Grønland vælger ny regering i protest mod kontroversiel minedrift

Valget betyder et historisk systemskifte i grønlandsk politik: Det socialdemokratiske Siumut som har siddet i regering næsten uafbrudt siden 1979, (Kupiik Kleist fra IA var landsstyreformand 2009-2013), måtte overdrage regeringskontorerne til otte nye ministre fra venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) og to nye ministre fra det borgerlige parti Naleraq. 

De to partier har til sammen et knebent flertal på 16 ud af 31 pladser i parlamentet, og deres regeringssamarbejde vil bygge på en politisk aftale døbt ”Solidaritet, stabilitet, vækst”, indgået mellem IA's formand, Múte B. Egede, og Naleraqs formand, Hans Enoksen. Partiet Atassut, som arbejder for løsrivelse, har sagt ja til at fungere som støtteparti.

IA - Inuit Ataqatigiit har fået 12 mandater af 31 i Inatsisartut. Sammen med Naleraq har de 16 mandater, som et flertal kræver.

IA, der har overtaget Siumuts hidtidige position som Grønlands største parti, gik til valg på især bedre velfærd og miljøhensyn, herunder nej til uranudvinding – valgløfter, som nu skal omsættes til politiske beslutninger af den nye regering, herunder Naaja Nathanielsen fra IA, der er ny minister for råstoffer, boliger, infrastruktur og ligestilling.

Minedrift med udfordringer

 At sikre Grønland indtægter, job og samtidig bevare den unikke grønlandske natur, når udenlandske selskaber udvinder de sjældne og efterspurgte råstoffer, som grønlandsk undergrund er rig på. Det har været et centralt tema i valgkampen og bliver et kardinalpunkt for det nyvalgte parlament, Inatsisartut, og den nye grønlandske regering.

Grønland indgår i et rigsfællesskab med Danmark, og råstofudvinding har historisk været et politik-områder, som Danmark varetog.  Men som led i Grønlands vej mod større selvstændighed fra Danmark, er stadig flere politikområder overdraget til Grønlands regering og parlament. Senest råstofudvindingen, som Grønland siden 2010 har haft ansvaret for, og siden da har Grønlands regering indledt forhandlinger og indgået aftaler med en række udenlandske virksomheder om udvinding af råstoffer, da etablering og drift af miner kræver langt større investeringer, end Grønland selv har råd til.

Inuit Ataqatigiit (IA) gjorde betydelige fremskridt og ble det største parti med 36,6 procent af stemmerne i valget på Grønland. Den 34-årige formand, Múte B. Egede regering har nå dannet regering sammen med  partiet Naleraq. Foto: Christian Klindt Sølbeck/Scanpix.

Der er blandt de politiske partier i Grønland bred opbakning til råstofudvinding som vigtigt middel til at skaffe nye indtægter til det grønlandske samfund og dermed sikre mindre afhængighed af Danmark og det årlige tilskud på 3,9 milliarder kr, den danske stat fortsat yder til at sikre grønlændere adgang til samme velfærdsydelser som i Danmark. Men den strategi har været en svær politisk balanceakt for den tidligere Siumut-ledede regering i Grønland, og vil også blive det for den nye.

For det er alt andet en let for Grønland at indgå aftaler med de udenlandske virksomheder, som sikrer, at indtægterne fra minedriften ikke blot ender på bundlinjen i en udenlandsk koncern, som desuden i meget stort omfang medbringer egne specialister til råstofudvindingen, fordi der mangler kvalificeret grønlandsk arbejdskraft.

Uranmine vækker uro

 Der venter også svære beslutninger om, hvilken miljø- og sundhedsbelastning Grønland skal være villig til at acceptere som led i et råstofeventyr. Minedriften finder sted i sårbare arktiske egne og kan potentielt skade både natur, klima og menneskers sundhed. Det har i valgkampen været det helt centralte emne, om Grønland skal sige ja eller nej til det såkaldte Kuannersuit/Kvanefjordsprojekt - en åben uranmine tæt ved en by med 1300 indbyggere i Sydgrønland.

Kort: Greenland Mining.

Ja til minedrift generelt, men nej til uranudvinding, mener Grønlands nu største parti, Inuit Ataqatigiit, og den position har opbakning fra mange grønlandske vælgere. Det vurderer Aaja Chemnitz Larsen, der er medlem af Folketinget for IA:

- Mit parti ser råstofudvinding som en vigtig brik i at sikre Grønland en erhvervsudvikling, der er funderet bredere end i dag, hvor der er en total afhængighed af fiskeriet, hvilket gør os alt for sårbare, hvis fisken forsvinder. Men råstofudvinding skal ske med hensyntagen til naturen og mennesker og dyrs sundhed, og derfor siger vi nej til en uranmine, der praktisk talt ligger i folks baghave.

Valgets store taber, Siumut, har valgt ikke at tage samme principielle afstand fra uranminedrift men har i valgkampen argumenteret for, at sundheds- og miljørisici ved hvert mineprojekt skal vurderes grundigt og individuelt.

Fokus på uddannelse

Kvanefjordsprojektet er ejet af et australsk selskab, som vurderer, at området indeholder verdens næststørste beholdning af sjældne jordarter og uran, og selskabet vil åbne en mine, som i givet fald bliver verdens næststørste åbne uranmine, placeret kun seks kilometer fra byen Narsaq og med løfte om at skabe lokale arbejdspladser.

Narsaq om sommeren. Foto: Visit Greenland

Men IA’s repræsentant i Folketinget, Aaja Chemnitz Larsen, tvivler på, at det vil lykkes for mineselskabet at leve op til sit erklærede mål om at besætte halvdelen af de forventede job med grønlandsk arbejdskraft, da en stor del af arbejdsstyrken i Grønland mangler de sproglige og tekniske kompetencer, som minedriften vil kræve.

Det bliver generelt en vigtig opgave for den nye regering både at sikre kvalificeret arbejdskraft udefra og at højne kompetenceniveauet i den grønlandske arbejdsstyrke. Den afgående grønlandske regering havde som højt prioriteret opgave at øge importen af arbejdskraft for at undgå flaskehalse på det grønlandske arbejdsmarked og overophedning af den grønlandske økonomi.

Grønland har de senere år manglet kvalificeret arbejdskraft i både byggeriet, turisterhvervet og i fiskeindustrien, og ledigheden er lav. Fire ud af fem ledige har kun ti års grundskole-uddannelse, og mange af dem har også andre udfordringer end ledighed. Hver anden jobsøgende anses ikke for jobklar.

Samtidig har der været højkonjunktur i fiskeriet, så det har været let at få ufaglært arbejde i fiskeriet, hvilket frister mange unge mere end at tage en uddannelse, da det for mange af dem vil kræve, at de flytter meget langt hjemmefra til Nuuk, hvor det er svært og dyrt at få en bolig.

Over halvdelen af alle grønlændere mellem 25 og 64 år har kun en grundskoleuddannelse, og at finde veje til at løse det alvorlige problem kommer højt på dagsordenen for det nye parlament og den nye regering, forudser Aaja Chemnitz Larsen.

Bedre velfærd for børn

AI vil også arbejde for, at der kommer langt større fokus på uligheden i det grønlandske samfund i den nye valgperiode, forklarer Aaja Chemnitz Larsen:

- Der er i den kommende valgperiode brug for langt større fokus på uligheden i det grønlandske samfund. Der er en kæmpe ulighed inden for både uddannelse, sundhed og på det sociale område. I IA tror vi ikke på hurtige løsninger men vil sikre en langsigtet indsats, der skal forebygge at børn vokser op i fattigdom.

Konkret har IA blandt andet foreslået en fattigdomsgrænse og en generel styrkelse af læreruddannelsen, da uddannelsesindsatsen starter allerede i grundskolen, og da kvaliteten af undervisningen dér kan og bør forbedre. Det er blandt andet påpeget af Danmarks Nationalbank.

Den tidligere grønlandske regering bad i 2019 den danske regering om hjælp til at styrke indsatsen for udsatte børn og unge. Cirka hvert tredje barn i Grønland vokser op med omsorgssvigt og manglende forældreansvar. Knap hvert femte barn født i 1995 eller senere er blevet udsat for seksuelle overgreb. Og antallet af unge, der begår selvmord, er højt. Folketinget har afsat en særlig økonomisk pulje til at sikre tidlig indsats og forebyggelse i Grønland, herunder styrket kommunal sagsbehandling, flere tilbud til udsatte børn og unge og styrket retssikkerhed for børn og unge, der har været ofre for seksuelle overgreb.

Generelt vil IA arbejde for at bevare Grønlands position som en nordisk velfærdsstat, siger Aaja Chemnitz Larsen:

- Grønland er aktuelt det dyreste nordiske land at leve i, og det er det mest ulige land i Norden, selvom vi modtager tilskud fra Danmark og EU, og det får vi i IA travlt med at ændre på. Vores samfund er bygget på den nordiske velfærdsmodel, så vi skal huske, at vi er en del af Norden.

Lang vej til ligestilling

Kvinderne er i mindretal i det nye grønlandske parlament. Historisk opstiller langt færre kvinder end mænd til både parlaments- og kommunalvalg – og andelen af kvindelige kandidater var ved dette valg lavere end ved forrige valg. Siumut og Inuit Ataqatigiit er de to partier, der ved det netop afholdte valg havde opstiller flest kvindelige kandidater, men også her er der stadig langt til ligestilling: Begge partier havde opstillet 16 kvindelige kandidater ud af henholdsvis 43 og 60 kandidater.

Aki-Matilda Høegh-Dam er medlem af Folketinget for Siumut. Hun vurderer, at forklaringen ligger i kønsrollemønstre i det grønlandske samfund.

- Blandt mange grønlandske kvinder er det stadig mentaliteten, at man som kvinde selv skal passe sit barn, og dermed sætter kvinden sit eget arbejdsliv på pause, mens meget få mænd tager barsel. Når kvinder stiller op til valg, bliver de til gengæld også valgt i samme omfang som mænd, er min oplevelse.

Den danske Grundlov dikterer, at Grønland har to folkevalgte repræsentanter i Folketinget. De er aktuelt begge to kvinder. Aki-Matilda Høegh-Dam blev valgt til opgaven i 2019, og Aaja Chemnitz Larsen har været medlem af Folketinget siden 2015.

De oplever begge to at fungere som en slags ”ambassdører” for Grønland i Danmark, og at der mangler viden om Grønland blandt både Folkertingets medlemmer og ministre, og at det er et problem, da Folketing og den danske regering tager beslutninger med stor betydning for Grønland.