De russiske rubler i færøsk økonomi

Dette sker samtidig med, at Færøerne skal beslutte sig for, om en fiskeriaftale med Rusland skal genforhandles eller ej.

Virkeligheden har overhalet Færøerne. For alt imens industrien og store dele af det politiske system efterlyste en udmelding fra den færøske regerings side, om man ville genforhandle en fiskeriaftale med Rusland, kom der en meget klar besked fra russisk side:

- Det føderale agentur for fiskeri har fremlagt et forslag til den russiske regering om at indføre et forbud mod import af fiskeprodukter fra Færøerne, lød beskeden fra Rosrybolovstvo, som fiskeristyrelsen hedder.

Den besked tygger man nu på i Færøerne. Fordi hvad betyder den? Hvordan skal det tolkes?

Farvel til flere hundrede millioner

Helt konkret betyder det farvel til et marked med 143 millioner mennesker. Eksporten til Rusland udgør omkring ti procent af den samlede færøske eksport. 800 millioner danske kroner indtil videre i år - det er næsten halvdelen af den samlede færøske eksport af pelagiske fiskevarer i samme periode.

Men hvor konkret er den russiske trussel så? Helt konkret, hvis man spørger Flemming Rose, chefredaktør i Frihedsbrevet i Danmark og tidligere Ruslandskorrespondent for Berlingske.

- Jeg vurderer, at beslutningen allerede er truffet, og at det bliver til en realitet”, siger han til Frihedsbrevet i Færøerne og uddyber:

- Det er allerede fremlagt som et forslag fra en offentlig institution til regeringen. Det gør du normalt ikke uden, at sagen er afgjort for dem, det vedrører.

Hans udsagn bliver underbygget af det, som Vladimir Barbin, russisk ambassadør i København, sagde til samme Frihedsbrevet i august i forbindelse med de aktioner, som det færøske landsstyre iværksatte mod russiske skibe.

- Nu flytter Færøerne sig fra at udvikle det indbyrdes gavnlige samarbejde med Rusland. Den nye situation kan kræve en reaktion fra Rusland. Dette er både en lærdom og en ny virkelighed. Rusland må derfor revurdere tilliden til Færøerne som en fiskeindustrisamarbejdspartner, udtalte den russiske ambassadør blandt andet.

Påfaldende timing

Den endelige og officielle udmelding fra russisk side er dog ikke kommet endnu, men anbefalingen har fået flere færinger til at ryste i bukserne. Det er nemlig nærliggende at tolke de russiske anbefalinger fra den 23. oktober som ildevarslende tegn for den afgørelse, som skal træffes snart: skal fiskeriaftalen mellem Færøerne og Rusland forlænges eller opsiges? De forhandlinger plejer at påbegynde i november - anbefalingen fra de russiske myndigheder kom sidst i oktober.

Sjúrður Skaale, færøsk medlem af det danske Folketing. Foto Johannes Jansson/Norden.org

I et interview med den danske avis Politiken kalder Sjúrður Skaale, færøsk medlem af det danske Folketing, det for »påfaldende«, at beskeden om et importstop kommer lige præcis nu.

Også Heini í Skorini, lektor i international politik ved Færøernes Universitet, Fróðskaparsetur Føroya, hæfter sig ved tidspunktet:

- Timingen er interessant, fordi det her sagtens kan fortolkes som russisk pres, at Rusland spiller med musklerne. Fiskeriaftalen går tilbage til 1977, så spørgsmålet er, om årtiers fiskerisamarbejde er nået til vejs ende eller ej, har Heini í Skorini udtalt til Danmarks Radios hjemmeside.

Her er det så, at det gælder om at have tungen midt i munden, fordi eksport og fiskeriaftale er to forskellige ting - og så alligevel:

- Det er ikke utænkeligt, at hvis landsstyret beslutter ikke at indlede forhandlinger om en forlængelse af fiskeriaftalen, så sætter Rusland et importforbud i kraft. Og hvis aftalen bliver forlænget, så sker det ikke. I hvert fald er det påfaldende, at det kommer lige nu«, siger Skaale til Politiken.

Næsten 50 år gammelt samarbejde med Rusland

Her er det så, at den færøske regering står lige nu. Med en trussel om et importforbud og en uafklaret situation om fornyelsen af en snart 50 år gammel samarbejdsaftale med Rusland.

Eksportdelen af det færøske forhold til Rusland er let at forstå. Det er især noget som blev omsiggribende, efter at EU indførte sanktioner mod Færøerne i 2013 i forbindelse med en strid om kvoter i Atlanterhavet. Her blev Rusland svaret på Færøernes spørgsmål om, hvor skal de nu skulle sælge deres fisk, og et pelagisk eventyr starter for Færøerne, som går fra at eksportere for under en halv milliard i 2012 til over to milliarder om året, når det peakede.

Bakkafrost er den førende producent af laks fra Færøerne. Foto: Bakkafrost

Men så kom krigen i Ukraine og blandt andet Bakkafrost, den største af tre lakseopdrættere i Færøerne, stoppede med at sælge laks til Rusland:

- Vi føler simpelthen, at vores værdier byder os at stoppe forsyningen af fisk til Rusland i øjeblikket, sagde Regin Jacobsen, administrerende direktør for Bakkafrost blandt andet til magasinet Fishfarmingexpert tilbage i marts 2022. Og han forklarede yderligere:

- Vi har de sidste 15 år eksporteret laks til Rusland, vi har solgt op til 10 til 15 procent af vores omsætning i Rusland til en samlet værdi omkring 600 millioner kroner om året, og vi har ellers rigtig gode relationer til kunderne her.

Vi taler altså om rigtig mange penge. I alt 2,6 milliarder om året, når eksporten har været på det højeste. Nu er vi nede på omkring en milliard kroner.

Fodretid for laksen. Foto: Bakkafrost.

Fiskeriaftalen med Rusland er lidt sværere at omsætte til kroner og ører. Den er en form for byttehandel, hvor færøske trawlere primært har kunnet fiske torsk i Barentshavet, mod at russiske fiskere kan fange blåhvilling i et færøsk farvand.

I alt har fire færøske rederier kvoterettigheder til at fiske i Barentshavet, mens cirka 30 russiske skibe kan fiske i færøsk farvand, som en del af aftalen.

I efteråret 2022 lavede den daværende regering en udregning,som sagde, at aftalen med Rusland går lige op - altså Færøerne får lige så meget ind i den ene ende, som de mister i den anden. Andre økonomer har sagt, at aftalen har en værdi på 200 millioner kroner.

Aftalen bliver fornyet

Regeringspartierne i Færøerne i dag er Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn. For et år siden tordnede de imod samarbejdet med Rusland. Valgkampen i Færøerne var skudt i gang, og de ville vinde magten. Den fik de i december 2022, men nu har virkeligheden overhalet dem.

Det skal forstås på den måde, at der er meget, der tyder på, at fiskeriaftalen med Rusland bliver fornyet. Det, som de sagde i november 2022, er ikke det samme, som de siger i november 2023. Fordi det siger ikke særligt meget om sagen. Hovedårsagen til det er nok, at de har svært ved at finde et flertal for at droppe fiskeriaftalen med Rusland.

Det er noget Árni Gregersen, politisk kommentator og journalist, har gentaget flere gange både i Kringvarp Føroyaog danske medier.

- Hvis du spørger mig, så ja, jeg tror, det ender med en forlængelse. Der er et flertal for det. Oppositionen går ind for at forlænge det. Både Sambandspartiet og Folkeflokken, har han blandt andet udtalt til Politiken.

Spørgsmålet er så, hvis han får ret, hvad der så sker med anbefalingen om et importforbud af færøske fiskevarer i Rusland? Det venter man spændt på i Færøerne, samtidig med man venter på, om Færøerne vælger at indgå nye forhandlinger med Rusland om en forlængelse af den historiske fiskeriaftale.