Byggeriet i Danmark gør fælles front mod arbejdsulykker. Initiativet er et af flere tiltag for bedre fysisk arbejdsmiljø fra regeringen.
Ansatte i bygge- og anlægssektoren har næsten dobbelt så stor risiko for at komme ud for en alvorlig arbejdsulykke som andre ansatte, og mens frekvensen af arbejdsulykker falder i andre brancher, stiger antallet af ulykker i byggeriet. Branchen og regeringen har derfor netop lanceret en fælles kampagne for at knække den dystre kurve.
13 procent af alle alvorlige arbejdsulykker og hver femte dødsulykke sker i byggeriet, selvom kun seks procent af de beskæftigede er ansat i branchen. Og antallet af ulykker per beskæftiget er steget med seks procent på fire år, mens antallet af alvorlige ulykker per beskæftiget er steget med 45 procent.
En handleplan med 50 konkrete initiativer skal nu forbedre sikkerheden, især ved at forbedre planlægningen fra bygherrens og entreprenørens side og ved at styrke sikkerheden i selve udførelsen af arbejdet. De fleste alvorlige arbejdsulykker skyldes fald, eksempelvis når en murer falder ned under reparation af et tag. Næsten hver fjerde ulykke er af den type. Fald er også årsag til en stor andel af dødsulykkerne i branchen.
- Vi kan kun sikre færre ulykker inden for byggeriet, hvis alle tager ansvar, og vi løfter i flok. Jeg forventer, at parterne bag handleplanen nu lægger alle kræfter i, så vi for alvor kan få knækket ulykkeskurven, sagde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i en pressemeddelelse, da handleplanen blev lanceret.
Planen indebærer blandt andet et initiativ rettet mod lærlinge, da mange lærlinge erfaringsmæssigt kommer til skade som følge af usikre arbejdsmetoder, og der iværksættes forskellige informations- og vejledningstiltag, herunder informationsmøder rettet mod små virksomheder om arbejdsulykker og forebyggelse heraf, da de små virksomheder fylder meget i ulykkesstatistikkerne.
Initiativet udspringer af finanslovsaftalen for 2013 mellem regeringen og Enhedslisten, og siden har beskæftigelsesministeren udtalt, at hun vil have arbejdsmiljøet højere op på den politiske dagsorden, og at hun er optaget af den del af social dumping, der handler om sikkerhed og arbejdsmiljø, hvor der tidligere har været mest fokus på dumping af lønninger.
Mette Frederiksen udtalte sidste år til LO-fagbevægelsens nyhedsbrev A4:
”Det er en stigende bekymring for mig, hvis vi – ligesom vi har set inden for lønninger – får en nedadgående spiral, hvor der er udlændinge, som presser både arbejdstempo og overtræder reglerne for arbejdsmiljø og sikkerhed. Dermed bliver der lagt et pres på danske lønmodtagere for at gå på kompromis med sikkerheden. Det kan eksempelvis være på en byggeplads, hvor håndværkere så holder op med at spænde sig fast med sikkerhedsliner.”
Handleplanen slår fat, at udenlandsk arbejdskraft i særlig grad rammes af arbejdsulykker i byggeriet.
Regeringen har også styrket Arbejdstilsynets kontrolindsats, og det har ført til flere kontrolbesøg i blandt andet bygge- og anlægsvirksomheder. I 2012 fandt Arbejdstilsynet for hver 100 kontrolbesøg i bygge- og anlægsbranchen 78 lovovertrædelser, der indebar en ulykkesrisiko. I 2013 steg antallet til 94.
I arbejdet med at udvikle handleplanen er der gennemført en kortlægning af omfanget og typen af ulykker i bygge- og anlægsbranchen og en afdækning af den seneste viden fra forskningen på området. Den viser, at ulykker bedst forebygges ved en indsats, der både fokuserer på den enkelte situation og på rammerne for situationen. Forskningen dokumenterer, at det har en varig og betydelig effekt at satse på både strukturelle sikkerhedstiltag - fokus på rammerne for arbejdets udførsel - og af integrerede sikkerhedstiltag, hvor der sættes en række forskellige aktiviteter i gang på en virksomhed, fx en kombination af kampagner og konkrete tiltag.
Handlingsplanen pointerer også, at der er stort potentiale for at forebygge ulykker hos offentlige bygherrer, staten og kommunerne, da de står bag store dele af byggeaktiviteten og kan overføre positive erfaringer med forebyggelse af ulykker fra byggeri til byggeri.
Om arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen i Danmark:
En af de brancher med størst risiko for arbejdsulykker. Her sker 13 procent af alle alvorlige arbejdsulykker og hver femte dødsulykke, selvom kun seks procent af de beskæftigede er ansat i branchen. Ansatte i byggeriet har næsten dobbelt så stor risiko for at komme ud for en alvorlig arbejdsulykke som andre ansatte.
På et år dør ca. ti ansatte på grund af en arbejdsulykke, og ca. 5.000 ansatte kommer ud for en anmeldt arbejdsulykke, hvoraf de 1.100 er alvorlige, dvs. at den ansatte mindst er sygemeldt i tre uger bagefter.
Fra 2007 til 2011 er antallet af ulykker per beskæftiget steget med 6 procent, og i samme periode er antallet af alvorlige ulykker per beskæftiget steget med 45 procent.
Omkring halvdelen af de alvorlige og anmeldte ulykker sker i virksomheder med 1-19 ansatte.
Forskning i årsagerne udpeger tre lige hyppige årsager til alvorlige ulykker:
· Manglende sikkerhedshensyn under udførelse af arbejdet på byggepladsen
· Fejl og mangler i planlægningen hos entreprenøren (det udførende firma)
· Fejl og mangler i projektering og planlægning hos bygherren og rådgiveren. Arbejdsmiljøet under udførsel af arbejdet bliver forbedret, når bygherren stiller krav.
Kilde: Beskæftigelsesministeriets kortlægning i forbindelse med den nye handlingsplan
Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.