Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Valgkamp i krisens tegn
tema

Valgkamp i krisens tegn

| Af: Marie Preisler

Hvilke politikere kan bedst styre Danmark igennem den aktuelle økonomiske krise, hvor stadig flere danskere frygter økonomisk fallit og arbejdsløshed? Det er det altafgørende spørgsmål i den danske valgkamp.

Økonomi og beskæftigelse er de vigtigste spørgsmål for de danske vælgere, når de 15. september skal til stemmeurnerne for at sammensætte et nyt Folketing. Fire ud af fem vælgere vurderer, at økonomi er det vigtigste valgtema og afgørende for, hvor de vil sætte deres kryds.

Krisen kradser i Danmark. Ledigheden er lavere end i mange andre lande, men hver fjerde i den arbejdsduelige alder er på offentlig forsørgelse, og både uligheden og frygten for fattigdom er voksende blandt danskerne.

Fire ud af ti danskere føler sig direkte truet på husholdningsbudgettet af den økonomiske krise og hver fjerde frygter at miste jobbet. Det viste en nylig undersøgelse, som Analyse Danmark foretog for Ugebrevet A4 under den globale børsuro i august. Især unge og arbejdsløse ser dystert på egne fremtidsmuligheder.

Arbejdsløsheden blandt de 25- til 29-årige ligger i dag på knap ni procent, markant lavere end i lande som Spanien og Portugal. Alligevel frygter næsten halvdelen af de unge i A4-undersøgelsen arbejdsløshed.

Blandt ledige frygter hele to ud af tre, at den økonomiske krise vil fastholde dem i arbejdsløshed, og både fagbevægelse og organisationer, der repræsenterer socialt udsatte, har udtrykt samme bekymring. De forudser, at endnu flere danskere bliver socialt og økonomisk marginaliseret, efter at reglerne er strammet, så man højst kan få arbejdsløshedsforsikring – dagpenge - i to år mod tidligere fire år. Efter to år ryger man nu på kontanthjælp, og der er samtidig indført nye restriktioner på kontakthjælpsydelsen, fx kontanthjælpsloft og starthjælp – så mange kontakthjælpsmodtagere har meget få penge at leve af.

Voksende ulighed

Danmark er i dag det europæiske land, hvor uligheden er vokset mest i løbet af de sidste par år. Ifølge en ny opgørelse fra Eurostat er forskellen på de rigeste og fattigste vokset med næsten 25 procent på få år. Den voksende ulighed tilskrives især skrappere regler for at få dagpenge og regeringens skattereform, der giver markante skattelettelser til især folk med høje indkomster. Uligheden er også blevet større, fordi personer med arbejde har haft pæne lønstigninger frem til krisens start, mens overførselsindkomsterne ikke er steget tilsvarende.

For VK-regeringen er det et centralt argument i valgkampen, at ledigheden er lavere end den var nogen dag i Socialdemokraternes seneste periode med regeringsmagten. Til gengæld er det ikke lykkedes VK-regeringen at få færre på passiv forsørgelse, selvom regeringen har ført en aktiv beskæftigelsespolitik med målrettet fokus på at skabe job. Hver fjerde var passivt forsørget, da VK-regeringen trådte til i 2001. Sådan er det stadig.

En ny opgørelse fra den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD viser, ifølge Dagbladet Politiken, at den danske stat i 2009 brugte 27 milliarder danske kroner alene på administration, flexjob ordninger, revalidering og løntilskud. Derudover kommer den langt større udgift til overførselsindkomsterne til de ledige – kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension.

Satser på jobtilskud

Regeringen lancerede for et år siden et såkaldt aktiveringstjek, der skulle gøre op med nytteløs aktivering af arbejdsløse og i stedet at satse på at få flere arbejdsløse i job med løntilskud praktik på virksomheder. Antallet af personer i løntilskudsjobs er derfor tredoblet på fire år, og to nye undersøgelser konkluderer, at virksomhedsrettet aktivering virker, og at løntilskud til job i private virksomheder kan hjælpe ledige hurtigere ind på arbejdsmarkedet - især indvandrere fra ikke-vestlige lande.

At få endnu flere ledige i løntilskud er derfor et centralt element i VK-regeringens nye vækstplan ”Holdbar Vækst”, som statsminister Lars Løkke Rasmussen netop har fremlagt. Men den plan får en blandet modtagelse. De fleste ledige tilbydes nemlig løntilskudsjob i det offentlige, og både internationale og danske rapporter og jobcentrene slår fast, at det kun er løntilskudsjob i private virksomheder, der fremmer chancerne for at få ordinært arbejde bagefter.

Løntilskud har også den ulempe, at de kan forvrider konkurrencen. I maj i år modtog cirka 117.000 danskere offentlig støtte til at være i job. Virksomheder med personer i jobtilskud modtager dermed reelt massiv erhvervsstøtte, lyder advarslen fra fagbevægelsen, der har fremlagt eksempler på, at virksomhederne fristes til at lade ledige med løntilskud overtage job fra faste medarbejdere til normal løn og uden tilskud.

Længere arbejdsuge eller senere pension

Regering og opposition har for længst præsenteret hver sin overordnede plan for at løse de økonomiske problemer, Danmark står i. Der er bred enighed om, at gæld og udsigten til flere ældre og færre unge indebærer behov for milliardbesparelser på de offentlige udgifter. Partierne er også enige om, at danskerne skal arbejde mere. Men de har hvert sit bud på hvordan. Regeringens 2020-plan vil afskaffe efterlønnen, så danskerne går senere på pension, mens Socialdemokratiet og SF vil have alle til at arbejde 12 minutter længere om dagen. De 12 minutter ekstra arbejde om dagen skal findes og aftales af arbejdsmarkedets parter, så den præcise udmøntning er ikke kendt, og det er derfor et centralt element i regeringens valgkampstrategi at kalde oppositionens plan for ”uklar”.

Ved folketingsvalgets udskrivelse var regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti – blå blok – lidt bagud i meningsmålingerne i forhold til rød blok – Socialdemokraterne og venstrefløjen. Til gengæld pegede 44 procent af vælgerne på statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) som bedst i stand til at håndtere den økonomiske krise. 31 procent fandt den socialdemokratiske statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt bedst til at navigere landet ud af krisen.
 

Statsminister

Lars Løkke Rasmussen i valgkampen (bildet ovenfor).

Nyhetsbrev

Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment