af råstoffer i gang. Minedrift kan skabe mange arbejdspladser, og ikke blot til kinesiske mineselskaber, også til grønlændere, hvis vi formår at tiltrække kapital til de nødvendige investeringer og at uddanne vores unge, så de har de fornødne kompetencer.

Miner kan skabe job

Ministeren for Råstoffer og Arbejdsmarked, Erik Jensen, ser også store muligheder for at udvinding og eksport af en lang række efterspurgte råstoffer, som grønlandsk undergrund er rig på. Det vil gavne både for den grønlandske økonomi og skabe nye store jobmulighed for grønlændere i fremtiden, venter han.

Erik Jensen, Ministeren for Råstoffer og Arbejdsmarked, viser en sten der indeholder et af de sjældne mineraler, der findes i Grønland. Foto: Marie Preisler

- Der er et stort potentiale i minedrift, som vi kan udnytte meget bedre, end vi har gjort, siden Grønland i 2010 overtog hele ansvaret for råstofudvindingen fra Danmark. Vi er i gang med at skabe klare rammer for udnyttelsen, og der er allerede skabt de første job inden for minedrift til grønlændere. Der vil på sigt opstå mange flere, hvis vi griber det klogt an.

At åbne en mine er en højrisiko-investering, som Grønland ikke selv har råd til. Det kræver udenlandske virksomheder, og nogle højt specialiserede jobfunktioner vil blive besat med udenlandsk arbejdskraft, forudser ministeren. Men han er overbevist om, at det også vil give skabe mange job til grønlændere.   

Minedriften er i gang. Her en canadisk ejet mine, White Mountain (Qaqortorsuaq) i Vestgrønland. Foto: Hudson Resources.

Grønlands Erhverv, GE, er arbejdsgiverorganisation for både små og store private virksomheder, og her er der også en tro på, at indvinding af råstoffer kan give job og indtægter til Grønland, hvis Grønland får lavet aftaler, som sikrer, at udenlandske selskaber betaler en fornuftig skat og royalty til Grønland. Det vurderer juridisk konsulent i GE, Lars Krogsgaard-Jensen. 

Bedre uddannelse til alle 

Men det har langt udsigter, før minedrift giver mange job. På den korte bane er det for de grønlandske virksomheder allervigtigst at få løst den akutte og store arbejdskraft-manglen, fortæller Lars Krogsgaard-Jensen:

- Vores medlemmer står lige nu med et stort behov for både faglært og ufaglært arbejdskraft, især i fiskeindustrien og i byerne Nuuk og Ilulisaat, hvor både byggeriet, rengøring, hoteller og restauranter mangler medarbejdere.

Oveni vil et forestående byggeri af tre nye lufthavne i Grønland de kommende år øge manglen på arbejdskraft yderligere. Lufthavnene er besluttet for at øge Grønlands erhvervsmuligheder på sigt, men på den korte bane vil det yderligere ophede økonomien og øge arbejdskraftmanglen, og byggeriet vil fortrinsvis blive udført af udenlandsk arbejdskraft, vurderer Grønlands Økonomiske Råd.

GE ønsker derfor smidigere adgang til at hente arbejdskraft fra eksempelvis Filippinerne og andre lande i Østen, hvorfra der allerede bliver rekrutteret. Det skal være hurtigere at få arbejdstilladelse, mener GE.

Samtidig er det vigtigt, at sikre, at flere unge grønlændere får en uddannelse, så ledige job i videst muligt omfang bliver besat med grønlandsk arbejdskraft, understreger Lars Krogsgaard-Jensen.

- At vores medlemmer ansætter kinesere på en fiskefabrik i Nordgrønland er der generel forståelse for lige nu, hvor der er mangel på arbejdskraft, men det kan blive kontroversielt i en fremtidig lavkonjunktur. Vores virksomheder skal have meget bedre mulighed for at ansætte grønlandske medarbejdere, og det forudsætter bedre uddannelse.

Han forstår godt, at en del unge grønlandske mænd i dag er fristet af at tage job i fiskeriet, fordi der dér er gode penge at tjene på kort sigt. Men job til kommende ungdomsgenerationer forudsætter, at de enten tager en boglig eller en håndværksmæssig uddannelse, fastslår han.

Turisme er et af de erhverv, som unge grønlændere med fordel kan uddanne sig inden for. Det vurderer både GE, SIK og minister for Råstoffer og Arbejdsmarked, Erik Jensen. De forventer alle en øget turisme i Grønland, blandt andet fordi klimaforandringerne giver en længere og varmere turistsæson, og får flere  turister til besøge indlandsisen, før den smelter.

Inlandsisen i Grønland. Foto: Björn Lindahl

Det vil dog tage tid at skabe det uddannelsesløft, som er nødvendigt, hvis job inden for turisme og minedrift og turisme skal varetages af grønlændere i fremtiden. Det vurderer Lill Rastad Bjørst, lektor og Ph.d. i arktiske studier på Aalborg Universitet og leder af forskningscenteret CIRCLA - Centre for Innovation and Research in Culture and Living in the Arctic.

- Unge og ufaglærte grønlændere orienterer sig mod fiskeriet, for det lever Grønland af. De drømmer ikke om at blive naturguider eller at arbejde i en mine, og de arbejdspladser, minedrift og turisme kan skabe, kræve sproglige og tekniske kompetencer, som mangler i dag i Grønland, siger Linn Rastad Bjørst.

Der er dermed et stykke vej, før grønlandsk arbejdskraft kan udfylde størstedelen af de forventede job inden for minedrift og turisme, og uddannelsesindsatsen skal starte allerede i grundskolen. Det vurderer Danmarks Nationalbank. I en analyse af Grønlands Økonomi fra november 2018 skrev nationalbanken:

- Fundamentet for at hæve arbejdsstyrkens kvalifikationer lægges i folkeskolen. Allerede i dag anvender Grønland mange ressourcer på folkeskolen, så det er snarere et spørgsmål om at sikre et godt udbytte af de mange ressourcer end om at tilføre flere midler.”