Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2017 i Tema: Norden i EU i Arbejdsgivere: EU’s sociale søjle truer den nordiske model
tema

Arbejdsgivere: EU’s sociale søjle truer den nordiske model

| Tekst: Marie Preisler

EU’s nye sociale søjle kan underminere den nordiske model på arbejdsmarkedet, frygter nordiske arbejdsgivere, der agter at forsvare modellen med næb og klør. Den kamp bliver nødvendig, forudser en dansk arbejdsmarkedsforsker.

For Nordens arbejdsgiverorganisationer er det en vigtig sejr, at de 20 politikker og retningslinjer i EU’s nye sociale søjle endte med ikke at blive retsligt bindende for medlemslandene. For dermed kan de nordiske lande fortsætte efter den nordiske -model, hvor mange løsninger aftales mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne frem for via lovgivning.

Men sejren er kun midlertidig. Den sociale søjle kan på sigt få fundamentet under modellen til at erodere. Det vurderer Christiane Mißlbeck-Winberg, europapolitisk chef i DA, hovedorganisation på det danske, private arbejdsmarked:

- I det politiske forord til aftalen om den sociale søjle står, at den ikke rokker ved den danske model, men i praksis har EU-Kommissionen efterfølgende allerede stillet flere konkrete forslag på områder, som er 100 procent national kompetence. Det er vi rigtig bekymrede over, siger hun.

Det giver blandt andet panderynker hos arbejdsgiverne, at EU-Kommissionen vil lovgive om orlov til fædre, og at et direktiv om ansættelsesbeviser vil foreskrive minimumsvilkår på områder, som hidtil har bygget på aftaler mellem parterne.

Nordisk alliance

At modarbejde den udvikling vil for DA være en af de fornemste opgaver den kommende tid, fortæller organisationens europapolitiske chef. Og DA har i den kamp allierede sig med nordiske søsterorganisationer. Sammen med Svenskt Näringsliv, Finlands Näringsliv og den norske arbejdsgiverorganisation Næringslivets Hovedorganisasjon, NHO, har DA formuleret et fælles svar på den sociale søjle, hvor de fire organisationer slår fast, at de synes, at EU-Kommissionen driver den sociale dagsorden fra et helt forkert udgangspunkt.

- Som arbejdsgivere er vi helt enige i behovet for socialt ansvar i en tid med stor europæisk arbejdsløshed, især blandt unge. Men vi er bekymrede og uforstående over, at kommissionen tror, det løses ved at give rettigheder. Det er en falsk tryghed, for rettigheder skaber ikke job til unge arbejdsløse i eksempelvis Sydeuropa. Det kan kun løses med store strukturelle reformer, der sikrer vækst og skaber job, og det er ikke del af den sociale søjle, siger Christiane Mißlbeck-Winberg.

Hun anbefaler i stedet at satse på det element i den danske model, som kaldes flexicurity :

- Flexicurity bygger ikke på et rettighedsprincip om, at lønmodtagere skal have ret til aldrig blive afskediget. I stedet sikrer den ordentlige vilkår, hvis det sker, og at lønmodtagere er godt rustet til at finde et nyt arbejde, fordi arbejdsmarkedet er dynamisk og åbent. Den vej tror vi meget mere på.

EU-Kommissionen har tidligere været de nordiske landes allierede i forhold til at udbrede flexicurity-modellen til resten af Europa. Den interesse findes aktuelt igen, vurderer Christiane Mißlbeck-Winberg, og den mulighed bør gribes.

EU-regler ad bagvejen

 Mikkel Mailand er lektor og forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, FAOS, Københavns Universitet. Han er enig med DA’s europapolitiske chef i, at EU-Kommissionen tidligere har været fortaler for flexicurity-konceptet. Men opbakningen fra medlemsstaterne svandt ind, da den europæiske krise startede, vurderer han, og EU’s sociale søjle kan bidrage til en bevægelse i en anden retning, vurderer han:

- Den sociale søjle vil formentlig ikke i sig selv betyde voldsomme ændringer, men den kan medvirke til at ændringer sker ad bagvejen. Søjlen er så omfattende og bredt formuleret, at den kan bruges som en ressource af dem, der ønsker en stærkere social dimension i EU og til at påvirke politikerne til at støtte europæisk lovgivning og anden regulering om sociale emner, siger han. Han ser dog ikke umiddelbart elementer i søjlen der indikerer, at EU vil pille ved et kernepunkt i den danske og nordiske model: at løndannelsen sker via overenskomstaftale mellem arbejdsmarkedets parter.

De nordiske arbejdsgiverne mobiliserer og allierer sig til forsvar for modellen. Men de skal næppe regne med samlet opbakning til indsatsen fra de nordiske regeringer, når det kommer til søjlens indhold, tror Mikkel Mailand.

- Der er forskel på, hvordan de nordiske lande ser på EU’s sociale søjle. Eksempelvis er den svenske og danske regering enige om at nærhedsprincippet skal respekteres, men den svenske regering er mere begejstret for indholdet af den sociale søjle end den danske, siger han.

Dansk mærkesag

Den danske regering har under forhandlingerne om søjlen været blandt de varmeste fortalere for, at EU’s sociale søjle alene skulle være politiske principper, der ikke giver EU ret til at underkende aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Og den danske beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen fra partiet Venstre ser det som en dansk sejr, at det er slået fast i den aftaletekst om den sociale søjle, som EU’s Ministerråd endte med at vedtage:

- Danmark er ikke blandt de lande, der har efterspurgt den europæiske søjle af sociale rettigheder. Derfor har det været afgørende for den danske regering at sikre, at det klart fremgår af indledningen til søjlen, at der er tale om politiske principper, og at søjlen ikke indebærer yderligere kompetencer til EU. Ligeledes har det været en dansk prioritet, at arbejdsmarkedets parters autonomi respekteres. Vi er fra dansk side tilfredse med, at det nu står helt klart. Vi fremlagde fra dansk side en erklæring indeholdende disse prioriteter, som fik opbakning fra Polen og Ungarn, udtalte Troels Lund Poulsen efter vedtagelsen.

arkivert under:
Om EU’s sociale søjle

Vedtaget af EU's 28 beskæftigelsesministre er efter længere tids forhandling.

Skal fremme et mere socialt Europa og indeholder politikker og rettigheder på arbejdsmarkederne og i de sociale systemer i EU.

Det politiske forord fastslår, at "Den europæiske søjle for sociale rettigheder bør gennemføres både på EU-plan og på medlemsstatsplan inden for deres respektive kompetenceområder under passende hensyn til forskellige socioøkonomiske miljøer og de forskelligartede nationale systemer, herunder den rolle, arbejdsmarkedets parter spiller, og i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet".

Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment