18 anbefalinger skal forbedre danskernes arbejdsmiljø

Det går den helt forkerte vej med danske medarbejderes arbejdsmiljø til trods for, at de fleste arbejdspladser gerne vil det gode arbejdsmiljø og arbejder mere med det end tidligere. På fire år er der sket en stigning på 17 procent i andelen af medarbejdere, som oplever psykiske belastninger og symptomer på stress eller depression. Samtidig beretter 15 procent flere medarbejdere, at de er udsat for fysiske belastninger og oplever smerter og træthed efter arbejde.

Det er en markant negativ udvikling i arbejdsmiljøet, som koster dyrt for både de ramte og for samfundsøkonomien. Danmark bevæger sig længere væk fra de politisk fastsatte mål for, hvordan arbejdsmiljøet skal udvikle sig frem til 2020. Det fastslog regeringen i 2017 og nedsatte et ekspertudvalg med den opgave at udpege veje til at bringe arbejdsmiljøet på ret køl uden at fordyre arbejdsmiljøindsatsen.

Den opgave er nu løst. Efter et års arbejde og grundige analyser af arbejdsmiljøindsatsen i både Danmark og andre lande har udvalget fremlagt 18 anbefalinger, der alle har det til fælles, at arbejdsmiljøindsatsen i endnu højere grad end hidtil skal tage udgangspunkt i forholdene ude på arbejdspladserne.

Lær ledere at forebygge stress

Konkret anbefaler udvalget blandt andet, at den nationale tilsynsmyndighed, Arbejdstilsynet, i langt højere grad end i dag målretter sine tilsyn mod virksomheder og brancher med arbejdsmiljøproblemer. Der skal blandt andet gives større bøder ved grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Samtidig skal Arbejdstilsynet i højere grad vejlede virksomhederne. En undersøgelse, som ekspertudvalget har fået foretaget, viser at der er vilje til at vende udviklingen på mange arbejdspladser. Ifølge undersøgelsen prioriterer ledere og medarbejdere allerede arbejdsmiljøindsatsen, og næsten halvdelen har opprioriteret arbejdet med arbejdsmiljø de seneste år. Foreløbig har opprioriteringen dog ikke vendt den samlet set negative udvikling i danske medarbejderes arbejdsmiljø.

Udvalget vurderer også, at der er brug for tydeligere regler om psykisk arbejdsmiljø og foreslår konkret, at der gives bedre mulighed for at uddanne ledere i at forebygge psykisk nedslidning.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), som nedsatte udvalget, vil nu præsentere anbefalingerne for Folketingets Beskæftigelsesudvalg og efterfølgende indkalde til politiske forhandlinger om dem.

- Det er danskernes arbejdsmiljø, der er på spil, og derfor har der været brug for at få vendt hver en sten og se, hvordan indsatsen kan skrues bedre sammen, udtalte ministeren ved præsentationen af anbefalingerne.

Der skal handles hurtigt

Ekspertudvalget bestod af fire sagkyndige eksperter og fire repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, herunder Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte. FTF-formanden har i en kommentar udtrykt glæde over, at udvalget anbefaler at styrke indsatsen for et godt psykisk arbejdsmiljø:

- Klare regler med tydelige krav til forebyggelsesindsatsen er et helt afgørende redskab til at sikre et bedre psykisk arbejdsmiljø, end det, mange lønmodtagere desværre oplever i dag.

Bente Sorgenfrey opfordrer regeringen og ordførerne i arbejdsmiljøforligskredsen til at ”kridte skoene” og handle hurtigt for at udvikle tydelige regler om, hvordan arbejdspladser forebygger og håndterer faktorer som stor arbejdsmængde og tidspres, uklare krav i arbejdet, høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold, da det er forhold, der fører til stress og sygemeldinger.

Hovedorganisationerne på arbejdsmarkedet, DA og LO, har begge forpligtet sig til sammen at arbejde loyalt for at realisere de af udvalgets anbefalinger, der kan opnås enighed om, og det har lovet ikke at bringe yderligere forslag i spil undervejs i den kommende politiske proces om at udmønte ekspertudvalgets anbefalinger.

Krav om flere penge

Om der vil blive afsat yderligere ressourcer til at realisere anbefalingerne er endnu uvist. Flere politiske partier og fagforbund har udtrykt stor tvivl om, hvorvidt anbefalingerne kan  realiseres, hvis ikke der afsættes flere ressourcer til Arbejdstilsynet, der har fået sit budget beskåret de senere år.

Forbundet FTF tror ikke, at anbefalingerne vil gøre nogen stor forskel, hvis der ikke  sættes flere penge af til at forbedre arbejdsmiljøet. Det har Ulla Sørensen, arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F, udtalt. Hun har samtidig sagt, at 3F bakker op om en mere målrettet tilsynsindsats fra Arbejdstilsynet med flere påbud og sanktioner, mens 3F ikke er spor glad for ekspertudvalgets anbefaling af, at Arbejdstilsynet skal vejlede og gå mere i dialog med virksomheder. Det vil kræve tid, som vil gå fra den tid, Arbejdstilsynet har til kontrol med virksomhederne, frygter 3F.