Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i Nyheter i Nyheter 2017 i Dansk strategi for deleøkonomi er kun første skridt
Dansk strategi for deleøkonomi er kun første skridt
linkpages

Dansk strategi for deleøkonomi er kun første skridt

| Tekst: Marie Preisler

Regeringens længe ventede strategi for deleøkonomi tager et første lille skridt mod regulering af deleøkonomien i Danmark, men der er brug for mere, lyder reaktionen fra arbejdsmarkedets parter.

Skatteregler fylder meget, og rettigheder til arbejdstagere meget lidt i den danske regerings nye deleøkonomiske strategi med 22 forslag, der skal sikre, at deleøkonomien vokser i Danmark.

Foto: Regeringen.dk- Vi skal have flere og større deleøkonomiske virksomheder. Og vi skal have flere danskere til at udnytte alle de nye muligheder, deleøkonomien giver os. Det vil skabe udvikling og vækst til gavn for miljøet, samfundet og den enkelte borgers privatøkonomi, sagde erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen (K) ved præsentationen af strategien.

Omdrejningspunktet i strategien er, at det skal være lettere at være borger og virksomhed i deleøkonomien. Konkret vil regeringen mest øge skattefradraget for indtægter, som borgerne opnår ved at leje deres bolig eller bil ud - hvis udlejningen foregår gennem en platform, der sikrer at indkomsterne opgives til Skat.

Der skal også lanceres en hjemmeside, så borgere og virksomheder nemt kan få svar på spørgsmål om på ar deleøkonomi, og regeringen vil skabe et partnerskab med arbejdsmarkedets parter, som skal diskutere, hvordan arbejdsmarkedet bedst ruster sig til de fremtidige udfordringer på arbejdsmarkedet, affødt af blandt andet deleøkonomien.

Opgør med wild west

Invitationen til dialog bliver positivt modtaget af arbejdsmarkedets parter. FTF, der er hovedorganisation for 450.000 ansatte, hilser det velkomment, at regeringen inviterer repræsentanter fra arbejdsgiver- og arbejdstagersiden til sammen at granske deleøkonomien. 

Foto: FTF- Hvis vi skal skabe trygge rammer for medarbejdere på de digitale platforme, er vi nødt til at gøre det på tværs af arbejdsgiver, arbejdstagere og regering, lød kommentaren fra Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

Hun vurderer, at deleøkonomi indtil nu har været et ”wild west uden regulering af hverken arbejdstagerforhold eller skat”, og hun glæder sig over, at regeringen med strategien tager hul på at sikre, at der bliver betalt skat af indtægter fra deleøkonomi. Hun havde gerne set, at regeringen var gået længere for at sikre skattebetaling.

Erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv sammenligner også deleøkonomi med det vilde vesten:

- Deleøkonomien har et stort potentiale for at sikre bedre ressourceudnyttelse og give forbrugerne muligheder, de sætter pris på. Men det må ikke blive det rene vilde vesten, der opererer uden om de gældende regler, sagde underdirektør i Dansk Erhverv, Geert Laier Christensen, i en pressemeddelelse.

Ligesom FTF’s formand roser han regeringens deleøkonomiske strategi for at udstikke en kurs hen mod at få revideret reglerne for deleøkonomi og sikre, at der betales skat af indtægter. Men han understreger, ligesom formanden for FTF, at strategien ikke er nok.

Disse tiltag er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men det er afgørende, at de omsættes til effektiv kontrol, siger han.

Behov for avklaring

 

Knap en femtedel af den danske befolkning har brugt deleøkonomiske tjenester, og i 2016 voksede deleøkonomien med 7,5 procent, viser undersøgelser fra Nordea. Men deleøkonomien yder foreløbig kun et beskedent bidrag til nationaløkonomien. Erhvervsministeriet skønner, at den samlede omsætning inden for samkørsel, privat biludlejning og privat boligudlejning i 2015 lå på cirka en halv milliard danske kroner.

Deleøkonomien er imidlertid langt mere end udlejning af båd og bil og hus, og delingen foregår ikke kun mellem private. Begrebet bruges også om digitale platforme, som gør det nemt og billigt at finde folk, der kan udføre en helt specifik opgave til en bestemt lejlighed. Drevet af kommercielle virksomheder, som slipper for at fastansatte medarbejdere men hyrer arbejdskraft og kompetencer ind i takt med, at efterspørgslen skifter.

Dansk LO og en række medier finder derfor begrebet platformsøkonomi mere dækkende end begrebet deleøkonomi. En analyse i ugebrevet Mandag Morgen anfører, at det er på tide at få aftalt spilleregler for et arbejdsmarked med digitale platforme som nye centrale aktører:

”Der er et påtrængende behov for at få afklaret rettigheder og forpligtelser og for at få justeret, hvordan velfærdsstatens sikring og sociale ydelser optjenes, når flere arbejder gennem platformene. Dén del af ”deleøkonomien” tager regeringen strategi stort set ikke fat på.”

Lugter af arbejdsgiver

Flere end 20.000 danskere tilbyder deres arbejdskraft via de fem største deleøkonomiske platforme, der formidler arbejdskraft fra dansker til dansker. Det viste en undersøgelse i Ugebrevet A4 i foråret 2017.

Ugebrevet A4 gennemgik forretningskonceptet for fem platforme, som ifølge det danske Erhvervsministerium kan kategoriseres som platformsøkonomiske virksomheder: Happy Helper, Handyhand, Cleady, meploy og Jobbi. De fem platforme udbyder især rengøring og havearbejde men også andre ydelser.

Ifølge Ugebrevet A4 ser ingen af dem sig selv som arbejdsgivere, men eksperter som ugebrevet har talt med er uenige i dén vurdering. Én af dem er Per Kongshøj Madsen, professor emeritus på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet og bidragyder til Nordisk Råds analyse af platformsøkonomien på de nordiske arbejdsmarkeder. Han mener, at platformene har elementer, "der lugter af arbejdsgiver”:

Den type platforme, som formidler arbejdsopgaver, udnytter systematisk den velkendte juridiske gråzone mellem lønarbejde og andre former for beskæftigelse til at udvikle deres forretningskoncepter, sagde han til Ugebrevet A4.

Et flertal af danskerne frygter, at platformsøkonomi kan føre til et samfund med flere løsarbejdere, der har ringe løn- og arbejdsvilkår. Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4. 58 procent er enige i udsagnet, mens kun 9 procent er uenige i, at de deleøkonomiske platforme medfører ringere arbejdsvilkår.

Platformsøkonomiske virksomheder

Tre af de fem virksomheder, som ifølge det danske Erhvervsministerium kan kategoriseres som platformsøkonomiske: Happy Helper, Cleady, og meploy (bilde oven).

Afgrænsning af deleøkonomi og platformsøkonomi

Der er ingen entydig definition af begrebet deleøkonomi, men det bruges ofte om privatpersoner eller virksomheder, der deler deres overskudskapacitet – fx bil, bolig, tid – med andre privatpersoner eller virksomheder via digitale platforme og får betaling eller andre modydelser. Det fastslår Erhvervsministeriet.

Ifølge LO bør ordet deleøkonomi kun bruges om forretningsmodeller, hvor private deler med hinanden uden betaling, mens ordet platformsøkonomi er mere retvisende om forretningsmodeller, der involverer profit.

Begrebet platformsøkonomi beskriver, ifølge LO, profitsøgende virksomheder, hvis forretningsmodeller baserer sig på digitale platforme.

Kilde: Erhvervsministeriet og LO

Regeringens strategi for deleøkonomi:
  1. Én samlet indgang til det offentlige for deleøkonomiske virksomheder.
  2. Et deleøkonomisk panel med deleøkonomiske virk- somheder og eksperter.
  3. Udvidet europæisk samarbejdet om at informere virksomheder om reglerne for deleøkonomisk i de enkelte lande.
  4. En bred vejledningsindsats, der skal skabe klarhed om reglerne for brugere og udbydere.
  5. Dialog med forsikringsbranchen og deleøkonomiske platforme om forsikringsforhold i deleøkonomien. 
  6. Udvikling af digital indberetning af indtægter til skattevæsenet. 
  7. Et skattefradrag ved privat udlejning af sommerhuse og helårsboliger på 36.000 kr., hvis udlejeren indberetter alle indtægter til skattemyndighederne.
  8. Nyt skattefradrag for privat udlejning af bil og båd på 5.000 kr., hvis indtægter indberettes til skattemyndighederne.
  9. Regeringens Disruptionråd skal drøfte deleøkonomiens betydning for arbejdsmarkedet og den danske model.
  10. Indsats mod gråzoner i lovgivningen.
  11. Vejledning til a-kasser og jobcentre om regler for dagpenge, kontanthjælp mv. i forhold til deleøkonomiske aktiviteter.
  12. Fremme af digitale løsninger, som samtænker det kollektive trafiktilbud med for eksempel taxi og delebiler.
  13. Boligudlejning må ske mindst 90 dage årligt, hvis det sker via fx digital platform, der indberetter skatteoplysninger automatisk.
  14. Det bliver nemmere for virksomheder og private at anvende fritidsfartøjer i deleøkonomiske aktiviteter.
  15. Platformen www.challenges.dk skal gøres til et nationalt samlingssted for ”challenges”, udfordringer, hvor personer eller virksomheder kan byde ind med løsninger.
  16. Aarhus er deleøkonomisk forsøgsby i 2017.
  17. Arbejde for, at EU-lovgivning tager højde for deleøkonomiske forretningsmodeller.
  18. Arbejde for gode rammevilkår for online platforme i Europa, og at unødige barrierer for frie data-strømme i EU fjernes.
  19. Arbejde for dataindsamling i EU-regi og fælles international afgrænsning af de deleøkonomiske platforme.
  20. Dialog med de deleøkonomiske platforme om at dele data kan med det offentlige.
  21. Undersøge, hvordan deleøkonomien løbende kan måles.
  22. Følge udviklingen af forretningsmodeller, digitale platforme og volumen af de økonomiske transaktioner.

Kilde: Regeringen, www.regeringen.dk

Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment