Lukkede grænser, økonomisk rod i nordiske samarbejdsfora og et trecifret millionbeløb til miljø og klima. Det er blandt emnerne, når de nordiske samarbejdsministre mødes fysisk for første gang siden pandemiens start.
Der bliver debat om grænselukning men ikke skældud til nogen, når de nordiske landes ministre for nordisk samarbejde den 10. september sidder om samme bord for første gang, siden covid-19 ramte. Det forventer Danmarks minister for nordisk samarbejde, Mogens Jensen, som er vært ved mødet, fordi Danmark i 2020 har formandskabet i Nordisk Ministerråd.
- Det er kernen i det nordiske samarbejde, at indbyggere i Norden har uhindret adgang til at indrejse, bo, studere og arbejde i de øvrige nordiske lande. Derfor var det trist, at Danmark var nødt til at lukke grænserne under covid-19. Omvendt var det ikke det eneste sted i verden, hvor det blev nødvendigt at lukke grænserne.
Han afviser, at Danmark ved det kommende samarbejdsministermøde kan forvente skideballe for under corona-nedlukningen at have afvist svenskere ved grænsen, mens danskere frit kunne rejse ind og ud af Sverige.
- Ingen skal have skideballe blandt de nordiske lande på grund af covid-19 – en situation som var ny for alle, og hvor det var naturligt, at de nordiske lande greb pandemien forskelligt an.
Han henviser til, at der i landene var forskellig smitterisiko og forskellig organisering af indsatsen for at komme smitte til livs. Men nu, hvor alle er klogere på covid-19, giver det mening at arbejde for endnu større nordisk koordination og samarbejde om at takle pandemien og tilsvarende kriser, mener den danske samarbejdsminister.
Efter hans vurdering har det nordiske samarbejde fungeret under pandemien og gjort en vigtig forskel på mange punkter.
- Det nordiske samarbejde har bestået. Vi har vist, at via samarbejde kan vi fortsat skabe gode løsninger.
Der blev eksempelvis samarbejdet mellem de nordiske lande om social sikring af de borgere, som blev ramt af grænselukning mellem landene, og der var også en fælles tilgang og blev samarbejdet på bedste beskub om at få nordiske borgere hjem, som under pandemien var strandet i udlandet, fremhæver ministeren.
Der har også under pandemien været afholdt møder på især sundhedsområdet, men også på beskæftigelsesområdet, hvor ministrene i Norden har igangsat en fælles undersøgelse af pandemiens betydning for de nordiske arbejdsmarkeder, herunder hvilke grupper, der har været ramt mest.
De fleste fysiske møder i nordisk ministerråd er blevet aflyst under det danske formandskab, herunder ministermøder i Grønland og Færøerne, hvilket Mogens Jensen dybt beklager, da både Grønland og Færøerne er del af det danske Rigsfælleskab og del af det danske formandskab i Nordisk Ministerråd, og der var begge steder lagt mange kræfter i at arrangere de nordiske ministres besøg.
Covid-19 har både spændt ben men også anvist nye rammer, der kan forstærke det nordiske samarbejde, vurderer Mogens Jensen med henvisning til, at de nordiske samarbejdsministre har måtte ty til virtuelle møder:
- Det nordiske samarbejdes succes bygger i høj grad på, at ministre og parlamentarikere fra de nordiske lande møder hinanden fysisk og lærer hinandens kulturer og samfundsforhold at kende. Det er ikke det samme at sidde sammen til et virtuelt møde, men virtuelle møder har andre fordele: Nogle kan deltage, som ellers ville være forhindret, og vi kan mødes hurtigt, når det er påkrævet, og det er gode erfaringer, vi tager med os.
Ved det kommende møde skal samarbejdsministrene efter planen også vedtage en handlingsplan, som udmønter en vision, besluttet af de nordiske statsministre, om at gøre Norden til verdens mest integrerede og bæredygtige region. Mogens Jensen oplyser, at der med planen vil blive afsat flere hundrede millioner kroner til grøn omstilling, herunder grønnere transport, og planen lægger også op til, at genopretningen af de nordiske økonomier efter pandemien sker med hensyntagen til klima og miljø.
Covid-19 ændrer ikke på, at det er kernen i det danske formandskab og i det nordiske samarbejde, at Norden skal være den mest bæredygtige og mest integrerede region i verden, understreger ministeren.
Mogens Jensen forventer, at Norden også bliver globalt fyrtårn, når det gælder ligestilling, selvom pandemien har medført aflysning af flere vigtige internationale konferencer, hvor der var planlagt fællesnordisk deltagelse på ministerniveau.
Mogens Jensen er også minister for ligestilling og indgik i 2019 sammen med de øvrige nordiske ligestillingsministre et politisk samarbejde for at styrke beskyttelsen af og forbedre livet for LGBTI-personer i hele regionen. Det samarbejde venter han sig meget af:
- Jeg er utroligt glad for og stolt over denne fællesnordiske platform for at sikre LGBTI-personers muligheder og rettigheder, for der er stadig steder i verden, hvor de er prÿgelknabe. Det samarbejde er kommet for at blive, også efter det danske formandskab, og jeg tror, at vi i Norden kan inspirere og være et fyrtårn i resten af verden.
Mødet for samarbejdsministrene byder også på debat om økonomistyringen i Nordisk Ministerråds sekretariat. I forbindelse med indførelse af nyt økonomisystem er der opstået et økonomisk rod, som Danmark, ifølge Mogens Jensen, finder så uacceptabelt, at Danmark i 2019 tilbageholdt en del af det danske bidrag til Nordisk Ministerråd. Og nu har Mogens Jensen valgt at invitere en dansk rigsrevisor med til det kommende ministermøde:
- Det er stærkt problematisk, at der ser ud til at være udfordringer med regnskab og økonomistyringen, som der skal være fuld tiltro til. Det skal der tages hånd om, og derfor vil vi ved mødet give den stærkeste politiske anbefaling af at få rettet op på det.
Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.