Dansk indsats mod krænkelser på jobbet

Hver uge sin nye skandalesag om danske medarbejdere, der er blevet krænket seksuelt på deres arbejdsplads. Sagerne har kostet en række fremtrædende beslutningstagere jobbet, senest Frank Jensen, fremtrædende medlem af regeringspartiet Socialdemokratiet og overborgmester i Danmarks største kommune, København.

Frank Jensen valgte at træde tilbage som konsekvens af nye anklager mod ham for krænkelser af kvindelige medarbejdere og politikerkollegaer, blandt andet ved flere af arbejdspladsens julefrokoster.

Anklagerne mod den tidligere overborgmester er blevet massivt dækket i danske medier, hvor debatten om krænkelser og sexisme for alvor tog fart,  da en dansk tv-vært, Sofie Linde, fra scenen ved et gallashow i august 2020 delte egne erfaringer med at blive udsat for sexchikane på sin arbejdsplads, Danmarks Radio:

"Jeg var 18 år gammel og lige startet i Danmarks Radio. Vi skulle til julefrokost, og jeg havde glædet mig. Den her store tv-kanon kommer op til mig, tager fat i min arm og siger til mig: ”Hvis du ikke går med ud og sutter min pik, så fucking ødelægger jeg din karriere. Så ødelægger jeg dig," fortalte Sofie Linde blandt andet. 

Fagbevægelsen selv ramt

Kort tid inden Frank Jensens afgang ramte metoo-bølgen også en anden toppolitiker, Morten Østergaard. Han måtte trække sig som partileder for Det Radikale Venstre, og efterfølgende har bølgen også ramt fagbevægelsen: 284 medarbejdere og frivillige i fagbevægelsen er gået til Dagbladet Politiken med et fælles protestbrev, hvor de beretter, at dele af fagbevægelsen også har en sexistiske kultur. 21 af underskriverne af protestbrevet har anonymt berettet om sexisme og krænkelser, udøvet af topledere og kolleger i fagbevægelsen, skrev Politiken, der har viderebragt anklagerne uden at undersøge dem.

Protestbrevet kom få dage efter, at fagbevægelsens top havde sendt et åbent brev om, at den vil gå forrest i kampen mod sexchikane og krænkende adfærd på arbejdsmarkedet. Det åbne brev er underskrevet af formændene for 53 af de faglige organisationer i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.

- Selvfølgelig skal vi kunne hygge os på arbejde og ha’ en uformel omgangstone, det er en del af et godt arbejdsmiljø. Men det skal være klokkeklart for enhver, at vi ikke vil tolerere krænkelser af nogen art på vores arbejdspladser, udtalte FH’s formand, Lizette Risgaard, i en kommentar til det åbne brev.

FH ser forebyggelse som helt afgørende for at forhindre krænkende adfærd på arbejdspladserne, og formanden Lizette Risgaard peger på arbejdsgiverne som de primært ansvarlige og foreslår at indføre et ’indirekte objektivt arbejdsgiveransvar’, så arbejdsgiverne hæfter i sager, hvor de ikke forud for chikanen har taget passende forholdsregler.

Medarbejdere og tillidsfolk har dog også et medansvar for at skabe et miljø, hvor man øjeblikkeligt siger fra, hvis grænser bliver overtrådt, mener Lizette Risgaard:

- Vi skal turde tage ansvar for hinanden og ikke lade kollegaen eller andre i stikken. 

Vigtig milepæl

Midt i metoo-stormen er alle centrale danske regler om psykisk arbejdsmiljø for første gang blevet samlet i én bekendtgørelse, som trådte i kraft 1. november 2020. Den nye bekendtgørelse blev besluttet af et stor flertal i Folketinget som led i en aftale om arbejdsmiljø tilbage i 2019 for at gøre reglerne tydeligere for arbejdsgivere og medarbejdere, så det bliver lettere at arbejde systematisk med at forebygge dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Nu er den nye bekendtgørelse trådt i kraft, og det hilses velkommen af alle arbejdsmarkedets parter. Der er ingen nye lovkrav i bekendtgørelsen. Alligevel har fagbevægelsen kaldt det ”historisk” og ”en milepæl”, at Danmark nu har samlet alle regler for psykisk arbejdsmiljø ét sted.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) forventer, at det vil medføre klarhed om reglerne på området og håber, at bekendtgørelsen også være med til at sikre  et fælles sprog i dialogen om psykisk arbejdsmiljø.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard ser den nye vejledning som et vigtigt første skridt mod bedre psykisk arbejdsmiljø:

- Jeg glæder mig meget over, at vi nu står med en bekendtgørelse, som alle parter bakker op om. Det er vigtigt med fælles fodslag og et vigtigt første skridt i den rigtige retning. Vi vil i regeringen fortsat have fokus på det psykiske arbejdsmiljø, sagde ministeren i en pressemeddelelse.

Krav om tydelig ledelse

Til bekendtgørelsen er der udarbejdet udførlige vejledninger, som meget konkret og detaljeret beskriver, hvordan arbejdsgiver og medarbejdere vurderer, hvad der skal til for at forebygge dårligt psykisk arbejdsmiljø, og hvordan det kan løses. En af vejledningerne omhandler  krænkende handlinger og her defineres krænkende handlinger af seksuel karakter på arbejdspladsen som: ”al form for uønsket seksuel opmærksomhed”.

I vejledningen gives følgende eksempler på krænkende handlinger af seksuel karakter :

• Uønskede berøringer
• Uønskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem
• Sjofle vittigheder og kommentarer
• Uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner
• Visning af pornografisk materiale.

Det fremgår også af vejledningen, at arbejdsgiveren har pligt til at forebygge at arbejdet medfører risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af krænkende handlinger, og at ledelsen bør udtrykke klare holdninger til krænkende handlinger. Eksempelvis kan arbejdspladsen formulere en klar politik om forebyggelse og håndtering, herunder klare retningslinjer for, hvad medarbejdere skal gøre, hvis der forekommer eller opstår mistanke om krænkende handlinger på arbejdet, fastslås det.

Unge kvinder rammes mest

Handler ledelser så også generelt klart og konsekvent, når der opstår en sag om krænkelse på arbejdspladsen? Nej, vurderer en af landets førende eksperter i arbejdsmiljø, Tage Søndergaard Kristensen. Han udtaler sig i et interview i fagbladet Magisteren, udgivet af fagforbundet DM, hvor han efterlyser, at ledere skrider kontakt ind over for krænkere på arbejdspladsen. Når ledere ikke handler resolut i krænkelsessager, kan det fremstå som en accept af krænkelser, mener han.

Tage Søndergaard Kristen arbejder som arbejdsmiljøkonsulent og var tidligere professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, som med års mellemrum har dokumenteret omfanget af seksuel chikane på det danske arbejdsmarked. Seneste undersøgelse fra 2016 viste, at 3,7 procent af medarbejderne på de danske arbejdspladser havde oplevet seksuel chikane på deres arbejdsplads inden for det seneste år. Blandt yngre kvinder var andelen endnu højere.