Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i Nyheter i Nyheter 2019 i Grønland satser på nye job og arbejdskraft fra udlandet
Grønland satser på nye job og arbejdskraft fra udlandet
Nyhet

Grønland satser på nye job og arbejdskraft fra udlandet

| Tekst Marie Preisler, foto Nikolaj Bock/Norden.org

Det haster med at skabe nye job til grønlændere inden for minedrift og turisme og at importere mere arbejdskraft til Grønland. Det er der bred enighed om blandt arbejdsmarkedets parter i Grønland.

Der skovles fisk ombord på kuttere og trawlere i Nordgrønland i et så stort omfang, at den grønlandske økonomi nærmer sig overophedning. Fiskeeventyret har udløst et veritabelt byggeboom i hovedstaden Nuuk, hvor kraner og nybyggeri skyder i vejret overalt, og priser på boliger gør det samme, og det er blevet svært at få råd til at bo i hovedstaden uden høje lønninger. Samtidig har Grønlands fiskefabrikker, byggepladser og servicevirksomheder problemer med at finde medarbejdere.

Foto: Marie Preisler

Grønlandske bygningsarbejdere i Nuuk. Foto: Marie Preisler.

Situationen giver dybe panderynker i både fagbevægelse og virksomheder i Grønland og hos Grønlands minister for Råstoffer og Arbejdsmarked, Erik Jensen:

- Der er er økonomisk overophedning på vej i Grønland, og vi skal prioritere klogt for at undgå økonomisk kollaps. Blandt andet bliver vi nødt til at finde veje til at importere mere arbejdskraft fra lande uden for Europa for at løse de akutte problemer med at skaffe arbejdskraft nok i mange brancher, siger ministeren.

En række brancher har svært ved at få besat ledige stillinger. Det gælder blandt andet byggebranchen, servicefag og fiskeindustrien. Fiskefabrikker i Nordgrønland er begyndt at importere arbejdskraft så langt væk fra som Kina og Filippinerne for at få renset, pakket og fryse de store mængder fisk, der bliver losset.

- Mange brancher er hårdt ramt, så det er vigtigt, at vi tænker ud ad boksen for at få øget importen af arbejdskraft fra især lande uden for Europa, siger Erik Jensen.

Fiskeindustrien mangler folk

Grønlandsk lovgivning tillader, at ledige stillinger besættes med arbejdskraft fra udlandet, hvis der ikke er tilstrækkelig kvalificeret grønlandsk arbejdskraft til rådighed. I sundhedsvæsnet i Grønland har det hidtil været en udbredt praksis at ansætte læger og sygeplejersker fra det øvrige Norden i kortere eller længere tid. Men der skal findes billigere løsninger, fastslår ministeren.

- At få arbejdskraft fra Danmark og det øvrige Europa er ikke tilstrækkeligt til at løse problemet, og det er for dyrt for os at benytte eksempelvis danske vikarer i det omfang, vi har gjort hidtil, siger Erik Jensen.

Foto: Marie Preisler

Jess G. Berthelsen, formand SIK. Foto Marie Preisler. 

Den politiske erkjendelse af nødvengigheden af øget import af arbejdskraft fra lavtlønslande bliver hilst velkommen af Jess G. Berthelsen, formand på 29. år for SIK, Grønlands største fagforbund, der fortrinsvis organiserer ufaglærte men også en del faglærte:

- Fisk er Grønlands suverænt vigtigste eksportvare, og vi andre har kun job i kraft af de store indtægter, som fiskeriet skaffer Grønland. Derfor må vi ikke negligere, at fiskeindustrien akut mangler medarbejdere. Det problem må og skal løses.

Han frygter ikke, at eksempelvis kinesisk arbejdskraft skal tage job fra grønlændere:

- Kinesere er mennesker som alle andre og velkomne i Grønland, vi skal bare sikre rammerne.

Behov for lærepladser

At løse den aktuelle beskæftigelsessituation kræver indsats på flere fronter, mener Jess G. Berthelsen. Rekruttering i udlandet er kun en del af løsningen. Samtidig bør man gøre arbejde på fiskefabrikkerne mere attraktivt for grønlændere. Det er praksis på fiskefabrikker at hjemsende medarbejderne, når der ikke er fisk, så deres indtjening er meget usikker.

Samtidig mener Jess G. Berthelsen, at Grønland er nødt til at gøre noget strukturelt for at stoppe den fraflytning fra bygderne, som er sket de senest 40-50 år. Grønlands største byer vokser, mens indbyggertallet i bygder og små byer falder. Cirka 60 pct. af Grønlands befolkning bor i dag i de fem største byer Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Aasiaat og Qaqortoq. Den tendens er SIK-formanden meget bekymret over.

- Uden indbyggere i byerne i nord er der ingen til at tage vare på de fantastiske fiskeressourcer, vi har adgang til i disse år i Nordgrønland. Samtidig betyder den aktuelle boligboble i Nuuk, at mange faglærte og ufaglærte ikke har råd til at bo her.

Han foreslår at udpege 3-4 byer i Grønland til en slags dynamoer, hvor der investeres i at sikre mange arbejdspladser og lærepladser til unge, der gerne vil tage en håndværksuddannelse. Tidligere var der skibsværfter i mange byer i Grønland, nu er kun ét værft i drift. Det ligger i Nuuk, så unge fra mindre byer skal til Nuuk for en læreplads, og der er i Nuuk stor mangel på kollegieværelser.

 Foto: Marie Preisler

Der er kun et væft i Grønland, det ligger i Nuuk. Foto: Marie Preisler.

- Det er et kæmpe problem for den udvikling, Grønland ønsker, at det er så svært for unge af få en erhvervsrettet uddannelse. Det tvinger mange unge til at blive hjemme frem for at få en uddannelse. Det må og skal vi løse, siger Jess G. Berthelsen. 

Endelig ser fagforeningsformanden store beskæftigelsesmuligheder i, at Grønland får gang i minedrift, inden fiskeeventyret slutter – for det gør det på et tidspunkt, forudser han:

Fiskeriet er altid gået op og ned i bølger, og om en årrække går det nedad igen. Inden da skal vi have skabt nye arbejdspladser, og en af mine store drømme er at få udvinding af råstoffer i gang. Minedrift kan skabe mange arbejdspladser, og ikke blot til kinesiske mineselskaber, også til grønlændere, hvis vi formår at tiltrække kapital til de nødvendige investeringer og at uddanne vores unge, så de har de fornødne kompetencer.

Miner kan skabe job

Ministeren for Råstoffer og Arbejdsmarked, Erik Jensen, ser også store muligheder for at udvinding og eksport af en lang række efterspurgte råstoffer, som grønlandsk undergrund er rig på. Det vil gavne både for den grønlandske økonomi og skabe nye store jobmulighed for grønlændere i fremtiden, venter han.

Foto: Marie Preisler

Erik Jensen, Ministeren for Råstoffer og Arbejdsmarked, viser en sten der indeholder et af de sjældne mineraler, der findes i Grønland. Foto: Marie Preisler

- Der er et stort potentiale i minedrift, som vi kan udnytte meget bedre, end vi har gjort, siden Grønland i 2010 overtog hele ansvaret for råstofudvindingen fra Danmark. Vi er i gang med at skabe klare rammer for udnyttelsen, og der er allerede skabt de første job inden for minedrift til grønlændere. Der vil på sigt opstå mange flere, hvis vi griber det klogt an.

At åbne en mine er en højrisiko-investering, som Grønland ikke selv har råd til. Det kræver udenlandske virksomheder, og nogle højt specialiserede jobfunktioner vil blive besat med udenlandsk arbejdskraft, forudser ministeren. Men han er overbevist om, at det også vil give skabe mange job til grønlændere.   

Photo: Hudson Resources

Minedriften er i gang. Her en canadisk ejet mine, White Mountain (Qaqortorsuaq) i Vestgrønland. Foto: Hudson Resources.

Grønlands Erhverv, GE, er arbejdsgiverorganisation for både små og store private virksomheder, og her er der også en tro på, at indvinding af råstoffer kan give job og indtægter til Grønland, hvis Grønland får lavet aftaler, som sikrer, at udenlandske selskaber betaler en fornuftig skat og royalty til Grønland. Det vurderer juridisk konsulent i GE, Lars Krogsgaard-Jensen. 

Bedre uddannelse til alle 

Men det har langt udsigter, før minedrift giver mange job. På den korte bane er det for de grønlandske virksomheder allervigtigst at få løst den akutte og store arbejdskraft-manglen, fortæller Lars Krogsgaard-Jensen:

- Vores medlemmer står lige nu med et stort behov for både faglært og ufaglært arbejdskraft, især i fiskeindustrien og i byerne Nuuk og Ilulisaat, hvor både byggeriet, rengøring, hoteller og restauranter mangler medarbejdere.

Oveni vil et forestående byggeri af tre nye lufthavne i Grønland de kommende år øge manglen på arbejdskraft yderligere. Lufthavnene er besluttet for at øge Grønlands erhvervsmuligheder på sigt, men på den korte bane vil det yderligere ophede økonomien og øge arbejdskraftmanglen, og byggeriet vil fortrinsvis blive udført af udenlandsk arbejdskraft, vurderer Grønlands Økonomiske Råd.

GE ønsker derfor smidigere adgang til at hente arbejdskraft fra eksempelvis Filippinerne og andre lande i Østen, hvorfra der allerede bliver rekrutteret. Det skal være hurtigere at få arbejdstilladelse, mener GE.

Samtidig er det vigtigt, at sikre, at flere unge grønlændere får en uddannelse, så ledige job i videst muligt omfang bliver besat med grønlandsk arbejdskraft, understreger Lars Krogsgaard-Jensen.

- At vores medlemmer ansætter kinesere på en fiskefabrik i Nordgrønland er der generel forståelse for lige nu, hvor der er mangel på arbejdskraft, men det kan blive kontroversielt i en fremtidig lavkonjunktur. Vores virksomheder skal have meget bedre mulighed for at ansætte grønlandske medarbejdere, og det forudsætter bedre uddannelse.

Han forstår godt, at en del unge grønlandske mænd i dag er fristet af at tage job i fiskeriet, fordi der dér er gode penge at tjene på kort sigt. Men job til kommende ungdomsgenerationer forudsætter, at de enten tager en boglig eller en håndværksmæssig uddannelse, fastslår han.

Turisme er et af de erhverv, som unge grønlændere med fordel kan uddanne sig inden for. Det vurderer både GE, SIK og minister for Råstoffer og Arbejdsmarked, Erik Jensen. De forventer alle en øget turisme i Grønland, blandt andet fordi klimaforandringerne giver en længere og varmere turistsæson, og får flere  turister til besøge indlandsisen, før den smelter.

Foto: Björn Lindahl

Inlandsisen i Grønland. Foto: Björn Lindahl

Det vil dog tage tid at skabe det uddannelsesløft, som er nødvendigt, hvis job inden for turisme og minedrift og turisme skal varetages af grønlændere i fremtiden. Det vurderer Lill Rastad Bjørst, lektor og Ph.d. i arktiske studier på Aalborg Universitet og leder af forskningscenteret CIRCLA - Centre for Innovation and Research in Culture and Living in the Arctic.

Unge og ufaglærte grønlændere orienterer sig mod fiskeriet, for det lever Grønland af. De drømmer ikke om at blive naturguider eller at arbejde i en mine, og de arbejdspladser, minedrift og turisme kan skabe, kræve sproglige og tekniske kompetencer, som mangler i dag i Grønland, siger Linn Rastad Bjørst.

Der er dermed et stykke vej, før grønlandsk arbejdskraft kan udfylde størstedelen af de forventede job inden for minedrift og turisme, og uddannelsesindsatsen skal starte allerede i grundskolen. Det vurderer Danmarks Nationalbank. I en analyse af Grønlands Økonomi fra november 2018 skrev nationalbanken:

- Fundamentet for at hæve arbejdsstyrkens kvalifikationer lægges i folkeskolen. Allerede i dag anvender Grønland mange ressourcer på folkeskolen, så det er snarere et spørgsmål om at sikre et godt udbytte af de mange ressourcer end om at tilføre flere midler.”


Fakta om grønlandsk arbejdsliv

Mange uden uddannelse. Mange grønlandske unge begynder ikke på en ungdomsuddannelse. En årsag er, at det kan kræve flytning til en anden by. Over halvdelen af alle grønlændere mellem 25 og 64 år (54 procent) har kun den obligatoriske 10-årige grundskoleuddannelse.

Stor offentlig sektor. Omkring 40 pct. af alle arbejdspladser findes i den offentlige sektor. Mere end 60 pct. af kvinderne på arbejdsmarkedet er beskæftiget i det offentlige. For mænd er fiskeri, fangst, landbrug og de offentlige administrations- og servicefag de mest populære valg. I byerne arbejder de fleste som lønmodtagere, mens en stor del af de beskæftigede i bygderne er selvstændige fiskere og fangere.

Få og store brancher. Grønlands erhvervsliv er domineret af store offentligt ejede selskaber og mange små enkeltmandsvirksomheder. Den absolut største værditilvækst i erhvervslivet sker i fiskeriet og fiskerirelateret industri og handel. Engros- og detailhandel, transport og byggeri er også brancher med værditilvækst. Værditilvæksten i turisme er markant mindre men støt voksende, mens råstofindvinding indtil videre ikke skaber tilvækst.

Flere udlændinge. Grønland har ca. 56.000 indbyggere, inklusive borgere fra andre nordiske lande. Befolkningstallet har været faldende i mange år. Statsborgere fra lande uden for Norden udgør to procent af befolkningen, og andelen vokser. Flest kommer fra Filippinerne, Thailand og Kina.

Få og lavtuddannede ledige. Arbejdsløsheden er faldet drastisk på fem år. I 2014 var mere end ti procent af arbejdsstyrken arbejdsløse, i 2018 var det under fem procent. Manglen på arbejdskraft søges afhjulpet ved at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, også ufaglærte. Arbejdsløsheden er størst blandt grønlændere uden anden uddannelse end grundskolen. 84 procent af de ledige har kun ti års grundskole-uddannelse. En relativt høj andel af grønlændere uden job har også andre udfordringer end ledighed. Hver anden jobsøgende anses ikke for jobklar.

Tilskud fra Danmark. Grønland får hvert år et milliardbeløb i såkaldt ”bloktilskud” fra Danmark til at finansiere offentlige opgaver, som Grønland ikke selv kan dække.

Nordisk model. Det grønlandske arbejdsmarkedet fungerer efter nordisk model med arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der forhandler overenskomster plus lovgivning om områder som arbejdsmiljø og ferie. Personer uden nordisk statsborgerskab skal søge om opholds- og arbejdstilladelse.

Kilde: ”Grønland i tal 2019” fra Grønlands Statistik og analysen ”Grønlands økonomi” fra Danmarks Nationalbank, 2018

Fangererhvervet i Grønland

Jagt er et vigtigt supplement til husstandenes økonomi. At gå på jagt kræver fritids- eller erhvervsfangerbevis. Kun få erhvervsfangere kan leve af jagt alene, og vil ofte supplere med fiskeri fra jolle om sommeren og isfiskeri om vinteren. Sælen er stadig et vigtigt byttedyr, som regel sælges skindet, mens kødet spises eller anvendes til hundefoder i slædehunde distrikter. Der fanges en række hvalarter: Hvidhval, nar- hval, spækhugger, marsvin, grind, hvidskæving, vågehval, grønlandshval, pukkel- hval, finhval og hvalros. Hvalfangsten er belagt med kvoter, og kødet og huden konsumeres kun i Grønland. Rensdyr og moskusokse er det vigtigste landvildt. 

Kilde: ”Grønland i tal 2019”, udgivet af Grønlands Statistik

Nyhetsbrev

Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment