Reform af kontanthjælp skal nedbringe børnefattigdom

Mellem 4.000 og 6.000 danske børn kommer ud af fattigdom, og børn med forældre på kontanthjælp får økonomisk støtte til indkøb af en computer til barnet, kontingent til fodboldklubben, ferierejse eller deltagelse i lejrskole. Det bliver konsekvensen, hvis den danske regering samler flertal til at realisere den reform af kontanthjælpssystemet, som Ydelseskommissionen efter halvandet års arbejde har præsenteret sit bud på.

Torben Tranæs, formanden for Ydelseskommissionen og Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister. Foto: Vive, Keld Navntof 

- Vores anbefalinger sikrer mere lige vilkår for børn, hvis forældre modtager kontanthjælp og dermed også mere lighed mellem alle børn i Danmark, udtalte formanden for Ydelseskommissionen, Torben Tranæs, da han 31. maj 2021 præsenterede kommissionens anbefalinger.

Flere penge til børnefamilier

En central ambition med anbefalingerne er, at familier er lever af kontanthjælp skal have råd til, at deres børn deltager i fritids- og foreningsaktiviteter på lige fod med deres jævnaldrende venner, forklarede kommissionens formand. Det vil kommissionen sikre ved at indføre en målrettet støtte på 450 kr. om måneden pr. barn, som familier på kontanthjælp kan søge om i deres kommune. En familie kan maksimalt modtage støtte til fritidsaktiviteter til fire børn uanset antal børn.

Samtidig anbefaler kommissionen en større økonomisk omfordeling mellem grupper af kontanthjælpsmodtagere: enlige og par uden børn får som samlet gruppe mindre i kontanthjælp, mens familier med børn får mere.

Opgaven til kommissionen fra regeringen har været klar: Foreslå en ændring af kontanthjælpssystemet, som gør systemet enklere, løser Danmarks problem med børnefattigdom og skaffer flere modtagere af kontanthjælp i arbejde. Og ændringerne må ikke øge de samlede udgifter til kontanthjælp.

Bedre overblik

Kontanthjælpen er en fællesbetegnelse for en række ydelser, der spænder et økonomisk sikkerhedsnet ud over gruppen af danskere, som ikke kan klare sig selv økonomisk, og som hverken er i job, uddannelse eller berettiget til pension. Gruppen er meget sammensat og mange har andre udfordringer end at stå uden job. Der er i gruppen mange sårbare unge, hvoraf en del har psykiske problemer, og der er også en klar overrepræsentation af borgere med ikke-vestlig baggrund.

Den nye beregningsmodel, som kommissionen foreslår, vil gøre kontanthjælpssystemet langt enklere end det nuværende, som med tiden er blevet udbygget et væld af gange, så det i dag har, hvad Torben Tranæs betegner som, ”en række mærkværdigheder”. Han vurderer, at både borgere, embedsværk og politikere ”har tabt overblikket” over systemets indretning, og om det virker efter hensigten.

Den fremtidige kontanthjælp vil, ifølge forslaget, blive langt mere simpelt at forstå og med et meget tydeligere incitament til arbejde eller uddannelse. Der vil i det nye system kun være et grundniveau for alle og en forhøjet sats samt nogle tillæg. Adgangsbilletten til at få udbetalt den forhøjede sats vil være, at borgeren har uddannet sig, arbejdet og boet i Danmark længe nok.

Incitament til job og uddannelse

Kommissionen foreslår følgende to konkrete veje til at optjene ret til den forhøjede sats:

• At man er fyldt 25 år og har gennemført erhvervskompetencegivende uddannelse eller 2,5 års ordinær beskæftigelse inden for de seneste ti år og har boet i det danske rige i syv år ud af de seneste otte år efter det fyldte 18. år.
• At man er fyldt 30 år og har gennemført grundskole eller FGU og boet i riget i 12 år inden for de seneste 13 år efter det fyldte 18. år.

Dette vil have betydning for mange flygtninge og indvandreres mulighed for at få den forhøjede kontanthjælp-sats. Nogle vil få mere i kontanthjælp, andre mindre end de får i dag.

Det har også været en bunden opgave for kommissionen at udvikle en måde at fjerne de hidtidige 29 forskellige lofter over, hvor meget borgere maksimalt kan få udbetalt i kontanthjælpsloft, men på en sådan måde, men på en måde som fastholder intentionen med kontanthjælpslofterne: at sikre, at kontanthjælpsmodtagere ikke kan modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang. Denne opgave løses også med det nye optjeningssystem, der også skaber større tryghed, udtalte Torben Tranæs ved præsentationen:

- Det foreslåede nye optjeningssystem er en simpel konstruktion, der vil skabe sikkerhed for økonomien hos borgerne, så de kan fokusere på at tage vare på deres situation. Og med det nye system er der ikke længere brug for et kontanthjælpsloft.

Endelig vil kommissionen give adgang til at få løn for op til otte timers arbejde om ugen uden at blive trukket i kontanthjælp. På den måde vil personer, der modtager den laveste grundsats (6.600 kroner pr. måned) kunne øge deres levestandard ved få timers arbejde og samtidig kunne tjene op til at opfylde optjeningskravet for at opnå den forhøjede sats.

Udlændinge skal ikke have mere

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (Socialdemokratiet) håber på en bred politisk aftale om et nyt kontanthjælpssystem og udpeger tre pejlemærker for forhandlingerne:

- For det første skal der være en økonomisk gevinst ved at være i arbejde. Kontanthjælp er en midlertidig ydelse, og det skal ydelserne afspejle. For det andet skal børn i Danmark vokse op under rimelige forhold og have mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet. Og for det tredje må ydelserne ikke øge tilstrømningen til Danmark. Regeringens politik er den samme som før valget – vi ønsker ikke at hæve ydelserne til udlændinge. Og der bør fortsat være et optjeningsprincip, så man ikke kan få høje ydelser fra dag et i Danmark.

Ministeren understreger samtidig, at et nyt kontanthjælpssystem skal og understøtte regeringens kommende forslag om en 37 timers arbejdspligt for nytilkomne udlændinge og andre med et fortsat integrationsbehov. 

Flere iagttagere forudser svære  forhandlinger om en reform af kontanthjælpen.