Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2018 i Tema: Framtidens arbetsliv i Disruptionrådet giver bud på fremtiden
tema

Disruptionrådet giver bud på fremtiden

| Tekst: Marie Preisler

Længe før det danske Disruptionrådet afslutter sit arbejde, har rådet allerede peget på en stribe veje til at sikre, at digitalisering, robotter og kunstig intelligens (AI) kan give rigdom og bedre velfærd, selvom mange traditionelle job vil forsvinde.

Disruption er et engelsk ord for ”afbrydelse” og ordet har givet navn til den danske regerings Disruptionrådet, som skal analysere, drøfte og komme med forslag til, hvordan Danmark griber mulighederne i den teknologiske udvikling. Efter de første seks ud af i alt otte møder har Disruptionrådet allerede sat markante fingeraftryk.

Det forklarede chefkonsulent i Beskæftigelsesministeriet i Danmark, Nicolas David Johansen ved en nordisk konference i Stockholm 15. Maj 2018, hvor han præsenterede en række af Disruptionrådets foreløbige resultater.

- Disruptionsrådet har blandt andet bidraget til at sikre at danske medarbejdere har de kompetencer, som den teknologiske udvikling kræver, konkret har rådet diskuteret og givet input til en trepartsaftale om et stærkere og mere fleksibelt efteruddannelsessystem.

Et andet eksempel er, ifølge Nicolas David Johansen, den danske regerings lancering i januar 2018 af en strategi for Danmarks digitale vækst. Strategien indeholder i alt 38 initiativer som skal sikre virksomhederne gode rammer til at udnytte nye teknologier og at alle danskere får kompetencer til at begå sig i en digital fremtid. Der er afsat en milliard danske kroner frem til 2025 til at realisere strategien, og både de overordnede mål og konkrete tiltag har været diskuteret i Disruptionrådet.

En positiv historie

Disruption er ikke et nyt fænomen på de nordiske arbejdsmarkeder, forklarede Nicolas David Johansen. Nye teknologier har mange gange tidligere gjort job overflødige og betydet, at medarbejdere måtte søge over i nye brancher. Det prøvede Nicolas David Johansens egen bedstemor tre gange i sit arbejdsliv, fortalte han konferencedeltagerne:

Hans bedstemor blev født i 1925 og hendes entré på arbejdsmarkedet var i et job, hvor hun samlede kasser til smykker og chokolade, indtil en maskine tog over. Dernæst fik hun job på en telefoncentral, hvor medarbejderne manuelt satte telefoner i kontakt med hinanden, indtil den opgave blev automatiseret. Bedstemoderens sidste job var på et skattekontor, hvor hun håndterede hulkort, som blev brugt til registrering og opbevaring af data – indtil digitaliseringen gjorde hulkort overflødige.

- Derefter gik min bedstemor på pension, og for mig er det en positiv historie om, at de nordiske lande indtil nu har været gode til følge med den teknologiske udvikling. At fortsætte den positive udvikling kræver en ny agenda, sagde han.

Behov for politiske initiativer

Nicolas David Johansen ser behov for nye politiske initiativer til gavn for alle – ikke kun de højtuddannede. Og det er præcis hvad Disruptionsrådet har fokus på, understegede han.

Ved sit syvende og næstsidste møde 18.-19. juni 2018 skal Disruptionrådet diskutere frihandel, udenlandsk arbejdskraft og den danske flexicuritymodel. Disruptionsrådet afslutter sit arbejde med udgangen af 2018.

Som grundlag for rådets arbejde udarbejdet en række analyser, eksempelvis af hvordan der bliver arbejdet med digital omstilling i fem lande, som – ligesom Danmark - kan karakteriseres som digitale frontløbere: Israel, Sverige og Japan, Estland og USA.

h
This is themeComment