Navigation

Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2017 i Norden: mot større åpenhet for inkludering i arbeidslivet i Rummelighed i praksis - hvordan danske kommuner arbejder med inklusion

Rummelighed i praksis - hvordan danske kommuner arbejder med inklusion

Danske kommuner går foran i arbejdet med skabe jobåbninger til borgere langt fra arbejdsmarkedet. Erfaringen er, at det kan gavne alle på en arbejdsplads, hvis inklusionen gribes rigtigt an.
Opp ett nivå

Denne mappen er tom. For å legge til innhold, bruk 'Legg til nytt innhold'-knappen eller lim inn fra en annen mappe.

Side-alternativer

Indenfor eller udenfor?

Inklusionsforløb, som her på et plejecenter, skal forebygge at borgere fastholdes i permanent ledighed (billedet ovenfor).

Fakta

Perspektivrige inklusionsforløb kræver:

  • God sammenhæng mellem centrale beslutninger om rummelighed, arbejdet med at skabe gode fælles rammer for indsatsen og det praktiske arbejde ude på arbejdspladsen.
  • At det giver mening for alle parter at inkludere borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Mening skabes blandt andet ved:

  • At give et menneske på kanten af arbejdsmarkedet en chance til.
  • At ledere og medarbejdere kan bruge deres medmenneskelighed og/eller socialfaglighed til at støtte de inkluderede.
  • At aflaste arbejdspladsen samt udvikle og berige kerneopgaven.
  • At bidrage til fællesskabet, kulturen samt arbejdspladsens rummelighed på en positiv og udviklende måde.
  • At der er en tilfredsstillende balance mellem ordinært og ekstraordinært ansatte.

Kilde: SFI-undersøgelsen ”Rummelighed i praksis”, 2017

Fakta om virksomhedsrettet aktivering

At komme ud på en arbejdsplads så hurtigt som muligt – virksomhedsrettede tilbud – er det beskæftigelsesfremmende redskab, der generelt har størst dokumenteret positiv effekt.

Langt den overvejende del af den virksomhedsrettede aktivering sker på offentlige arbejdspladser.

Virksomhedsrettede indsatser udgør ca. 30 procent af al aktivering i Danmark og omfatter blandt andet følgende ordninger:

Løntilskud: Længere forløb på offentlige og private virksomheder, hvor borgeren får løn og arbejdsgiveren får et tilskud til lønnen. Løntilskud kan maksimalt gives i op til seks måneder. Ved løntilskud på en offentlig arbejdsplads modtager borgeren en fast timeløn, og timeantallet justeres, så den konkrete løn ligger på niveau med borgerens hidtidige ydelse. 

Virksomhedspraktik: Kortere forløb i private og offentlige virksomheder. I udgangspunktet varer en virksomhedspraktik fire uger, men for andre målgrupper end dagpengemodtagere kan perioden i særlige tilfælde være op til 13-26 uger. Ved virksomhedspraktik betaler arbejdsgiveren ikke løn. Deltagerne får deres hidtidige ydelse – f.eks. kontanthjælp eller sygedagpenge.

Nyttejob: Et nyt virksomhedsrettet tilbud, der består i at udføre samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Nytteindsats er en del af tilbud om virksomhedspraktik, men formålet er, at personen skal arbejde for sin ydelse. Nytteindsats er primært målrettet stærkere borgere i målgruppen. Ved nytteindsats betaler arbejdsgiveren ikke løn. Deltagerne får deres hidtidige ydelse.

 Fleksjob: Ansættelse på ordinære vilkår på nedsat tid, hvor der udbetales løn for den arbejdsindsats, der reelt ydes. Lønnen suppleres med et tilskud fra kommunen, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Et fleksjob er kun en mulighed for personer med varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Med reformen af førtidspension og fleksjob er det blevet muligt for personer med meget lille arbejdsevne at arbejde i fleksjob i få timer om ugen.

 Kilde: Viden på Tværs

Læs mere

SFI-undersøgelsen ”Rummelighed i praksis”:

h
This is themeComment