Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i Nyheter i Nyheter 2022 i Paula Lehtomäki fratræder som generalsekretær i NMR 2023
Paula Lehtomäki fratræder som generalsekretær i NMR 2023
Nyhet

Paula Lehtomäki fratræder som generalsekretær i NMR 2023

| Tekst: Marie Preisler, foto: Kristian Septimius Krogh/norden.org

Finske Paula Lehtomäki, som har været generalsekretær for Nordisk Ministerråd siden 2019, stopper på posten til foråret, når hendes kontrakt slutter.

Der bliver udskiftningen på topposten i Nordisk Ministerråd i marts 2023. Det står fast, efter at den nuværende generalsekretær, Paula Lehtomäki, har besluttet at fratræde til marts 2023. 

- Professionelt er jobbet som generalsekretær meget inspirerende og spændende, men det har  været ret udfordrende, ikke mindst på grund af corona, sier Paula Lehtomäki torsdag i et interview med  Arbeidsliv i Norden.

En god løsning

Generalsekretæren for Nordisk Ministerråd er den embedsmand i Norden med det øverste ansvar for at sikre, at de otte nordiske regeringer har de bedst mulige rammer for at samarbejde med hinanden, og generalsekretæren er øverste leder af sekretariatet for det officielle nordiske regeringssamarbejde, som ligger i København.

Foto: Björn Lindahl

Paula Lehtomäki deltog blandt andet, da de nordiske arbejdsministrene mødte ILO-chefen Guy Ryder i Reykjavik. Sveriges daværende arbejdsminister Ylva Johansson til højre for Paula Lehtomäki. Foto: Björn Lindahl

Da Paula Lehtomäki blev udpeget til jobbet i 2019, flyttede hun derfor fra den finske hovedstad, Helsingfors, til København med sin familie. Hendes familie flytter tilbage til Finland, når det igangværende skoleår slutter, og Paula Lehtomäki følger efter næste forår.

- Jeg er virkelig glad for mit job som generalsekretær, men jeg vurderer, at det samlet set er en god løsning, at jeg flytter tilbage til Finland til marts 2023, efter fire år på posten.

Fuld kraft på visionsarbejdet

De nordiske landes statsministre godkendte i efteråret 2019 en vision for det nordiske samarbejde indtil 2030: Til den tid skal Norden være verdens mest bæredygtige og integrerede region. Det har været en højt prioriteret opgave for Paula Lehtomäki og hendes stab at understøtte de nordiske regeringer i sammen at omsætte vision til virkelighed. Det vil det vedblive at være en helt central arbejdsopgave, forklarer hun:

- Der er fuld fart på arbejdet med at realisere visionen, og det vil jeg have et uændret stort fokus på i mit arbejde, lige indtil min sidste arbejdsdag.

Hun har som øverste leder af Nordisk Ministerråds sekretariat i København blandt andet lagt vægt på at øge det tværsektorielle samarbejde mellem Nordisk Ministerråds medarbejdere. Også den proces vil fortsætte med uændret kraft, forsikrer hun.

arkivert under:
Generalsekretærer gennem tiderne

2019–2023: Paula Lehtomäki, Finland

2013–2019: Dagfinn Høybråten, Norge

2007–2013: Halldór Ásgrímsson, Island

2003–2006: Per Unckel, Sverige

1996–2002: Søren Christensen, Danmark

1992–1996: Pär Stenbäck, Finland

1985–1992: Fridtjov Clemet, Norge

1982–1985: Ragnar Sohlman, Sverige

1978–1982: Hans Kühne, Danmark

1973–1978: Olli Bergman, Finland

1972–1973: Gudmund Saxrud, Norge

Nyhetsbrev

Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment