Rigsretssag mod Støjberg - en hardliner i dansk udlændingepolitik

En historisk rigsretssag skal afgøre, om den danske folketingspolitiker Inger Støjberg brød sit ministeransvar som udlændinge- og integrationsminister i 2016, hvor hendes ministerium gav udlændingemyndighederne skriftlig instruks om, at adskille alle asylsøgende ægtepar og indkvartere dem hver for sig, hvis den ene ægtefælle var under 18 år.

Beslutningen om rigsretssag er truffet af et flertal i Folketinget i kølvandet på, at en undersøgelseskommission har konkluderet, at der ikke var ”nogen rimelig tvivl” om, at Inger Støjberg som minister var advaret om ulovligheden af den instruks, hun gav for at forebygge, hvad hun betegner som ”barnebrude”. Den ulovlige instruks betød, at mindst 23 asylsøgende ægtepar blev systematisk skilt ad på asylcentre og indkvarteret hver for sig.

Inger Støjberg har siden fastholdt, at hun ikke har givet en ulovlig ordre om adskillelse af asylpar. Hun blev den 29. december 2020 bedt om at forlade posten som næstformand i det liberale oppositionsparti Venstre, og Venstre har som parti valgt at bakke op om den rigsretssag, som nu er en realitet, dog står ikke hele folketingsgruppen bag beslutningen.

Stædig Støjberg

Inger Støjberg har både i sin tid som minister og som næstformand i Venstre været bannerfører for en stram kurs i den danske udlændingepolitik med modtagelse af så få flygtninge og indvandrere som muligt og krav om tilpasning til danske værdier, sprog og normer. Udsigten til at skulle for en rigsret har ikke umiddelbart fået hende til at dæmpe retorikken. På Facebook skrev hun om undersøgelseskommissionens konklusioner:

”Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne inden for lovens ramme at forhindre det ækle fænomen, som barnebrude er. Og mit politiske ønske var, er og bliver, at ingen barnebrude skal bo sammen med deres ældre mænd på et dansk asylcenter. Men jeg har selvfølgelig ikke givet nogen ordre om at bryde loven.”

En af de Venstre-folk som stemte imod rigsretssagen mod Inger Støjberg var hende tidligere chef, Lars Løkke Rasmussen, der var statsminister, da Inger Støjberg var udlændinge- og integrationsminister. Han har for nylig meldt sig ud af Venstre og er nu løsgænger i Folketinget – dvs. ikke medlem af noget parti. Om rigsretssagen skriver han på sin hjemmeside, at ”der har været en stædighed hos Inger Støjberg, som jeg også selv fejlagtigt har tolereret alt for længe”, og at ”end ikke Inger Støjberg må kunne forsvare, at hun i forløbet har omgået sandheden overfor Folketinget”, men en rigsretssag anser han for en alt for voldsom sanktion, som ikke vil være god for sammenhængskraften i den danske befolkning og forudser, at sagen vil give Inger Støjberg ”et martyrium”.

Ligheder med USA

Flertallet for en rigsretssag mod Støjberg blev en realitet dagen efter, at Repræsentanternes Hus i USA stemte for at indlede en rigsretssag mod USA's afgående præsident Donald Trump for at tilskynde til oprør. De udløsende handlinger er vidt forskellige, men der er flere ligheder mellem de to politikeres vej til en rigsretssag, har danske politikere og politiske iagttagere påpeget.

Facebook og andre sociale medier bruges flittigt af Inger Støjberg til skarpe udsagn i blandt andet udlændingedebatten. Foto: Johannes Jansson/Norden.org.

Som Donald Trump overhørte Inger Støjberg anbefalinger fra embedsværket. De havde begge et bagland, der længe bakkede dem ukritisk op i offentligheden. Og for begge spillede brug af sociale medier en central rolle. Sagen mod Støjberg startede i et Facebook-opslag, hun skrev i 2016, hvori hun gjorde opmærksom på det fænomen, at unge kvinder bliver gift med mænd, der er ældre end dem selv. Hun skrev i sit opslag, at det ville hun ikke acceptere og fulgte op med først en pressemeddelelse og så den ulovlige instruks.

Nej til ekstremisme

Inger Støjberg er ekstremist ligesom Donald Trump, lød det forleden fra Sofie Carsten Nielsen, politisk leder for Radikale Venstre, der er støtteparti for den socialdemokratiske regering i en kommentar til, at Lars Løkke Rasmussen ikke støtter, at Inger Støjberg stilles for en rigsret.

”Først ombudsmanden, siden instrukskommissionen og senest Folketingets uvildige advokater har vurderet, at der i den grad er noget at komme efter i Støjberg-sagen. Men Danmarks tidligere statsminister kører retsstaten over, fordi han er bange for, at en rigsretssag vil forære Støjberg et politisk martyrium (!!!) Vi har set i USA, hvor den slags ender. Der vil altid findes ekstremister i verden som Trump og Støjberg. Dem er jeg ikke bange for. Nej, dem jeg frygter, er medløbere som Løkke. Der først vendte det blinde øje til Støjbergs gerninger, mens hun var minister i hans regering. Og nu gør det igen. Glad for, at der er et stort flertal uden om Løkke, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, der nu stiller Støjberg for en rigsret”, skrev Sofie Carsten Nielsen.

Det er den kun sjette rigsretssag i Danmark siden grundlovens indførelse i 1849. En rigsretssag kan rejses efter mistanke om ulovlig embedsførelse og er en af de hårdeste sanktionsmuligheder mod ministre, da en dom kan indebære bøde- eller fængselsstraf. En fængselsstraf anses dog ikke for sandsynlig, i fald Inger Støjberg findes skyldig. Et beslutningsforslag om en rigsretssag ventes at blive behandlet i Folketinget i starten af februar.

Inger Støjberg ved et nordisk integrationsministermøde i Lund i Sverige, samme år som beslutningen om at adskille asylpar, hvor en af ægtefællerne er under 18 år. Danmark og Sverige, her repræsenteret af Morgan Johansson, har været modpoler i integrationsdebatten i Norden. Sylvi Listhaug fra Norge delte tone med Støjberg.

Rapport kritiserer Danmark

Danmark er hardliner i nordisk sammenhæng i relation til udlændingepolitik - en kurs, der blev sat længe inden Inger Støjbergs ministertid. En stor nordisk rapport tyder på, at den danske tilgang ikke har bidraget positivt til at sikre uddannelse, beskæftigelse og sundhed, hos børn og unge, der er kommet til Danmark som flygtningen. Denne gruppe klarer sig markant dårligere i Danmark end i de øvrige nordiske lande, målt på næsten alle parametre.

Det viser rapporten ’Coming of Age in Exile’ (CAGE), som sammendrager viden fra et femårigt og nyligt afsluttet fællesnordisk forskningsprojekt, finansieret af NordForsk under Nordisk Ministerråd. Forskere fra de nordiske lande har via blandt andet registerdata set på, hvordan flygtningebørn, der kom til Danmark, Norge, Sverige eller Finland i årene fra 1986 til 2005 efterfølgende klarede sig. Disse børn blev fulgt af forskerne fra 2005 til 2015 med fokus på at kortlægge, hvordan det gik dem i deres vigtige unge år i forhold til at få en uddannelse, komme i arbejde og i relation til sundhed, og forskerne har også set på, hvordan de børn og unge er påvirket af politikker og andre forhold i de nordiske lande.

Strammerkurs med slagside

I den ti års periode, forskerne har undersøgt, 2005-2015, var Danmark det nordiske lande med den mest restriktive integrationspolitik, ifølge indekset MIPEX, som EU anvender til at sammenligne landes politikker. Eksempelvis var Danmark mest restriktiv i Norden, når det gælder familiesammenføring og økonomisk støtte.

I samme tiårs periode klarede flygtningebørn i Danmark sig dårligere på næsten alle undersøgelsens indikatorer end ikke-flygtningebørn i Danmark og end sammenlignelige aldersgrupper af flygtninge i Finland, Norge og Sverige.

Eksempelvis var 31 procent af de undersøgte flygtninge i Danmark hverken i praktik, arbejde eller under uddannelse, da de fyldte 30 år. I Norge gælder det for cirka 18 procent, i Sverige for cirka 24 procent af dem, der kom til landet som flygtninge.

Selvom Danmark er i bund i Norden, er integrationen af flygtningebørn i Danmark blevet bedre de senere år, viser rapporten også. I 1997 var cirka hver fjerde flygtning, der var ankommet til Danmark som barn, uden job og uden uddannelse, når de blev mellem 20 og 22 år gamle. I 2014 var det tal faldet til hver tiende. Det er stort set på niveau med danskfødte børn.

Rapporten viser også, at de forskellige måder, som flygtningebørn modtages på i de nordiske lande har stor betydning for integrationen.

I et halvt århundrede er tilflytningen til de nordiske lande vokset, og siden 1970erne har en stor del af de ikke-nordiske tilflyttere til Norden været flygtninge og deres familier, og heraf udgør børn under 18 år en forholdsvis stor andel.

Unge: stop den negative omtale

Forleden valgte to unge mænd at stå frem i danske medier og vedstod, at det var dem, der for seks år siden i en biograf var til gene for en dame på biografsædet foran dem, og at der var tale om dumme drengestreger, som de undskylder. Damen på sædet foran var Inger Støjberg, som dengang var politisk ordfører for Venstre, og efter biografturen skrev og delte hun et opslag på Facebook om episoden, som blev startskud for en hårdere tone i integrationsdebatten end hidtil:

”Jeg er lige kommet hjem fra biografen. Her sad en flok indvandrerdrenge på vel omkring 14-15 år bag ved mig og generede fra start til slut. De sparkede på stolen, talte, kommenterede og kastede med slik. Hvornår er der nogen forældre, der griber ind, og hvornår sænker I drenge skuldrene? I bor i Danmark, og jeg begriber simpelthen ikke, at I ikke gør jer umage for at opføre jer ordentligt. I bliver ikke til noget, hvis I fortsætter sådan.”

Opslaget blev genstand for stor medieomtale, og kort tid senere blev Inger Støjberg udpeget til integrationsminister. Seks år efter har alle drengene fra biografen fået en ungdomsuddannelse og to af dem, Blerim og Dhia, er nu stået frem for at sige fra over for Inger Støjbergs omtale af dem og andre unge mænd som ”indvandrerdrenge” uden fremtid:

- Jeg er født her, opvokset her, jeg har gået i folkeskole, gymnasium og nu på et universitet. Jeg har arbejdet på danske arbejdspladser. Jeg ser ikke mig selv som udlænding. Jeg ser mig selv som dansker med anden etnisk baggrund, udtalte Blerim til DR.

Dhia supplerer:

- Vi står også frem nu, så folk kan se, at de drenge, som hun beskrev, faktisk er nogle ordentlige og fornuftige drenge, og at vi ikke alle sammen skal generaliseres og skæres over en kam.