Elever på danske erhvervsskoler behøver større udsyn

Erhvervsskoleelev Marcus Brask Nielsen var en indadvendt og genert ung mand, da han i 2017 fik mulighed for et skole- og praktik-ophold i London. Da han kom hjem fra udlandsopholdet, var han langt mere udadvendt og havde fået større selvtillid. Og derfor opfordrer han andre erhvervsskoleelever til at vove sig ud i verden.

- Jeg var meget genert inden og ikke så god til at tale med nogen, jeg ikke kendte. Nu hviler jeg mere i mig selv, fordi jeg har prøvet at overskride nogle grænser og opdaget, at jeg kan klare mere, end jeg troede, siger Marcus Brask Nielsen.

Han er netop færdig med det teoretiske grundforløb af erhvervsuddannelsen EUX handel, en grunduddannelse i salg, indkøb og logistik, som han har tager på uddannelsesinstitutionen Tietgen, en af Danmarks største med over 3.000 elever og 350 medarbejdere.

Tietgen, som ligger i Danmarks tredjestørste by, Odense, udbyder en række erhvervsuddannelser og gør en stor indsats for at få sine erhvervsskoleelever til at tage på ophold i udlandet under uddannelsen. Det fortæller Bo Ravn, forstander for Tietgen Business:

- Vi opfordrer indtrængende vores elever til at rejse ud, og vi deltager aktivt i europæisk uddannelsessamarbejde. Globaliseringen er kommet for at blive, og alle vores elever uddanner sig til job, hvor de får brug for et globalt udsyn, siger Bo Ravn.

Ud af komfortzonen

Tietgen deltager i diverse samarbejder og partnerskaber med uddannelsesinstitutioner og virksomheder i andre europæiske lande. Det betyder, at elever på Tietgen Business har mulighed for et studieopholde og i praktik på en virksomhed i udlandet. Opholdet er typisk af fire ugers varighed, og eleverne får en stor del af udgifterne betalt via EU-programmet Erasmus+. Alligevel kniber det med at få eleverne til at tage af sted, fortæller Bo Ravn:

- Det er en udfordring at få vores elever til at ville rejse ud, selvom de kan komme afsted uden ret stor egenbetaling. En del erhvervsskoleelever er uvillige til at forlade deres komfortzone, og det er uheldigt, for udlandsopholdene inspirerer og giver større udsyn og dannelse.

Bo Ravn vurderer, at en del elever på erhvervsuddannelser har mindre selvtillid og støtte hjemmefra til at turde kaste sig ud i et udlandsophold end elever på eksempelvis gymnasieuddannelser.

At det er svært at forlade sin komfortzone, når man er elev på en erhvervsuddannelse, nikker Marcus Brask Nielsen til. Han sagde selv i første omgang nej tak, da Tietgen Business tilbød han opholdet i London. Men både hans lærer og forældre fik ham overtalt til at tage af sted, og det er han glad for i dag:

- Jeg var ikke så vild med tanken om at stå i noget fremmed og skulle klare mig selv, og jeg følte ikke, at jeg var god nok til engelsk. Men mine forældre så det som en god måde for mig at blive tvunget ud af min komfortzone, og det havde de ret i.

Større udsyn

 Han og to kammerater var privat indkvarteret hos en britisk værtsfamilie og skulle klare alting selv, og det var både sjovt og lærerigt, fortæller Marcus Brask Nielsen. Den måske største oplevelse var en uges praktik i en britisk virksomhed.

Her fik Marcus Brask Nielsen for alvor trænet sine engelskfærdigheder og blev kastet ud i at tale med nogen, han ikke kender. Praktikstedet var nemlig et stormagasin, hvor det blev forventet af ham, at han talte med både medarbejdere og kunder.

Flere af Marcus Brask Nielsens studiekammerater sagde nej til udlandsopholdet, og de er gået glip af noget vigtigt, oplever Marcus Brask Nielsen. For ham er verden blevet mindre, og jobmulighederne større:

- Jeg har fået større udsyn og måske også bedre jobchancer. Alle siger, at arbejdsgivere foretrækker jobsøgere, der har prøvet at arbejde i udlandet, og det er heller ikke længere utænkeligt for mig at søge et job i udlandet, når jeg er færdig med at uddanne mig. Så jeg har fået flere muligheder.

Næste fase af Marcus Brask Nielsens erhvervsuddannelse er et praktikforløb, så lige nu leder han efter en virksomhed, der vil tage han i praktik, helst en virksomhed, der sælger tøj, da det interesserer ham.

Uddan til fremtiden

Erhvervsskoleeleverne på Tietgen er langt fra de eneste, der vægrer sig ved at rejse ud. Det er et udbredt fænomen på mange danske erhvervsskoler og på nogle gymnasier. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet tager kun få procent af eleverne på erhvervsskolerne et udlandsophold i løbet af uddannelsen. Studerende en del gymnasier og på de videregående uddannelser gør langt flittigt brug af mulighederne for eksempel studieophold i udlandet.

Denne skævhed er problematisk, mener Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU). Eleverne får vigtige kompetencer ved at komme i praktik i en virksomhed i et andet europæisk land eller på skoleophold på en erhvervsskole i et andet land til gavn for både eleverne selv og de virksomhederne, hvor de bliver ansat, mener REU.

REU rådgiver det danske undervisningsministerium om erhvervsuddannelser og arbejder for at øge rejselysten blandt erhvervsskoleelever. Blandt andet med en appel til erhvervsskoler virksomheder om at gøre mere for at opmuntre eleverne til at rejse ud.

Bo Ravn, forstander for Tietgen Business, deler den vurdering: Det kræver en øget indsats, hvis flere erhvervsskoleelever skal rejse ud. Både skoler, virksomheder og arbejdsmarkedets parter skal anset det for vigtigt. Det kniber det med i dag.

- Der er en vis konservatisme. Virksomhederne har fokus på, hvilke kompetencer deres medarbejdere skal have i dag og i morgen, men ikke i næste uge. Både virksomheder, erhvervsskoler og arbejdsmarkedets parter skal være agile nok til at prøve at definere, hvad man skal kunne som medarbejder på fremtidens globale arbejdsmarked.