Færøerne lukker. Skader i naturen skal genoprettes. Lagmanden på de 18 grønne øer i Nordatlanten var klar i mælet: Ingen turister i en hel weekend. Men Færøerne blev ikke lukket. Det hele var et gennemtænkt PR-stunt for at få flere turister til landet.
Det vakte opsigt og skabte overskrifter. I slutningen af februar i år fortalte medier over hele verden den samme historie. CNN, Washington Post, New York Times, Forbes, The Guardian og en lang række andre store internationale medier.
»Færøerne - lukket på grund af vedligeholdelse«, stod der på Visit Faroe Islands’ hjemmeside den 20. februar. Budskabet blev bakket op af en video, hvor Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen, gjorde det klart, at Færøerne ville være lukket sidste weekend i april til vedligeholdelse, men åbent for frivillige, som ville komme og give en hjælpende hånd med dette arbejde.
Den danske avis Jyllands-Posten var en af de mange medier der fortalte historien. De henviste til hjemmesiden og advarslen om lukning. »Og der er tale om et reelt varsel. For den sidste weekend i april har Færøerne planlagt at lukke for adgangen for normale turister«. Andre medier skrev: »En hidtil uset måde at gøre det på«, »Kontroversielt«, og »Innovativt«. Historien var overalt.
Dagen efter den “kontroversielle” udmelding fra Visit Faroe Islands kunne Dansk Markedsføring, Danmarks største forening af marketingprofessionelle, berette, at over 300 nyhedsmedier havde omtalt historien om landet, der blev lukket i en hel weekend.
Historien var et stunt. En kampagne bestilt af Visit Faroe Islands og udarbejdet af to reklamebureauer, færøske Sansir og danske Mensch.
- Rundt om i verden begynder turisme at blive opfattet som et problem. Derfor ville vi gerne vise, at turisterne faktisk også kan være en del af løsningen på de udfordringer, som den øgede turisme kan medføre, forklarede Rune Hørslev, kontaktdirektør og partner i Mensch til Dansk Markedsførings hjemmeside den 21. februar.
Vi spoler nu tiden frem til den meget omtalte weekend. Vi er på Færøerne, det er fredag den 26. april, klokken er otte om morgenen og regnen skyller ned. Ude i regnen står syv turister og modtager instrukser.
En av grupperna som arbetade med att bygga en stig. Dorota Glab nr 2 från vänster.
»Det er en mere meningsfuld oplevelse, når du rejser et sted hen, at du for lov til at bruge tid sammen med lokalbefolkningen og virkelig forsøge at forstå deres kultur«, siger Dorota Glab til Kringvarp Føroya, den lokale public service institution, denne fredag.
Interviewet finder sted mens hun står på smal og slidt sti mellem bygderne Elduvík og Oyndarfjørður på Færøernes næststørste ø, Oyndarfjørður.
Dorota Glab er rejst fra Polen til Færøerne. Rundt omkring hende er der seks andre mennesker, der har gjort det samme som hun. De er fra Finland, Tjekkiet, England og USA. Men nu er de her, på stien Líðin, som de skal reparere under ledelse af Justinus Eidesgaard, der er født og opvokset i den ene af de to bygder, som stien forbinder, Oyndarfjørður. Han har i to dage forberedt arbejdet, som de udenlandske gæster skal lave.
»Det er vigtigt, at vi kan gøre noget ved denne sti, da den kan være farlig for folk, der er ude og vandre, men ellers ikke er vante til det. Folk kan let falde, siger Dorota Glab og får ret i sin spådom. Lidt senere er der en, der er faldet to gange, uden dog at være kommet til skade på nogen måde.
»Der er taktik i det, fordi vi er ikke nået til de stejle områder endnu, så nu kan de vænne sig til at arbejde i sådanne omgivelser«, siger Justinus Eidesgaard kort efter, inden de stille og roligt bevæger sig længere ud. Han er overbevist om, at de nok skal nå langt disse dage.
»Min erfaring med stenarbejde er, at der sker kan ske en hel del i løbet af kort tid«, lyder det optimistisk fra ham i tv-nyhederne på Færøerne fredag aften.
Tre dage senere kan Justinues Eidesgaards konstatere, at han fik ret. Det er mandag 29. april, arbejdet med at sikre den gamle sti er færdigt og Dorota Glab og de seks andre er rejst afsted igen.
»Jeg er simpelthen så stolt over de udenlandske gæster, som kom til Færøerne for at gøre noget godt. I dag har jeg fået flere billeder tilsendt, som holdet har taget, mens vi har arbejdet. Det er gode minder« konstaterer han og poster 12 af billederne på Facebook.
Der bor 51.000 mennesker på Færøerne. I 2018 havde øernes besøg af flere end 110.000 turister. Det sætter sine tydelig spor i landet, som ellers har markedsført sig som værende uspoleret og urørt.
Det første tydelige eksempel på det kom 10. august sidste år, hvor de ansvarlige for stien ud til holmen ved øen Mykines besluttede, at stien skulle lukkes. Den var for slidt og de kunne ikke garantere for folks sikkerhed.
Visit Faroe Islands frivillighedsprojekts skal blandt andet sørge for, at sådanne episoder som det ikke gentager sig.
»For os handler turisme ikke kun om tal. Hvert år byder vi med glæde besøgende velkommen. Men vi har også et ansvar overfor vores lokalbefolkning og vores smukke natur, som vi skal beskytte således, at vi også i fremtiden kan sikre en bæredygtig og ansvarlig vækst i antallet af turister, udtalte Guðrið Højgaard, direktør for Visit Faroe Islands, i forbindelse med lanceringen af kampagnen om at lukke Færøerne. At lukke Færøerne betød i dette tilfælde at lukke ti turistmål og vedligeholde dem.
Således er der tale om et forsøg på at ramme tre fluer med et smæk: illusionen om de uspolerede grønne øer skal opretholdes, udsatte områder skal plejes og vedligeholdes og flere turister skal komme til landet.
Visit Faroe Islands fik 3500 ansøgninger fra folk over hele verden, som ville være frivillige. Efter to døgn måtte de lukke ned for tilmeldingssiden. 100 frivillige i alderen 18-75 år fra 25 forskellige lande blev valgt ud. De betalte selv for rejsen til Færøerne, kost og logi sørgede de færøske myndigheder for - eller som den danske avis Berlingske skrev:
»Færøernes lagmand vil betale for dit ophold på Færøerne, hvis du vil hjælpe med at holde øerne rene«. Det gør han igen næste år, fordi Visit Faroe Islands har tænkt sig at gentage succéen.