Disruption rokker ved den nordiske aftalemodel

Supermarkedskoncernen Coop transporterer mange ton varer hver dag, og en del af dem bliver flyttet rundt af førerløse trucks. Coops hovedkontor i Albertslund ved København fik derfor besøg af statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) og flere andre medlemmer af den danske regerings nye disruptionråd i forbindelse med, at rådet holdt sit første møde 15. maj 2017.

Disruption betyder ”afbrydelse” og er i Danmark blevet lidt af et modeord for de forandringer, teknologien skaber. Disruptionrådet er af statsministeren og et bredt sammensat partnerskab med ministre, arbejdsmarkedets parter, erhvervsledere og eksperter. Rådets opgave at pege på veje til, at de mange nye trends som digitalisering, robotter og kunstig intelligens kan gøre Danmark rigere og give bedre velfærd –og samtidig pege på, hvordan danskerne trygt kan gå denne fremtid i møde, hvor mange traditionelle job forsvinder, herunder jobbet som truckfører.

Hvilke veje Disruptionrådet vil anvise er for tidligt at sige, men der bliver brug for efteruddannelse af de medarbejdere, der mister deres job, når flere arbejdsopgaver kan løses uden medarbejdere, fastslog statsminister Lars Løkke Rasmussen, mens han fik demonstreret Coops førerløse trucks:

– Den her teknologi har en masse godt i sig. Vi undgår nedslidning og monotont gentagne bevægelser, men der er selvfølgelig også jobfunktioner, som forsvinder, og derfor skal vi opfinde nogle nye. Hvis man er uddannet til at køre truck, og trucken pludselig bliver førerløs, så skal man lave noget andet, og så skal man efteruddannes, så man kan løse en anden jobfunktion, sagde statsministeren.

Uddannelse, opkvalificering og omskoling er også nøgleord i en nye pjece, ”Forlæns ind i fremtiden”, som Statsministeriet har udsendt i forbindelse med Disruptionrådets første møde.

Værn om fællesskabet

Med ved statsministerens besøg hos Coop var også beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (Venstre) og formanden for dansk LO, Lizette Risgaard. LO-formanden er også medlem af disruptionrådet og har i debatindlæg i flere medier givet udtryk for, at hun ikke frygter, at disruption vil medføre teknologisk massearbejdsløshed.

Men hun ser disruption som en udfordring for den danske arbejdsmarkedsmodel og henviser blandt andet til, at næsten fire ud af ti jobfunktioner på det danske arbejdsmarked kan automatiseres allerede i dag. En faggruppe, der er truet af disruption er de postbudene, fastslår LO-formanden:

”De knokler i stadigt højere tempo, godt og samvittighedsfuldt. Alligevel er deres arbejde ved at forsvinde. For vi sender mails og sms’er i stedet for at skrive breve. Der gør livet lettere for rigtigt mange, men postbudene betaler prisen for den udvikling”.

Hun ser det som en central opgave for disruptionrådet at give en hjælpende hånd til de borgere, der ikke får gavn af de nye teknologiske muligheder:

”Fællesskabet skal sørge for en hjælpende hånd til dem, de teknologiske tigerspring efterlader. Ellers vil vores samfund ikke hænge sammen.”

Flere arbejdsformer

En dansk ekspert i deleøkonomi og digitalisering, Anna Ilsøe, forudser også, at den danske og nordiske arbejdsmarkedsmodel kommer under forøget pres på grund af de nye trends. Anna Ilsøe er lektor og ph.d. ved instituttet FAOS på Københavns Universitet og leder aktuelt to forskningsprojekter – det ene om digitalisering af servicearbejde, det andet om digitale platforme.

- Strukturen på arbejdsmarkedet er i disse år ved at ændre sig. Vi er på vej fra en jobøkonomi til en opgaveøkonomi, og det har meget store konsekvenser. Mange job vil forsvinde og nye vil opstå, men mange af de nye job er på mindre trygge vilkår, end vi hidtil har været vant til i de nordiske lande.

Hun forventer, at flere i fremtiden vil have deltidsjob eller blive aflønnet per opgave eller være både deltidsansat og tage honorarlønnede opgave ved siden af. Det kræver en tilpasning af den nordiske model, for den er lagt an på, at de fleste på arbejdsmarkedet arbejder fuld tid og sparer op til deres alderdom via en overenskomstfastsat arbejdsmarkedspension og er dækket under sygdom og barsel.

I den nye opgaveøkonomi vil mange være underforsikrede og stå alene med den opgave at spare op til eksempelvis barsel og alderdom. Og det scenarium vil åbne for, at nye aktører kommer ind og tilbyder tryghedsskabende forsikringsløsninger:

- Hvis ikke arbejdsmarkedets parter selv udvikler løsninger her, vil private aktører gøre det. Så vil vi se eksempelvis forsikringsselskaber tilbyde borgerne produkter, der kan reducere usikkerheden, siger Anna Ilsøe.