Danske virksomheder skal uddanne flygtninge til job

Flere flygtninge skal hurtigere ind på det danske arbejdsmarked, selv om de ikke fra den første dag kan udfylde et normalt job til almindelige overenskomstmæssig løn. Det er udgangspunktet for de nye rammer for integration af flygtninge på arbejdsmarkedet, som den danske regering og arbejdsmarkedets parter har indgået en såkaldt trepartsaftale om.

Målet er, at langt flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge får arbejde og kan forsørge sig selv end i dag, hvor kun et mindretal blandt flygtninge får fodfæste på det danske arbejdsmarked. Kun 28 procent af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i alderen 25-64 år var i 2014 i arbejde efter 3 års deltagelse i det danske integrationsprogram. Regeringens sigtelinje er, at næsten dobbelt så mange – hver anden flygtning - skal i job og forventer, at den nye trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration vil være et væsentligt bidrag til at nå dette mål.

Aftalens i alt 32 tiltag lægger alle op til, at integrationen skal ske hurtigere og i større samspil med virksomhederne end det er sket hidtil. Den helt centrale og mest kontroversielle nyskabelse i aftalen er en ny toårig integrationsgrunduddannelse, IGU, der åbner for, at flygtninge og familiesammenførte kan blive ansat som elever på danske arbejdspladser til elevløn. Her skal de opkvalificeres til at klare sig på det danske arbejdsmarked, samtidig med at de får undervisning i dansk.

Den nye uddannelse er inspireret af en eksisterende toårig erhvervsgrunduddannelse EGU, og flygtningene vil få samme overenskomstaftalte elevløn som eleverne på erhvervsgrunduddannelsen.

Sporskifte i integrationen

Arbejdsmarkedets parter, LO og DA, har i fællesskab designet den nye integrationsuddannelse, og den liberale danske regering har straks støttet initiativet. Planen er at få den vedtaget i Folketinget inden sommerferien, så uddannelsen kan blive en realitet allerede fra 1. juli 2016, hvorefter den skal fungere på forsøgsbasis i tre år.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen fra det liberale regeringsparti Venstre anser integrationsaftalen for et gennemgribende skifte i den danske integrationsindsats:
- Vi gør op med årtiers fejlslagne indsats. Vi tager fremover afsæt i, at flygtninge skal ud på de danske virksomheder og bidrage i stedet for at sidde fast i passive programmer, sagde han da aftalen blev præsenteret lige før påske.

Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg fra Venstre glæder sig også over, at aftalen vil gøre det danske integrationsprogram for nytilkomne flygtninge væsentligt mere jobrettet end hidtil, hvor hovedfokus har været på, at give flygtninge danskundervisning.
Dansk Arbejdsgiverforening måtte i forhandlingerne opgive at få indført en decideret indslusningsløn for flygtninge, da det var uspiseligt for fagbevægelsen. Alligevel er DA tilfreds og kalder aftalen for ”en ubureaukratisk måde” at gøre det lettere for virksomheder og flygtninge at indgå aftale om ansættelse.

Med aftalen får flygtninge en uddannelse og bliver opkvalificeret til en overenskomstaftalt løn, og virksomheder, der ansætter en flygtning som elev får op til 40.000 kr. i bonus, halvdelen efter et halvt år, resten efter to år.

Sejr for aftalesystemet

LO’s formand, Lizette Risgaard hæfter sig især ved, at det er arbejdsmarkedets parter, der har udformet aftalen, den er ikke et politisk diktat og rokker ikke ved overenskomstsystemet.
- Den danske trepartsmodel er flere gange blevet erklæret død og lagt i graven. Men vi har bevist, at den er spillevende – og vi har vist evne til at finde løsninger på store og væsentlige udfordringer for det danske samfundssystem, udtalte LO-formanden, da aftalen blev præsenteret.

Aftalen vækker dog ikke begejstring overalt i fagbevægelsen. Danmarks tredjestørste fagforbund, FOA, er imod den kommende integrationsuddannelse. FOA, hvis medlemmer primært er offentligt ansatte, vil ikke bidrage til at føre IGU ud i livet men kan ikke blokere for, at den bliver gennemført.

FOA’s formand Dennis Kristensen er især modstander af den elevløn, flygtninge vil få på den nye uddannelse. En flygtning der bliver IGU-elev får cirka 120 kroner i timen på en privat arbejdsplads men på en offentlig arbejdsplads er IGU-elevlønnen kun cirka 50 kroner i timen. Det er alt for lidt til at leve for og vil samtidig friste arbejdsgivere til at afskedige fastansatte til fordel for langt billigere flygtninge, mener FOA-formanden.

FOA er også utilfreds med, at tillidsrepræsentanter og faglige organisationer ikke skal godkende, når en virksomhed ansætter en flygtning til IGU-elevløn, og FOA frygter, at kommunerne pådrager sig ekstraudgifter til at have flygtninge på elevløn, så der skal spares andre steder.

Hurtigt i arbejde

En nylig meningsmåling viser, at 8 ud af 10 danske lønmodtagere mener, at det i høj grad eller nogen grad vil være nemmere for flygtninge at blive integreret i det danske samfund, hvis de hurtigt kommer i arbejde. Det samme viser forskningen. Undersøgelser af integrationsindsatsen peger entydigt på, at det er afgørende, at flygtninge fra ikke-vestlige lande kommer hurtigt i arbejde, hvis de skal integreres succesfuldt, og at fokus på job er bedre end at sætte flygtninge på skolebænken. Det er senest slået fast af det såkaldte Carsten Koch-udvalg, som for regeringen har kulegravet den danske beskæftigelsesindsats.

Integrationsaftalen er det seneste af en række danske tiltag for at få flere flygtninge i job. Statsminister Lars Løkke Rasmussen fra regeringspartiet Venstre lancerede i 2015 et integrationsprojekt, der skal integrere flygtninge på det danske arbejdsmarked via partnerskaber med virksomheder om virksomhedspraktik til flygtninge, men meget få praktikpladser er indtil nu oprettet.

I 2015 indførte regeringen også en særlig integrationsydelse til flygtninge, som af en række sociale organisationer er kritiseret for at være så lav, at flygtninge lever i fattigdom. Samtidig har regeringen med effekt 1. april 2016 genindført et loft over de ydelser, en familie på kontanthjælp kan modtage. Det vil også ramme en del flygtningefamilier, advarer sociale organisationer.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har aftalt at fortsætte trepartsforhandlingerne midt i april om andre emner, Her ventes fagbevægelsen at få indrømmelser i forhold til praktikpladser og uddannelse som modydelse for integrationsaftalen.

Les alle artiklene i tema