Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2011 i Språket nyckeln till arbetslivet i Engelsk bliver arbejdssproget på sigt
Engelsk bliver arbejdssproget på sigt
tema

Engelsk bliver arbejdssproget på sigt

| Tekst: Marie Preisler, Foto: Foreningen Nydansker

At lære dansk er afgørende for job i Danmark, men på sigt må både private og offentlige arbejdspladser acceptere engelsk som arbejdssprog, vurderer foreningen Nydansker, der tæller 130 små og store danske virksomheder.

Om en årrække bliver både kommuner, sundhedsvæsnet og private virksomheder i vid udstrækning nødt til at acceptere arbejdskraft, der taler lidt eller dårligt dansk. Ellers er der ikke hænder nok. Men her og nu er manglende danskkundskaber en vigtig barriere for at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Det vurderer foreningen Nydansker, der har 130 små og store private og offentlige virksomheder som medlemmer.

Foreningen blev stiftet for 13 år af en række af Danmarks største produktionsvirksomheder og arbejder via især projekter og mediedebat på at nedbryde barrierer for at få mennesker med udenlandsk baggrund ind på arbejdsmarkedet. Foreningen udvikler også nye værktøjer til at give virksomheder en mere mangfoldig medarbejderstab og ledelse.

Lotte Holck er chefkonsulent i foreningen og ikke i tvivl om, at kravet om danskkundskaber bliver mindre vigtigt i fremtiden:

- Når der om nogle år er markant færre unge og flere ældre i hele den vestlige verden, er der ingen vej udenom import af arbejdskraft, også fra lande langt væk. Det vil fordre en langt større sproglig tolerance. Vi ser allerede i sundhedssektoren og hjemmeplejen, hvordan borgerne bliver betjent af udenlandske læger og plejepersonale. Og den udvikling vil tage yderligere fart. Ellers ryger Danmark bag om dansen, siger hun.

Danskere dårlige til engelsk

Her og nu er billedet dog et helt andet, viser meldingerne fra foreningens medlemsvirksomheder, der tæller både små og store virksomheder. Lotte Holck har i en kampagne for Integrationsministeriet besøgt over 500 små og mellemstore virksomheder for at afdække behov og veje til arbejdsmarkedet for nydanskerne. Besøgene dokumenterede klart, at der er en massiv sprogbarriere på virksomhederne:

- De fleste virksomheder siger klart og uden tøven, at en medarbejder med udenlandsk baggrund skal kunne tale dansk. Ellers tør de ikke binde an med ham eller hende.
Dansk erhvervsliv er bygget op om små og mellemstore virksomheder, og de har ikke en HR-afdeling, der kan hjælpe, hvis der er sproglige forviklinger. Samtidig er det en seriøs udfordring for de fleste danskere at skulle begå sig på engelsk på professionelt niveau, så den situation tøver mange virksomheder med at for at sætte deres danske medarbejdere i, selvom de kan stå og mangle arbejdskraften udefra, vurderer Lotte Holck.

- Der er et rigtig stort segment af virksomheder, for hvem sproget er den nok største hurdle for at ansætte medarbejdere med udenlandsk baggrund – selvom nydanskere samtidig er den ressource og tilbyder den innovationskraft, virksomhederne godt ved, at de skal have fat i for at klare sig.

Mangfoldighed gavner bundlinjen


Anderledes ser det ud i de største og mest internationale virksomheder, hvor arbejdssproget ofte er engelsk. De ansætter uden sprogkrav udenlandske eksperter, der kommer til Danmark for 3-5 år og har en klar plan om at rejse videre, og derfor lærer de aldrig dansk for alvor men klarer sigt fint.

At tale dansk er heller ikke et ultimativt krav overalt i byggebranchen, i hotel- og restaurationsbranchen og i rengøringsbranchen. Som eksempel nævner Lotte Holck rengøringskoncernen ISS. Hver anden af virksomhedens knap 10.000 ansatte i Danmark har udenlandsk baggrund, og en nylig undersøgelse viste, og mangfoldigheden giver konkret bonus på bundlinjen trods kultur- og sprogudfordringer. Mangfoldige teams med mange udlændinge, begge køn og både unge og ældre medarbejdere præsterer hele 3,7 procent bedre end teams uden den mangfoldighed.

- Virksomheder som Mc Donald's og ISS har den strategi at tage folk ind, selvom de taler dårligt dansk og så bagefter give dem tilbud om sprogundervisning. At tale dansk er stadig meget vigtigt for at begå sig. Ikke bare i udførelsen af jobbet. Det er også meget vigtigt for at få et netværk, og det er en forudsætning for statsborgerskab, siger Lotte Holck.

Nyhetsbrev

Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment