Trepartsaftale i Danmark afsætter milliarder til efteruddannelse
Side-alternativer
Side-alternativer
Trepartsaftalens centrale elementer
Sådan vil parterne øge danskernes brug af efteruddannelse:
- Bedre mulighed for omstilling: Omkring 400 millioner kroner til en omstillingsfond, der skal give ufaglærte og faglærte mulighed for på eget initiativ at efter- og videreuddanne sig.
- Styrkelse af basale færdigheder: Bedre muligheder for læse-, skrive- og regneundervisning samt en pulje på 100 millioner kroner til at øge kendskabet til mulighederne for at få undervisningen. Nye fag i IT og engelsk.
- Over 400 millioner kroner til at øge kvaliteten af AMU-kurser.
- Et mere fleksibelt udbud af AMU-kurser, så de passer til de enkelte virksomheders behov.
- Højere godtgørelse til alle på AMU-kurser
- Èn indgang til voksen- og efteruddannelse, så det bliver lettere for virksomheder og medarbejdere at finde information om efteruddannelsesmuligheder, tilmelde sig kurser og søge om godtgørelse for kurser.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
Godt halvdelen af medarbejderne har ikke modtaget efteruddannelse i 2016.
Sidemandsoplæring udgør den mest anvendte form for VEU. 68 procent af virksomhederne har benyttet sidemandsoplæring i 2016. Herefter følger interne kurser – 45 procent.
43 procent af virksomhederne har benyttet private VEU-kurser.
Offentligt udbudte VEU-kurser benyttes i mindst omfang af virksomhederne, AMU er de mest benyttede offentlige kurser, efterfulgt af videregående kurser og videregående uddannelser, der benyttes af 15 procent af virksomhederne.
Offentlige virksomheder anvender i højere grad VEU end private virksomheder.
Mindre private virksomheder har sjældent en systematisk tilgang til VEU og kan mangle tid og ressourcer til at sende medarbejdere på VEU.
Flest ufaglærte og faglærte medarbejdere modtager undervisning i lovpligtige/påkrævede certifikat-kurser, mens medarbejdere med videregående uddannelser i højere grad deltager i videregående kurser af specialiseret og generel karakter.
Mange medarbejdere med en videregående uddannelse ser VEU som et personalegode og en del af deres karrierevej.
Virksomhedernes primære formål med at tilbyde VEU til deres medarbejdere er at vedligeholde medarbejdernes kvalifikationer og at klæde medarbejderne på til at beherske ny teknologi.
Virksomhederne vurderer særligt, at deltagelsen i VEU har positive effekter for medarbejdernes motivation, effektivitet og kvalitet i arbejdet. Her skiller AMU sig dog ud, idet virksomhederne angiver AMU som havende de mindste effekter på effektivitet, kvalitet og innovation.
Over halvdelen af medarbejderne oplever, at der er tilstrækkelige muligheder for efteruddannelse i arbejdstiden eller fritiden. De, der ikke oplever tilstrækkelige muligheder i arbejdstiden, begrunder det med manglende tid, at de ikke kan undværes, eller at virksomheden ikke har tilstrækkelige midler.
Godt halvdelen af medarbejderne oplever slet ikke eller i mindre grad, at de har behov for efteruddannelse, heraf flest med uddannelse på grundskoleniveau og flest mænd og medarbejdere over 50 år, og de ser ikke stor risiko for, at de mister deres job.
For virksomheder, som ikke benytter VEU, er den primære årsag, at de ikke oplever et behov.
Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.