Handicappedes jobevner i fokus

Da Anders Hostrup fik sit nuværende job som salgschef i virksomheden Tagarno, understregede hans chef, at udnævnelsen ikke skyldes, at  Anders Hostrup har stærkt nedsat syn. Han fik jobbet, fordi han har det rigtige miks af kvalifikationer i kraft af en pædagoguddannelse, lang ledererfaring, og fordi han har et svagt syn. Den tilgang sætter Anders Hostrup stor pris på:

- Det er ikke synd for mig, at jeg går med hvid stok og behøver et særligt læseapparat for at læse avisen. Og jeg er meget glad for, at virksomheden ikke har ansat mig for derved at kunne udvise socialt ansvar, men fordi min pædagogiske og ledelsesmæssige erfaring og mit nedsatte syn er kompetencer i jobbet, siger han.

Hans arbejdsplads, Tagarno i Horsens, udvikler og sælger banebrydende kameraløsninger til personer med syns- og læsevanskeligheder og til blandt andet medicobranchen. Som salgschef for Danmark, Sverige og Finland har Anders Hostrup en del kundebesøg og benytter avancerede it-programmer, hvoraf en del ikke kan betjenes af personer med meget nedsat syn. Derfor har det lokale jobcenter bevilget Tagarno personlig assistance til at udføre de opgaver, som 45-årige Anders Hostrups synsnedsættelse forhindrer ham i selv at udføre.

Mange fordomme

Tagarno har som praksis at sætte medarbejdernes evner i fokus – ikke en eventuel funktionsnedsættelse. Og dermed lever virksomheden til punkt og prikke op til det bærende princip i den igangværende landsdækkende danske kampagne for at få flere handicappede i arbejde "Søg job - evner i fokus". Kampagnen blev søsat i maj i år af den forrige danske regering. Den drives af Beskæftigelsesministeriet, Danske Handicaporganisationer og to virksomhedsnetværk, VFSA og Vinsa.

Når kampagnen slutter til maj næste år er det målet, at den har skærpet fokus hos såvel jobcentre, personer med handicap og virksomheder, så alle parter i højere grad at se på evnerne før handicappet, når det gælder beskæftigelsesmuligheder, fortæller projektleder Søren Kjær Nielsen.

- Der er stadig fordomme eller manglende viden i forhold til personer med handicap og job, og det er rigtig ærgerligt, for mange virksomheder, jobcentre og personer med handicap kæmper for at det skal lykkedes. Kampagnens mål er derfor at skabe større bevidsthed om mulighederne, og dem er der faktisk mange af, siger Søren Kjær Nielsen.

Sår et frø

Kampagnen sætter ind på tre fronter:

- At anspore flere personer med handicap til at søge job, på trods af handicap. Det sker bl.a. ved inspirationsmøder om jobsøgning og åbent hus arrangementer på virksomheder.

- At skærpe bevidstheden hos medarbejderne på jobcentrene om mulighederne for at hjælpe personer med handicap i job på virksomhederne.  

- At motivere virksomhederne til i større grad at fokusere på kompetencerne før handicap, når de modtager ansøgninger fra personer med handicap.

Kampagnens mål er at ændre bevidsthed – ikke at skabte et bestemt antal jobs. Og hvilken effekt kampagnen får er for tidligt at sige, fastslår projektleder Søren Kjær Nielsen. Men han er overbevist om, at initiativet vil udgøre en vigtig forskel på den lange bane:

- Vi er ikke så naive at tro, at det her skaber 5.000 nye job til personer med handicap. Men der er ingen tvivl om, at vi sår et vigtigt frø ved at øge bevidstheden hos alle parter om at fokusere på kompetencer og potentialer før et handicap, og at der er mange støttemuligheder, der kan sikre, at ressourcerne kan komme i spil, på arbejdsmarkedet.

Samme optimistiske meldinger lyder fra Jobcenter Horsens, hvor Svend Erik Langberg og Dorrit Due er nøglepersoner i forhold til handicap.

- Vi har fået rigtig travlt med at behandle og bevilge ansøgninger om kompenserende ordninger til handicappede, efter at alle jobcenterets rådgivere og samarbejdspartnere har fået øget kendskab til og focus på, at handicappede har adgang til en række støtteordninger, der letter ansættelsen eller fastholdelsen af en handicappet på en virksomhed både på ordinære vilkår eller i flexjobs og i andre tilbud, siger Svend Erik Langberg.

Alle muligheder for ordinær ansættelse med handicapkompenserende ordninger skal være udtømte, før jobcentret overvejer revalidering eller en støttet ansættelse i form af flexjob.

Mange støttemuligheder

De kompenserende ordninger for handicappede, som Svend Erik Langberg og Dorrit Due oftest gør brug af, er at stille hjælpemidler til rådigheder for den handicappede på arbejdspladsen samt støtte til at indrette arbejdspladsen til den handicappedes behov.

Næst hyppigst bevilger jobcentret personlig assistance til handicappede. Nyuddannede ledige med et handicap kan desuden søge en særlig løntilskudsordning varende i et år inden for to år efter endt uddannelse. Den såkaldte Isbryderordning. Og dansk lovgivning sikrer også handicappedes mulighed for at søge fortrinsadgang til opslåede offentlige stillinger, fx til taxabevillinger, hvor handicappede sikres at komme til samtale, når de søger visse offentlige stillinger.

Bevilling af de forskellige handicapkompenserende ordninger er ikke et-enten-eller. Til samme handicappede borger kan bevilges både arbejdspladsindretning, hjælpemidler, personlig assistance med mere.

- Indsatsen skræddersyes til den enkelte handicappede borgers behov, for at borgeren kan komme i arbejde eller fastholdes i arbejde, siger Svend Erik Langberg.

Både Svend Erik Langberg og Anders Hostrup var på talerlisten ved en konference “Se kompetencer fremfor begrænsninger” den 6. december 2011 hos Danish Crown i Horsens, der har gode erfaringer med at have døve medarbejdere ansat. Konferencen var arrangeret af virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar (Vinsa), der har til formål at inspirere og understøtte virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med at fremme det sociale ansvar og rummeligheden på de danske arbejdspladser.