Trepartsaftale i Danmark afsætter milliarder til efteruddannelse

Næsten 2,5 milliarder kroner har den danske regering og arbejdsmarkedets parter aftalt at bruge på at gøre voksen- og efteruddannelse mere attraktivt for både arbejdsgivere og medarbejdere, som i stort omfang afstår fra at efteruddanne sig.

Hver tredje danske medarbejder finder det ikke nødvendigt med efteruddannelse, men det er helt afgørende, at danskerne bliver ved med at uddanne sig arbejdslivet igennem, mener både regeringen og de store arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer på det danske arbejdsmarked. De har derfor gået sammen om en såkaldt trepartsaftale med en række elementer, der skal gøre det lettere for medarbejdere at omstille sig til nye arbejdsopgaver.

Hjælp til at skifte spor

Et centralt element i trepartsaftalen er en såkaldt omstillingsfond, som skal give ufaglærte og faglærte mulighed for på eget initiativ at efter- og videreuddanne sig.

Undervisningsminister Merete Riisager fra partiet Liberal Alliance har udtalt om omstillingsfonden, at den er ”rettidig omhu i en tid med hurtig udvikling på arbejdsmarkedet, og den skal give den enkelte mere fleksible muligheder for at efteruddanne sig efter eget ønske og behov.”

Trepartsaftalen styrker adgangen til undervisning i læsning, skrivning, matematik, IT og engelsk. Der afsættes midler til at øge kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelsesprogrammet AMU under Undervisningsministeriet, der sigter på at opkvalificere faglærte og ufaglærte. Desuden bliver det lettere at finde information om efteruddannelsesmuligheder, at tilmelde sig kurser og at søge om godtgørelse for voksen- og efteruddannelse. 

Formand for LO, Lizette Risgaard, har kaldt det ”en rigtig god aftale for lønmodtagerne”, som sætter turbo på lønmodtagernes muligheder for at efter- og videreuddanne sig. Hun har især udtrykt tilfredshed med, at der er afsat 400 millioner kroner til ufaglærte og faglærte, der har brug for nye kompetencer eller for helt at skifte spor, og at der kommer ekstra hjælp til de mange lønmodtagere, der mangler basale færdigheder i at regne, skrive og læse.

Frivillighed er næppe nok

Fra arbejdsgiverside er det forventningen, at aftalen vil få flere til at prioritere efteruddannelse. Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, har sagt om aftalen, at den vil føre til et mere attraktivt og fleksibelt efteruddannelsessystem med instrumenter, der kan sikre de rigtige kompetencer på arbejdsmarkedet i en tid med mangel på kvalificerede hænder og hoveder.

Regeringen kan forvente bred politisk opbakning til aftalen. Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har tilkendegivet, at de umiddelbart er klar til at stemme for elementer, der kræver ændret lovgivning.

Men aftalen er ikke nok, vurderer en arbejdsmarkedsforsker og professor, Henning Jørgensen, Aalborg Universitet.

Han har til nyhedsbureauet Ritzau udtalt, at parterne havde varslet en stor reform men endte med at aftale småforandringer. Han tvivler på, om effekten bliver ret stor. Især finder han det uheldigt, at aftalen bygger på frivillighed, og at den ikke præmierer virksomheder, som prioriterer efteruddannelse og straffer dem, der ikke gør. Og så savner han krav til kommunerne, der står for størstedelen af beskæftigelsesindsatsen.

En stor andel af det danske arbejdsmarked gør ikke brug af de eksisterende muligheder for efter- og videre-uddannelse og finder det heller ikke relevant, viste en nylig analyse. 37 procent af medarbejdere på danske arbejdspladser synes slet ikke, at de behøver mere efteruddannelse og andre 11 procent synes kun i mindre grad, at de har behov for mere efteruddannelse.

Trepartsaftalen vil gælde de næste fire år. Det er den tredje trepartsaftale på under to år. De to forrige handlede om integration og praktikplads til unge.