Fælles kriseberedskab skal sikre mobilitet i Norden

Når krisen rammer, gælder det om at stå sammen. Men modsat gik det, da coronapandemien ramte de nordiske lande. Alle de nordiske lande indførte egne grænse- og indrejserestriktioner med store praktiske, økonomiske og personlige afsavn til følge for mange borgere og i konflikt med kronjuvelen i det nordiske samarbejde – fri bevægelighed over grænserne.

Hvordan kan mobiliteten og borgernes tillid genoprettes? Det var emnet ved én af i alt fem digitale konferencer i anledning Nordisk Ministerråd fylder 50 år i 2021. Den dystre baggrund for jubilæumskonferencen blev tegnet op af Bertel Haarder, præsident for Nordisk råd og medlem af Nordisk Ministerråds Grænsehindringsråd:

- Det nordiske guld er sat på prøve. Tilliden er blevet svagere, især i grænseområderne, hvor borgerne har svært ved at forstå foranstaltninger, der nu har generet dem i et helt år.

Han pegede på, at Danmark som det første nordiske land brød med den fri bevægelighed i Norden og lukkede grænsen til Sverige, da pandemien ramte i 2020. Sverige fulgte trop, så danskere på øen Bornholm ikke kunne holde jul med familiemedlemmer i resten af Danmark. Og efter Bertel Haarders mening satte Norge ”rekord i diskrimination” ved at tvinge svenske lønmodtagere i Norge til at spise deres frokost i lokaler for sig og iført veste, så de kunne genkendes som svenske.

- Når der er krise, tænker de nordiske lande på sig selv”, sagde præsidenten for Nordisk Ministerråd.

Langvarig tillidskrise

Nordisk Ministerråds generalsekretær, Paula Lehlomäki, kaldte det ”en stor udfordring” for det nordiske samarbejde, at det nordiske perspektiv var fraværende og stadig savnes i de beslutninger, som de nordiske lande planlægger at træffe om grænselukning og karantæneregler i relation til at begrænse coronasmitte.

- Det er kerneproblemet efter min opfattelse, sagde Paula Lehlomäki.

Hun forudser, at borgerne i lang tid fremover vil have mindre lyst end tidligere til at arbejde og studere i et andet land, både inden for og uden for Norden.

80 procent af de mennesker, som bor og arbejder i de nordiske grænseregioner, oplever at have fået muligheden for at bevæge sig på tværs af grænserne blevet indskrænket på grund af covid-19, viser en kortlægning, som Grænsehindringsrådet har fået udarbejdet. Næsten 90 procent oplever en stigende bekymring over landenes forskellige restriktioner, og 60 procent oplyser, at karantænereglerne skaber problemer for dem.

Uløst skatteproblem

Oplægsholdere delte eksempler fra hele Norden på, hvordan corona-relaterede grænsehindringer det seneste år har splittet familier og hindret godt arbejdsliv for borgere, der jobpendler til et andet nordisk land. Enkelte af hindringerne er det via nordisk samarbejde lykkedes at løse, eksempelvis er der skabt en løsning på, hvilket land en grænsependler i Norden skal være socialt sikret i ved hjemmearbejde.

Til gengæld er der endnu ikke fundet en løsning på, hvilket lands skatte-regler der skal gælde for de grænsependlere, som har ufrivilligt hjemmearbejde på grund af covid-19. Uvisheden om skattebetalingen giver kæmpestore problemer for både lønmodtagere, arbejdsgivere og skattemyndigheder på tværs af lande. Det fortalte Malin Dahl, virksomhedsansvarlig i Øresunddirekt Sverige.

- Skat er det altoverskyggende spørgsmål, vi bliver spurgt til råds om. Det skaber kæmpe frustration, sagde hun.

Disse ord fik Nordisk Ministerråds præsident, Bertel Haarder, til at love at han vil skrive til de nordiske landes regeringer på ny - for fjerde gang fortalte han - med en appel om at få skattespørgsmålet løst.

Fra repræsentanter for danske og norske ejere af fritidsboliger i Sverige – på dansk kaldet ødegårde -  lød indtrængede appel om handling. De ønsker igen at få adgang til at bruge og tage vare på deres ejendomme Sverige. 

Kriseberedskab og evaluering

Alle oplægsholdere var enige om, at det for enhver pris bør søges forebygget, at nye kriser på samme dramatiske måde spænder ben for mobiliteten i Norden. Flere slog til lyd for oprettelse af en form for fællesnordisk kriseberedskab, der skal sikre, at de nordiske lande er i dialog med hinanden om helt at undgå eller som minimum at formindske generne ved grænselukning og andre begrænsninger af nordiske borgeres adgang til at flytte sig over landegrænserne. Bertel Haarder varslede, at han tager op med de nordiske landes statsministre ved deres næste møde og utrykte forsigtig optimisme og tro på, at Norden lærer af den aktuelle krise i det nordiske samarbejde:

- Jeg tror ikke, vi kommer til at opleve det samme ske igen. Vi vil i Norden lære af det her, sagde han.

Nordisk Ministerråds generalsekretær, Paula Lehlomäki, betonede vigtigheden af grundig evaluering af corona-krisen i det nordiske samarbejde med det mål at lære og lykkes med at samarbejde endnu tættere  i Norden i fremtiden, også når og hvis der opstår en ny krise.

Tæt ministerkontakt

Danmarks minister for nordisk samarbejde, Flemming Møller Mortensen, kaldte i en videohilsen pandemien for ”en spændetrøje” for det nordiske samarbejde og udtrykte ”forståelse” for de nordiske grænsependlere, der er ramt af pandemien. Men han pointerede samtidig, at han ikke ser noget alternativ til de nationale beslutninger om grænsehindringer under pandemien. De var nødvendige.

Ministeren understregede vigtigheden, at de nordiske lande er i tæt kontakt med hinanden under fremtidige kriser og i det kommende arbejder sammen om at realisere visionen om at gøre Norden til den mest bæredygtige og integrerede region i verden. Han omtalte sin egen dialog med sine nordiske ministerkollegaer med ord som ”god”, ”tæt” og ”ærlig”.