Tvivl om realismen i lovforslag om ny dansk flygtningepolitik

At nedbringe antallet af asylansøgere ved de danske grænser til nul. Det er endemålet med et forslag til ny lov, som er fremsat i Folketinget af den danske regering og netop sendt i høring. Men allerede før Folketinget indleder politisk drøftelse af lovforslaget, er det tvivlsomt, om det lader sig realisere.

Både juridisk og praktisk står udfordringerne i kø i forhold til at indfri regeringens erklærede ønske om at flytte hele asylbehandling og indkvartering af asylansøgere ud af Europa. Tanken er, at et eller flere lande i formentlig Afrika mod betaling fra Danmark overtager ansvaret for flygtningene.

Ifølge den danske regering vil en sådan ordning ikke være i strid med EU-regler eller international ret, men en dansk lovændring er nødvendig, og et juridiske notat, regeringen har fået udarbejdet, slår fast, at selv med sådanne modtagestationer er der nogle asylansøgere, hvis sag Danmark stadig vil være forpligtet til at behandle i Danmark.

Færre i gummibåd

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) har begrundet forslaget med, at det kan forebygge, at flygtninge drukner på vej over Middelhavet, og det kan, ifølge ministeren, sikre et langt bedre asylsystem:

”Vi skal anspore færre til at tage den farefulde rejse over Middelhavet, så vi i stedet kan bruge pengene på at hjælpe flere og bedre i nærområderne. En af vejene dertil er at flytte behandlingen af asylsager og beskyttelsen af flygtninge uden for EU’s grænser. Så er der nemlig slet ikke nogen grund til at betale menneskesmuglerne for en plads i gummibåden. Og så skal vi ikke bruge 300.000 kroner om året for hver eneste afvist asylansøger, der nægter at rejse hjem”, har ministeren udtalt i en pressemeddelelse.

Mattias Tesfaye, Udlændinge- og integrationsminister i Danmark. Foto: Keld Navntoft.

Regeringen er nu i dialog med en række lande uden for EU om muligt ”værtsskab” for den danske asylsagsbehandling i fremtiden, herunder hvilken pris, Danmark skal betale for den ydelse. Ministeren er citeret for at være åben for, at Danmark eksempelvis kunne give mere økonomisk støtte til at håndtere migrationsstrømme eller modtage flere studerende fra det land, der udfører den danske asylbehandling.

Den danske regering har også dialog med flere andre lande i Europa i håb om, at de vil følge Danmarks eksempel, som ministeren gerne ser udbredt til en europæisk model, men foreløbig uden støtte i EU. Både Norge og Storbritannien er derfor blevet kontaktet, ifølge avisen Jyllands-Posten. Avisen har citeret Mattias Tesfaye for at sige om de to lande, at:

- Det er interessante lande, der ligesom os er påvirket af migranter, og hvor regeringerne har haft diskussioner.

Avisen har ikke kunne få bekræftet hos kilder i den norske regering, at den er kontaktet af den danske minister.

Få asylansøgere

Det kontroversielle asylforslag er realiseringen af et socialdemokratisk valgløfte, og regeringen har udviklet to praktiske modeller for asylbehandling uden for EU’s grænser: enten behandler danske myndigheder asylsagerne og indkvartering i et land uden for Europa, eller det bliver pågældende lands egne myndigheder, som udfører disse opgaver på Danmarks vegne.

Modellerne er ikke blevet forelagt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU-Domstolen, og en række eksperter har i flere medier udtrykt skarp kritik af forslaget og rejst tvivl om, hvorvidt det er en realistisk plan at finde lande uden for EU, der både kan og vil agere modtagecenter, og de har peget på, at der vil vise sig så mange undtagelser, hvor asylansøgere alligevel har krav på asylbehandling i Danmark, at en stor del af asylbehandlingen ikke på den måde kan ”udleciteres”.

I 2015 var der 21.316 asylansøgere i Danmark. I 2020 var antallet faldet til 1.547. Kilde: uim.dk

Forslaget er fremsat på et tidspunkt, hvor nye tal viser, at Danmark i 2020 registrerede 1.547 asylansøgere - det laveste antal registrerede hidtil. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes kommentar er, at corona-situationen formentlig er en del af forklaringen, men at han også tror, ”at vi kan takke vores stramme udlændingepolitik.”

Sværere at få statsborgerskab

Også når det gælder adgangen til statsborgerskab lægger regeringen op til stramninger: Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye foreslår, at personer, der søger dansk statsborgerskab, og som er idømt en betinget eller ubetinget fængselsstraf, ikke skal kunne få statsborgerskab, medmindre det konkret godkendes af Folketingets Indfødsretsudvalg. Og at en ansøgning om dansk statsborgerskab vil først blive forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg efter en karensperiode, der afhænger af, hvor lang en straf vedkommende er blevet idømt.

Med den foreslåede stramning vil eksempelvis en ansøger, som er idømt ubetinget fængsel i op til 60 dage, tidligst få forelagt sin ansøgning for udvalget 12 år efter, at straffen er udstået. En ansøger med en betinget dom vil tidligst få forelagt sin sag for udvalget seks år efter dommen er afsagt.

Står det til oppositionspartiet Venstre, skal der blandt ansøgninger om dansk statsborgerskab også frasorteres de, som ikke accepterer danske værdier. Partiets indfødsretsordfører, Morten Dahlin, har udtalt til Weekendavisen, at Venstre går ind for, at embedsmænd i samtaler med ansøgere om statsborgerskab også skal spørge til, om en ansøger eksempelvis sætter Koranen over den danske grundlov og om en far insisterer på social kontrol over sin datter, så hun ikke selv kan vælge sin kæreste. Det er i strid med danske værdier og vil ”ikke belønnet” med dansk statsborgerskab, forklarede Venstres indfødsretsordfører om partiets forslag.

Nordiske unge har fordel

Institut for Menneskerettigheder har i en rapport ”Fremmed i eget land?” set på adgangen til at opnå statsborgerskab for børn og unge, der er født og/eller opvokset i Danmark. Rapporten slår fast, at der kun gælder retskrav på dansk statsborgerskab for unge med statsborgerskab i et andet nordisk land. Hvis de er født og/eller opvokset i Danmark, kan de relativt let opnå dansk statsborgerskab, mens unge med ikke-nordisk statsborgerskab indtil 2004 også havde relativt let adgang til dansk statsborgerskab, nu skal gennem en langvarig og usikker ansøgningsproces for at få det danske statsborgerskab, og det har store konsekvenser for de unges trivsel og uddannelsesmuligheder, fastslår rapporten.