Send denne siden

Mange uden uddannelse. Mange grønlandske unge begynder ikke på en ungdomsuddannelse. En årsag er, at det kan kræve flytning til en anden by. Over halvdelen af alle grønlændere mellem 25 og 64 år (54 procent) har kun den obligatoriske 10-årige grundskoleuddannelse.

Stor offentlig sektor. Omkring 40 pct. af alle arbejdspladser findes i den offentlige sektor. Mere end 60 pct. af kvinderne på arbejdsmarkedet er beskæftiget i det offentlige. For mænd er fiskeri, fangst, landbrug og de offentlige administrations- og servicefag de mest populære valg. I byerne arbejder de fleste som lønmodtagere, mens en stor del af de beskæftigede i bygderne er selvstændige fiskere og fangere.

Få og store brancher. Grønlands erhvervsliv er domineret af store offentligt ejede selskaber og mange små enkeltmandsvirksomheder. Den absolut største værditilvækst i erhvervslivet sker i fiskeriet og fiskerirelateret industri og handel. Engros- og detailhandel, transport og byggeri er også brancher med værditilvækst. Værditilvæksten i turisme er markant mindre men støt voksende, mens råstofindvinding indtil videre ikke skaber tilvækst.

Flere udlændinge. Grønland har ca. 56.000 indbyggere, inklusive borgere fra andre nordiske lande. Befolkningstallet har været faldende i mange år. Statsborgere fra lande uden for Norden udgør to procent af befolkningen, og andelen vokser. Flest kommer fra Filippinerne, Thailand og Kina.

Få og lavtuddannede ledige. Arbejdsløsheden er faldet drastisk på fem år. I 2014 var mere end ti procent af arbejdsstyrken arbejdsløse, i 2018 var det under fem procent. Manglen på arbejdskraft søges afhjulpet ved at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, også ufaglærte. Arbejdsløsheden er størst blandt grønlændere uden anden uddannelse end grundskolen. 84 procent af de ledige har kun ti års grundskole-uddannelse. En relativt høj andel af grønlændere uden job har også andre udfordringer end ledighed. Hver anden jobsøgende anses ikke for jobklar.

Tilskud fra Danmark. Grønland får hvert år et milliardbeløb i såkaldt ”bloktilskud” fra Danmark til at finansiere offentlige opgaver, som Grønland ikke selv kan dække.

Nordisk model. Det grønlandske arbejdsmarkedet fungerer efter nordisk model med arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, der forhandler overenskomster plus lovgivning om områder som arbejdsmiljø og ferie. Personer uden nordisk statsborgerskab skal søge om opholds- og arbejdstilladelse.

Kilde: ”Grønland i tal 2019” fra Grønlands Statistik og analysen ”Grønlands økonomi” fra Danmarks Nationalbank, 2018