Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2018 i Tema: Nye grep i kampen for likestilling i Norden i Ligelønspulje skal mindske løngabet mellem mænd og kvinder
tema

Ligelønspulje skal mindske løngabet mellem mænd og kvinder

| Tekst: Marie Preisler

Dele af fagbevægelsen og Folketinget foreslår en særlige pulje penge til ligeløn for at hæve lønnen i traditionelle kvindefag. Det er et nødvendigt første skridt, men der skal mere til for at blive det kønsopdelte arbejdsmarked kvit, vurderer en ekspert.

Lønnen i kvindedominerede fag har i årtier været markant lavere end i mandsdominerede fag med tilsvarende uddannelseslængde, men nu skal det være slut. Det mener en række danske lønmodtagerorganisationer og partier i Folketinget og har sat ny handling bag ordene. De foreslår en særlig pulje penge til at løfte lønnen på lavtlønsområder, hvor der typisk er ansat flest kvinder.

En ligelønspulje er for første gang introduceret som et krav fra arbejdstagerside som led i de endnu ikke afsluttede forhandlinger om en ny overenskomst for medarbejdere i kommuner og regioner. Kravet går ud på at øremærke en del af lønrammen ved overenskomstforhandlingerne til en ligelønspulje, som kan hæve lønnen på lavtlønsområder.

Der skal mere til

Kravet om en ligelønspulje er fremsat af fire faglige organisationer, hvis medlemmer arbejder i kvindedominerede fag: BUPL, Socialpædagogerne, FOA og Sundhedskartellet. Efterfølgende har en bredere del af fagbevægelsen på det offentlige område valgt at slutte sig til. De 51 faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer offentligt ansatte i kommuner og regioner, støtter nu også etableringen af en ligelønspulje.

Om puljen bliver del af den endelige overenskomstaftale er endnu uvist, og det er også et åbent spørgsmål, om en pulje er nok til at mindske løngabet. Det er en vigtig start, men der skal mere til, mener forbundsformændene i BUPL, Socialpædagogerne, FOA og Sundhedskartellet, der derfor har appelleret til Folketingets partier om også at arbejde for en ligelønspulje.

- Vi tager fra lønmodtagernes side her det første vigtige skridt. Men skal vores døtre nogensinde opleve reel ligeløn på arbejdsmarkedet, kræver det, at også politikerne tager ansvar og griber ind og knækker kurven, så vi opnår reel ligeløn, har de fire forbundsformænd udtalt.

Den appel har foreløbig to partier i Folketinget lyttet til. Enhedslisten har i februar 2018 med tilslutning fra partiet Alternativet stillet et beslutningsforslag om en ekstraordinær pulje til ligeløn for at sikre højere løn i traditionelle kvindefag, hvor lønnen stadig er lavere end i tilsvarende mandsdominerede fag.

I strid med dansk model

Foto: SFIDet er en speciel situation, vurderer en af Danmarks førende forskere i ligestilling og ligeløn på arbejdsmarkedet er Lisbeth Pedersen, forskningschef i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE (tidligere SFI og KORA):

– At bede Folketinget om at gribe ind på den måde strider mod den danske model, hvor der er tradition for, at arbejdsmarkedets parter selv forhandler sig frem til aftaler, så det vækker modstand både blandt arbejdsgivere og i nogle lønmodtagerorganisationer. Omvendt er staten jo arbejdsgiver for offentligt ansatte, og der har været politiske indgreb før, siger Lisbeth Pedersen.

Hvis en ligelønspulje bliver en realitet, vil dens effekt blandt andet afhænge af, hvordan arbejdsmarkedets parter udmønter den, påpeger forskningschefen:

- Der er ingen tvivl om, at det i givet fald bliver arbejdsmarkedets parter som skal beslutte, hvordan midlerne i en eventuel ligelønspulje skal fordeles, og effekten vil afhænge af, hvordan man gør det lokalt.

Svært at ændre

Uligheden i løn mellem danske mænd og kvinder har rod i et lønsystem for tjenestemænd, som blev indført tilbage i 1969. Det indplacerede kvindefag på et lavere løntrin end mandefag, fordi kvindens løn blev set som en biindtægt til mandens indtægt. Sådan er det ikke længere, men lønstrukturen består. Det skyldes, at der ved overenskomster er tradition for, at alle fag får en lige stor procentvis lønstigning. Dermed bliver kvindedominerede fag ved med at ligge lavt på lønstigen, forklarer Lisbeth Pedersen.

Hun ser en ligelønspulje som en nødvendig del af en løsning, men forudser, at det bliver svært:

- Lønforskellene forsvinder kun, hvis nogle grupper ved overenskomsterne får mere i løn end andre, og det er uvant og det kræver, at alle kan blive enige om, at det er en god ide.

Det vil også kræve tålmodighed, understreger Lisbeth Pedersen. En særlig ligelønspulje skal fungere i en årrække, før resultaterne begynder at vise sig. En enkeltstående puljeuddeling er ikke nok.

Behov for nordisk dialog

Den vigtigste forklaring på lønuligheden på det danske arbejdsmarked er, at kvinder i større omgang end mænd arbejder i den offentlige sektor, hvor lønnen er lavere end i den private sektor. Et andet vigtigt bidrag til ligeløn vil derfor være at gøre den offentlige sektor og den private sektor lige attraktive at arbejde i for mænd og kvinder, påpeger Lisbeth Pedersen.

Samtidig anbefaler hun større grad af åbenhed om lønninger.

- Det vil også fremme ligeløn, hvis der skabes åbenhed om lønninger. Mange aner ikke, at der er lønforskelle på deres arbejdsplads, og hvis det blev kendt, ville det også blive diskuteret, siger hun.

Hun opfordrer de nordiske lande til i fællesskab at sætte fokus på ligeløn.

- De fleste nordiske lande er bedre til at undersøge og finde løsninger på lønulighed end Danmark, og alle nordiske lande kan lære af hinandens metoder og vil vinde ved at have dialog og udfordre hinanden, siger Lisbeth Pedersen.

arkivert under:
Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment