Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2018 i Tema: Nordisk statistik - botemedel mot falska nyheter i Danmark er frontløber på statistik baseret på mikrodata
Danmark er frontløber på statistik baseret på mikrodata
tema

Danmark er frontløber på statistik baseret på mikrodata

| Tekst: Marie Preisler, foto Björn Lindahl og SSB

Når det gælder statistik, er Danmark helt fremme både i Norden og internationalt. Et halvt århundredes indsamling af data fra registre med personoplysninger sikrer detaljeret statistik om danskerne og deres arbejdsliv.

Lige siden 1970’erne har Danmark opbygget omfattende samlinger af registerdata om det danske samfund, herunder arbejdsmarkedsområdet. Samlingerne er særlige i både Norden og internationalt ved at rumme meget store mængder mikrodata - data helt ned på person- og virksomhedsniveau, som forskere frit kan anvende til forskning og analyseopgaver. Det fortæller Niels Ploug, afdelingsdirektør for personstatistik i Danmarks Statistik, som administrerer den danske guldgrube af register- og mikrodata.

- Fordi vi råder over meget store og detaljerede registre med mikrodata helt ned på person- og virksomhedsniveau, er Danmark  med helt fremme i det internationale felt, når det gælder effektiv statistikproduktion, og det giver næsten uudtømmelige forskningsmuligheder, siger han.

Populær forskerservice

Danmarks Statistik har i mere end 30 år stillet registersamlingerne med mikrodata til rådighed for forskere på autoriserede forskningsinstitutioner, og den mulighed gør mange forskere brug af. Ikke mindst arbejdsmarkedsforskere er flittige brugere af forskerordningen, fortæller Niels Ploug.

Foto: Danmarks Statistik

Niels Ploug er afdelngsdirektør for personstatistik i Danmarks Statistik.

-Tusindvis af forskere har brugt vores datasamlinger, og vores data om arbejdsmarkedet er blandt de mest populære blandt forskerne.

Danmarks Statistik hjælper og rådgiver om, hvilke data forskere kan få adgang til og sikrer, at de data, som  forskernefår adgang til er ”afidentificerede, det vil sige, at de ikke rummer enkeltindividers personnummer. Når data er fundet og renset, kan forskeren kører deres analyser på dem  via Internettet, og hente resultaterne hjem. Men data forlader ikke Danmarks Statistik. Forskerne betaler Danmarks Statistik et beløb for denne forskningsservice. Data fra andre kilder kan kobles sammen med data fra Danmarks Statistiks registre, fx forskerens egne datasamlinger eller fra andre myndigheders registre.

I front i Norden

Niels Ploug deltager i både nordiske og internationale samarbejdsfora for statistik-myndigheder og oplever, at Danmarks  adgang til og brug af registerdata er helt i front internationalt og i Norden.

- De øvrige nordiske lande giver også forskerne mulighed for at anvende mikrodata, men den danske ordning har eksisteret længst, og Danmark er foran, når det gælder detaljerede, statistiske registeroplysninger.  Ingen andre råder over så store mængder registerdata, og gør dem så let tilgængelige for forskere, som vi gør, siger Niels Ploug.

Den danske førerposition skyldes, at Danmark har en lang historie for at samle personoplysninger om alle borgere i et centralt register, Det Centrale Personregister, også kaldet CPR-registret. Registeret, som har 50 års fødselsdag i 2018, indeholder et unikt nummer for hver borger i Danmark, og det nummer fungerer som en nøgle, hvor med Danmarks Statistik kan låse døre op mellem alle øvrige registre. Det betyder, at data kan kombineres på kryds og tværs. Det er muligt at samkøre registre om næsten alt i det danske samfund - på uddannelsesområdet, arbejdsmarkedsområdet og på alle de områder, hvor borgere er i kontakt med det offentlige. En del af den private sektor, eksempelvis bankerne, anvender også CPR-nummeret som registreringsenhed.

Samtidig har den danske stat besluttet, at alle borgere skal have en digital bankkonto – en såkaldt nemkonto – så man elektronisk kan registrere alle økonomisk transaktioner mellem borgene, virksomheder (fx løn) og det offentlige (fx overførselsindkomster), og alle de transaktioner samles af Skat i et eIndkomstregister, som Danmarks Statistik bruger som input til ny statistik.. Derfor har Danmarks Statistik også meget detaljeret registerdata om en stor del af borgernes økonomiske transaktioner, som også stilles til rådighed for forskere og myndigheder i en form, som lever op til danske og europæiske regler for persondatabeskyttelse.

- På den måde kan der laves hurtig statistik om forholdene på arbejdsmarkedet, eksempelvis har vi en månedlig statistik om udviklingen i antal lønmodtagere – en vigtig konjunkturindikator – og samtidig har vi brug eIndkomstdata til at bygge et afstemt arbejdsmarkedsregnskab, som også stilles til rådighed for forskere og analytikere, siger Niels Ploug.

Mens Danmarks Statistik således er meget stærk på registerdata, er organisationen til gengæld mindre stærk på kvalitative data. Danmarks Statistik udfører skræddersyede interviewundersøgelser for forskere mod betaling, men ellers stort set ikke, og det indebærer, at arbejdsmarkedsforskere generelt skal ty til andre datakilder end Danmarks Statistik, når de vil lave forskning, der bygger på viden om, hvordan medarbejdere og arbejdsgivere selv oplever forholdene på arbejdsmarkedet.

- Fordi vi er så stærke på registerdata, laver vi ikke mange spørgeskemaundersøgelser. Vi har derfor ikke data baseret på subjektive vurderinger af eksempelvis danske medarbejderes egen oplevede trivsel, arbejdspres eller stress. Og vores registerdata vil kun vise, om medarbejderne har sygefravær og er sygemeldt, siger afdelingsdirektøren.

Data om verdensmål for alle

En af nyskabelserne blandt Danmarks Statistiks ydelser er offentlig tilgængelig statistik om, hvordan Danmark efterlever FN’s Verdensmål. Det arbejde har Niels Ploug stået i spidsen for, og han er tydeligt stolt af resultatet:

- Vi er et af de første land i verden som løbende producerer og publicerer statistik over, hvordan det går med  indfrielse af FN’s Verdensmål og samtidig stiller det til rådighed for borgerne på en nem og forståelig måde på vores hjemmesiden. Samtidig har vi skabt et partnerskab med tæt på 100 repræsentanter for det politiske system, erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, hvor vi løbende drøfter formidlingen og  hvilken statistik om verdensmålene, der giver værdi for dem.

I 2015 vedtog FN’s 193 medlemslande 17 ’verdensmål’ også kaldet Sustainable Development Goals eller SDG’erne. Verdensmålene er mål for alle verdens lande og for befolkningen på hele kloden. De har til mål at udvikle verden i en bæredygtig retning med mindre sult og ulighed, mere uddannelse og udvikling og en bæredygtig udvikling af brugen af klodens ressourcer.

På Danmarks Statistiks hjemmeside er etableret en verdensmålsplatform, hvor man får alle verdensmål præsenteret, og klikker man på ét bliver man ledt videre til relevant statistik. Ved at klikke på det verdensmål, der angår arbejdsmarkedet, verdensmål nummer 8, anstændige jobs og økonomisk vækst. finder man data om, hvordan Danmark lever op til hvert af de delmål, som FN har formuleret for dette verdensmål.

- Alle lande skal rapportere disse data til FN, men frem for bare at levere en lukket rapportering til FN, har Danmark valgt at lave en egentlig verdensmål-platform, hvor alle kan følge med i, hvordan det går for Danmark i forhold til at leve op til verdensmålene. Dét og partnerskabet er der indtil videre ingen andre statistik-bureauer i verden, der har etableret.

At åbenhed og brugerorientering er et mål, står sort på hvidt i Danmarks Statistiks strategi, og organisationen har de senere år oprustet i forhold til at sikre god formidling til brugerne og offentligheden bredt. For nogle år siden fik organisationen ny topchef, og den nye rigsstatistiker har sat en tydelig formidlingsdagsorden, forklarer Niels Ploug.

Det ses blandt andet ved, at Danmarks Statistik er blevet aktiv på sociale medier, data fra registre og undersøgelser formidles i øget omfang til offentligheden i form af journalistisk vinklede nyhedsbreve og pressemeddelelser, og der bliver også brugt ressourcer på at formidle data i kreative og letlæste grafikker. Rigsstatistikeren skriver også egne blogindlæg.

Danske data-favoritter 

Danmarks Statistik har også flere andre ydelser på hylderne om arbejdsmarkedet, som de øvrige nordiske statistikbureauer ikke har, og som ifølge Niels Ploug er meget populære. Han fremhæver især:

Arbejdsmarkedsregnskabet - AMR

Følger danskernes bevægelser på arbejdsmarkedet meget præcist og fordelt på socioøkonomiske grupper, dvs. beskæftigede, studerende, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge samt øvrige uden for arbejdsstyrken.

Udarbejdes på grundlag af en række registre, og befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet kan opgøres på vilkårlige tidspunkter (år, kvartal, måned, uge eller dag),

Disse oplysninger, stilles til rådighed for ministerierne og arbejdsmarkedets parter, så de kan lave detaljerede analyser. 

Beskæftigelse for Lønmodtagere – BFL

En korttidsindikator på de økonomiske konjunkturer, og én af de mest populære ydelser i DST. Indikatoren er en opgørelse af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere baseret på betalte timer. Populationen er indberetninger til eIndkomst, dvs. som hovedregel lønmodtagere der arbejder i danske virksomheder, herunder også personer der bor i udlandet.

BfL benyttes, når man ønsker en hurtig indikator for den samlede lønmodtager-beskæftigelse. Data går tilbage til 1. kvartal 2008.

arkivert under:
Danmarks Statistik
  • Den centrale myndighed for statistik i Dannmark.
  • Hører under Økonomi- og Indenrigsministeriet.
  • Indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om danske samfundsforhold.
  • Har cirka 550 medarbejdere
Læs mere
CPR-registeret

En forkortelse for Det Centrale Personregister.

  • Systemet blev indført i 1968 i Danmark og i 1972 på Grønland. Personer på Færøerne optages ikke i CPR.
  • Alle danske statsborgere og folk med opholdstilladelse i Danmark tildeles et CPR-nummer – dvs. et tal med 10 cifre, som fungerer som et personligt identifikationsnummer.
  • CPR-registeret indeholder mange andre personoplysninger udover personnummeret. Fx oplysninger om navn, adresse, fødselsoplysninger, oplysninger om slægtskab, civilstand, statsborgerskab og køn. 


Kilde: Danmarks Statistik

Niels Ploug

Afdelingsdirektør for Personstatistik i Danmarks Statistik
Tidligere forskningschef for SFI, Det Nationale Forskningscenter for velfærd, nu VIVE
Har en række internationale tillidsposter, herunder:

2015- Leder af ESSnet on Quality of Multisource statistics

2015- Eurostat Task Force on Big Data for Official Statistics

2015- Steering Group on a CES roadmap for development of official statistics for monitoring SDG's

2014- Formand for UN Global Working Group on Big Data

2010- OECD Global Science Forum initiativ on Data and Research Infrastructure for the Social Sciences

2010- Nordens Välfärdscenter, medlem af ekspertgruppen, Individ og institution

Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment