Ny lov skal sikre bedre arbejdsmiljø i Grønland

Sexchikane, stress og PTSD. Det er psykiske arbejdsmiljøproblemer, som skal have større opmærksomhed på arbejdspladser i Grønland og hos Arbejdstilsynet, der fører tilsyn med arbejdsmiljøet på virksomhederne.

Lovgivningen om arbejdsmiljøet i Grønland har ikke været opdateret i 18 år, og er blandt andet utidssvarende i relation til at beskytte medarbejderes psykiske arbejdsmiljø. Det danske Folketing, som har ansvar for arbejdsmiljøområdet i Grønland, har derfor vedtaget en ny arbejdsmiljølov for Grønland.

Aaja Chemnitz , medlem af Folketinget for det grønlandske regeringsparti Inuit Ataqatigiit (IA)  Foto: Johannes Jansson/Norden.org

Den nye lov, som trådte i kraft 1. juli 2023, sikrer et markant større fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Den ændring hilses velkommen af Aaja Chemnitz, medlem af Folketinget for det grønlandske regeringsparti Inuit Ataqatigiit (IA):

- Det er et stort fremskridt, at den nye lov også har fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Dermed er der udsigt til en langt bedre forebyggelse af psykiske belastninger som stress og chikane og sexchikane. Det er der brug for.

Stress og PTSD er langt mere udbredt blandt politifolk og fængselsansatte i Grønland end i Danmark, påpeger Aaja Chemnitz, som håber, at den nye lov også kan bremse den hårde og psykiske belastende tone, der kan være mellem leder og medarbejdere på nogle arbejdspladser. 

Usynligt tilsyn

 Størstedelen af beskæftigelsesområdet i Grønland er hjemtaget af Grønlands Selvstyre, men arbejdsmiljø hører fortsat under det danske beskæftigelsesministerium, og Aaja Chemnitz har flere gange fra Folketingets talerstol kritiseret arbejdsmiljøindsatsen i Grønland. Arbejdstilsynet i Grønland har hun betegnet som alt for ’usynligt’, og kritikken har hun vendt mod både det grønlandske Arbejdsmiljøråd, som er sammensat af medlemmer fra de faglige organisationer, og mod den danske regering.

- Jeg hilser det velkommen, at den danske regering nu har taget kritikken alvorligt, og jeg vil holde skarpt øje med, hvordan loven implementeres. Det er vigtigt, at der følger ressourcer med.

Hun har i de politiske forhandlinger om finansloven for 2024 argumenteret for, at flere medarbejdere og ledere i Grønland kan have adgang til at tage en arbejdsmiljøuddannelse online.

- Uddannelsen er lovpligtig for virksomhederne, men der er slet ikke kapacitet nok, og det er meget uheldigt, siger Aaja Chemnitz.

Ministerbesøg i Grønland

 Den danske beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen fra Socialdemokratiet udtalte i forbindelse med lovens vedtagelse, at der nu er ”et solidt fundament for det videre arbejde med et sikkert og sundt arbejdsmiljø i Grønland.”

Konkret betyder lovændringen bl.a.:

• Styrket fokus på psykisk arbejdsmiljø i Grønland
• Højere bøder for virksomheder, der overtræder reglerne i arbejdsmiljøloven
• under særligt skærpende omstændigheder
• Skærpede krav til virksomhedernes arbejdspladsvurderinger (APV)
• Modernisering af reglerne om virksomhedernes samarbejde om sikkerhed og sundhed

Jess Svane, Naalakkersuisoq (minister) for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender i Grønland og Ane Halsboe-Jørgensen, beskæftigelsesminister i Danmark. (Foto: Marie Hald).

Ane Halsboe-Jørgensen besøgte efter lovens vedtagelse Grønland for at få mere viden om arbejdsmiljøet på de grønlandske arbejdspladser. Sammen med sin grønlandske ministerkollega Jess Svane besøgte hun blandt andet en fiskefabrik, ejet af koncernen Royal Greenland.

Fiskeriet tegner sig for 95 procent af Grønlands eksport, og Royal Greenland er en af Grønlands største arbejdspladser med 2286 medarbejdere, 48 fabrikker og produktionsanlæg i Grønland, Canada og Europa plus en flåde af fiskefartøjer.

Aaja Chemnitz ser Royal Greenland som ”en vigtig rollemodel” for virksomheder i Grønland i forhold til at arbejde systematisk med at sikre medarbejderne et godt arbejdsmiljø. 

Skader fra fald og knive

Royal Greenland har de senere år gennemført lovpligtige arbejdspladsvurderinger, APV, både på fiskefabrikkerne på land og til søs i Grønland. Det har givet en viden om en række kritiske arbejdsforhold.

På Royal Greenlands anlæg i  Qasigiannguit er de primære arter som fileteres hellefisk og torsk. Foto: Royal Greenland.

Koncernen udpeger en række arbejdsmiljøforhold på fabrikkerne som særligt kritiske:

• Fald og snubleuheld på grund af glatte og ujævne gulve giver flest skader
• Knive og redskaber uden mekanik giver også relativt mange skader
• Faldende elementer som rammer en tå eller lignende
• Tunge løft
• Kulde og træk

- Indenfor det psykisk arbejdsmiljø er der desuden en andel af medarbejderne, som påpeger udfordringer med mobning og uønsket seksuel adfærd. Andelen er dog lille, skriver Royal Greenland på sin hjemmeside.

Antallet af skader pr. fultidsmedarbejder faldt i 2022, skriver Royal Greenland videre på sin hjemmeside og det forklarer koncernen selv med ”de senere års øgede fokus på arbejdsmiljøet.”

Koncernen er ved at etablere et fælles styringssystem for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø, og indenfor det psykiske arbejdsmiljø er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal sikre, at udvalgte lokale kontaktpersoner er uddannet til at tage en personlig snak om private forhold, hvis en kollega har behov for det. Hvis udfordringen kræver yderligere kompetencer, vil det være muligt at få yderligere hjælp gennem arbejdsleder og HR.

Ambitionen for 2030 er fuld implementering af et tilpasset arbejdsmiljø- og miljøstyringssystem i hele Royal Greenland.

Grønlandsk i Folketinget

Forholdet mellem Danmark og Grønland fik også ord med på vejen af den danske statsminister Mette Frederiksen (Socialdemokratiet), da hun den første tirsdag i oktober 2023 holdt den traditionsrige åbningstale, som markerer starten på folketingsåret 2023/2024.

Her sagde statsministeren blandt andet om rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne:
- Det er ikke Danmark, der skal bestemme fremtiden for hverken Grønland eller Færøerne. Det er en beslutning, der tilhører Nuuk og Tórshavn. Men så længe vi har et rigsfællesskab. Og det håber jeg personligt, vi har i mange år endnu. Så skal det være et ligeværdigt samarbejde mellem tre lande, tre folk, tre regeringer. Og tre sprog. Som nu også kan ytres fra talerstolen her.
Dermed henviste statsministeren til, at Folketingets Præsidium har besluttet, at folketingsmedlemmer fra Grønland og Færøerne nu kan tale deres eget sprog i Folketinget og dernæst oversætte deres tale til dansk.