Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2021 i Tema: Autonomi eller självständighet i Vil det lykkes Grønland at få mineeventyret i gang?
Vil det lykkes Grønland at få mineeventyret i gang?
tema

Vil det lykkes Grønland at få mineeventyret i gang?

| Tekst: Marie Preisler

Stribevis af reformer er i vente i Grønland for at skabe et velfungerende arbejdsmarked og stabile rammer om udenlandske investeringer i blandt andet minedrift. Lav grænseværdi for uran som biprodukt får mange investorer til at tøve.

Turisme og minedrift er centrale elementer i det erhvervseventyr, som skiftende grønlandske regeringer har arbejdet for, men begge erhverv ligger aktuelt underdrejet: Turismen er hårdt ramt af Covid-pandemien, og aktive mineprojekter er der kun ganske få af.

Investorer i minedrift afventer, hvordan Grønlands regering forvalter sit vigtigste løfte til vælgerne ved parlamentsvalget i 2021: nej til at udvinde uran i Grønland og til salg af uran, der udvindes i Grønland.

Det stærkt radioaktive stof uran indgår naturligt i malmen i Grønlands undergrund i kombination med andre stoffer, eksempelvis guld og kobber, som mineselskaber verden over gerne vil udvinde. Derfor vil uran være et uundgåeligt biprodukt i mange mineprojekter, og det kan være svært for mineejerne på forhånd at vide, præcis hvilke uran-forekomster, der vil blive gravet op som led i minedriften.

Alligevel har den siddende regering som en af sine vigtigste handlinger efter valgsejren fremlagt lovforslag om, at uran maksimalt må  udgøre 0,01 procent af malmen (: 100 parts per million uran) både når mineselskaber efterforsker og udvinder råstoffer i Grønland. Regeringen forbeholder sig desuden ret til på et senere tidspunkt at ændre vilkår og betingelser for minedriften – eksempelvis ved også at forbyde andre radioaktive stoffer end uran. 

Skab ro om råstoffer

Den politiske beslutning om en lav grænseværdi for uran som biprodukt og varslingen af mulige skærpelser af kravene til minedriften, får mange investorer til at tøve. I en nylig rapport opfordrer Grønlandsk Økonomiske Råd den grønlandske regering og det grønlandske parlament til at sikre mere langsigtet ro om minedriften.

Photo: Ruby Greenland

Mille Schiøtt Kongstad, grønlandsk geolog, holder en ru ædelsten fra Aappaluttoq-minen. (Foto: Greenland Ruby).

Ellers vil det ikke lykkes at få mineeventyret i gang, og uden minedrift vil der mangle en vigtig byggesten i Grønlands fremtidige økonomi, fastslår rådet, som leverer uafhængige analyser af Grønlands økonomi til brug for den grønlandske regering:

”Mineralaktiviteter er afgørende for at skabe et bredere erhvervsgrundlag. For at styrke sektoren er det vigtigt med politisk stabilitet i rammevilkårene over tid. Det gælder i forhold til typer af mineraler, der kan udvindes og vilkårene herfor. Usikkerhed om rammer og vilkår har en negativ effekt for investeringer. Det gælder særligt for aktiviteter, der kræver store initiale investeringer og som løber i lange perioder. For Grønland som et ”greenfield” område er det særligt vigtigt med tydelige og klare rammevilkår og en effektiv og transparent administration, for at kunne tiltrække selskaber og investorer, og dermed realisere ambitionerne for mineralsektoren,” skriver Grønlands Økonomiske Råd i sin rapport fra september 2021.

Der var i Grønland nul-tolerance over for uran-udvinding indtil 2013, hvor forbuddet blev fjernet for at åbne mulighed for, at indtægter fra råstoffer kunne blive et centralt element i Grønlands økonomi på linje med de tre hovedindtægtskilder: fiskerieksport, turisme og betydelige økonomiske tilskud fra især Danmark men også EU.

Holdbarhedsplan på vej

 Den grønlandske regerings finanslov for 2022 indeholder ikke store ændringer, men regeringen har varslet, at reformer er på vej. De vil blive præsenteret samlet i en kommende en Holdbarheds- og Vækstplan, der vil indeholde forslag til reformer på skatteområdet af boligpolitikken, den offentlige sektor og uddannelses- og arbejdsmarkedsindsatser.

Det signal hilser Grønlands Økonomiske Råd velkommen men advarer samtidig regeringen mod at vente for længe:

”Der vigtigt med et grundigt forarbejde for at skabe forståelse for behovet for reformer og de konkrete tiltag. Samtidig er det også vigtigt at få en reformproces igangsat. Mange problemer er velkendte og har været diskuteret igennem længere tid. En udskydelse af reformerne vil på en række områder gøre tilpasningsproblemerne større og mere krævende.”

Reformer er, ifølge rådet, nødvendige for en proces mod en mere selvbærende økonomi. Det vil kræve flere indtægtskilder end i dag, og at Grønland indretter sig på en demografi med flere ældre, løser landets store sociale udfordringer, får flere unge uddannet og sikrer en mere bæredygtig forvaltning af fiskeri og skaldyr især rejer, som er den primære eksportvare.

Samspil af reformer

 Grønlands Økonomiske Råd spår, at den kommende reformproces kun kan lykkes, hvis Grønland løser arbejdsmarkedets største problem – at der mangler kvalificeret arbejdskraft på mange områder, herunder sundhedsområdet, bygge- og anlægsaktiviteter og i minerne. Der mangler også ufaglært arbejdskraft, selvom mange ikke er i beskæftigelse.

Foto: Björn Lindahl

En elev på Grønlands Råstofskole i Sisimut øver sig i, hvordan man laver HLR på en dukke.

”Uden en løsning af arbejdskraftsproblemet vil resultatet af nye initiativer og projekter i forhold til at understøtte en mere selvbærende økonomi blive mindre effektfulde eller måske ligefrem samlet virke i modsat retning,” skriver rådet.

Løsningen af arbejdskraftsproblemet vil kræve mange tiltag, og nogle af dem får først effekt på lang sigt, og alle tiltag skal spille sammen med andre reformer, anbefaler rådet. På især to områder ser rådet mulighedt for at frigive arbejdskraft ved at gennemføre reformer, der også på andre måder understøtter en mere selvbærende grønlandsk økonomi:

- Et mere effektivt og bæredygtigt fiskeri vil frigive arbejdskraft.

-  Øget effektivitet og produktivitet i den offentlige sektor vil betyde, at de samme opgaver kan løses billigere og med et mindre behov for arbejdskraft, så der bliver ressourcer til at sikre service og velfærd i takt med, at der bliver flere ældre borgere.

Fokus på uddannelse

Reformer på disse områder vil kræve understøttende arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske tiltag, vurderer rådet og efterlyser et generelt løft af uddannelsesniveauet i Grønland. Især via bedre kvaliteten i undervisningen i folkeskolen, hvor mange elever ikke i dag får de grundlæggende faglige forudsætninger og afgangsresultater som skal til for at komme videre i uddannelsessystemet.

”Et løft i uddannelsesniveauet er en helt afgørende forudsætning for en mere selvbærende økonomi. De kommende 20-30 år vil byde på en række samfundsmæssige forandringer, som kræver tilpasninger og nye beslutninger for at sikre velstand og velfærd. Det drejer sig blandt andet om ændringer i befolkningens størrelse, alderssammensætning og uddannelsesniveau, som vil få betydning for arbejdsstyrken, beskæftigelsen, antal modtagere af sociale ydelser, produktionen og levestandarden.”

Danmarks Nationalbank er på samme linje i en analyse af Grønlands økonomi fra november 2021:

”På længere sigt er et øget uddannelsesniveau afgørende for at løfte arbejdsudbuddet og beskæftigelsen”, skriver nationalbanken.

Arbejdsløsheden blandt personer uden uddannelse efter folkeskolen var 8,4 pct. i 2019 mod 2,5 pct. for personer med en erhvervsuddannelse og 0,5 pct. for personer med en videregående uddannelse.

Gælden vokser

I samme analyse skriver Danmarks Nationalbank også, at offentlige reformer er påkrævet i Grønland, hvor den offentlige gæld forventes at vokse fra de nuværende 9 mia.kr. til op mod 45 pct. af BNP i 2024 på grund af lufthavnsbyggerierne i Nuuk og Illulissat. Det vil øge selvstyrets risikoeksponering betydeligt på få år, forventer nationalbanken og forudser at det vil kræve en reformproces de kommende år at skabe en holdbar finanspolitik Grønland, og især hovedstaden Nuuk, har oplevet økonomisk opsving siden 2016 med høj bygge- og anlægsaktivitet i Nuuk som følge af store indtægter fra fiskeriet og milliardinvesteringer i nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat. Grønland har også besluttet at der skal bygges en lufthavn i Sydgrønland, selvom en lufthavn dér ikke er driftsmæssigt er rentabel, og den skal derfor finansieres af landskassen.

Kilde: Draft Budget 2022

Den offentlige gæld forventes at vokse fra de nuværende 9 mia.kr. til op mod 45 pct. af BNP i 2024.

Nationalbanken anbefaler, at den grønlandske regering i finanspolitikken holder igen med udgifter i den nuværende situation, hvor arbejdskraft fra udlandet er nødvendigt for at forlænge det økonomiske opsving.

arkivert under:
Nyhetsbrev

Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment