Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2020 i Tema: Framtidens utmaningar för arbetsmiljön i Dansk reform af folkepension gør op med ligheden
Dansk reform af folkepension gør op med ligheden
tema

Dansk reform af folkepension gør op med ligheden

| Tekst: Marie Preisler, Foto: Tomas Bertelsen

Man skal have ret til tidligere pension end andre, hvis man har været på arbejdsmarkedet, siden man var teenager, mener regeringen. Fagbevægelsen jubler, mens arbejdsgivere og andre har forbehold.

”Retfærdighed” er et ord, som anvendes flittigt i en aktuel politisk debat om, hvordan det danske pensionssystem skal indrettes, så der både sikres arbejdskraft nok og tager hensyn til dem, som er nedslidte, inden de er gamle nok til at modtage offentlig pension – såkaldt folkepension.

En af dem er Arne Juhl, en bryggeriarbejder med dårlige knæ og kendt i den brede offentlighed, fordi han spillede hovedrollen i Socialdemokratiets valgkamp op til seneste valg til Folketinget i 2019. Med sloganet ”Nu er det Arnes tur” lovede Socialdemokratiet, at hvis partiet kom til magten, ville der blive indført ret til tidligere pension til mennesker som Arne Juhl, der blev arbejdsdreng som 16-årig og efter et langt arbejdsliv med hårdt fysisk arbejde i dag har dårlige knæ og andre sygdomme, der gør at han ikke længere kan arbejde på fuld tid.

Foto: Skärmdump Socialdemokaret/YouTube

Et år efter valget har den socialdemokratisk ledede danske regering fremlagt forslag om tidlig pension til Arne Juhl og andre, der er startet meget tidligt på arbejdslivet. Har man som 61-årig arbejdet i mindst 42 år, får man ret til pension 1-3 år før andre borgere, og uden at behøve en læges ord for, at man er uarbejdsdygtig. Hvis regeringen kan samle flertal for sit forslag, vil det for Arne Juhl betyde, at han kan gå på folkepension tre år tidligere end andre på samme alder. Han kan ifølge forslaget vælge at lade sig pensionere som 64-årig og ikke først, når han fylder 67 år.

Blandet modtagelse

Forslaget om tidlig pension har fået en blandet modtagelse, blandt andet fordi ordningen er dyr og strider mod den dominerende tendens de seneste 15 år i dansk politik: at få danskerne skal være stadig ældre, før de kan få folkepension.

Det skyldes, at danskerne lever længere og længere, og med udsigt til stadig flere pensionister og relativt færre borgere i den arbejdsdygtige alder, vil det koste dyrt for samfundsøkonomien og betyde større mangel på arbejdskraft i mange sektorer, herunder sundhed, børne- og ældreomsorg.

For at undgå det scenarie, besluttede et flertal i Folketinget tilbage i 2006 at sætte folkepensionsalderen op gradvist i takt med at levealderen stiger. Folkepensionens grundbeløb er en ydelse, alle borgere har ret til, og man skal i dag være 66 år for at få den udbetalt. Om to år skal man være 67 år, og hvis levealderen bliver ved med at stige, vil danskerne i 2050 først få udbetalt folkepension som 72-årige.

Samtidig er andre offentlige ordninger som tidligere gav mange seniorer adgang til tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gradvist blevet reduceret, eksempelvis efterlønsordningen. 

At regeringen nu vil gå den anden vej og indføre tidlig pension til en gruppe på arbejdsmarkedet, er derfor blevet kritiseret af blandt andre arbejdsgiverorganisationer for at være et stærkt uheldigt kursskifte i forhold til bestræbelserne på at holde danskerne på arbejdsmarkedet i flere år end tidligere.

Ny kurs eller undtagelse

Den udlægning afviser regering og fagbevægelsen, som ser forslaget som en undtagelse fra princippet om én fælles folkepensionsalder for alle og fra den generelle trend mod længere arbejdsliv.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard forklarede ved lanceringen af tidlig pension, at formålet med forslaget er større retfærdighed i pensionssystemet:

- Lige nu har danskere samme pensionsalder, uanset hvornår man er startet på arbejdsmarkedet, og hvilket arbejdsliv man har haft. Og det er ikke retfærdigt. Derfor vil vi indføre en ny ret til tidlig pension til dem, der er kommet tidligt ind på arbejdsmarkedet og har haft mange år med ofte fysisk hårdt arbejde. De skal kunne trække sig tilbage, inden smerterne bliver for stærke eller arbejdslivet for hårdt. Det manglede bare, at de også får nogle gode år som pensionist, når de har knoklet og betalt skat i så mange år.

Foto: Tomas Bertelsen

 - Jeg kunne se, at hvis jeg skulle arbejde, indtil jeg er 67 og kan få folkepension, så ville der ikke være meget tilbage af mig. Så jeg har valgt at stoppe med at arbejde nu, for at få nogle gode år sammen med min mand, mens min krop stadig fungerer, siger Lone Høgh. Læs mere:

Både regeringen og fagbevægelsen har brugt som argument for forslaget om tidlig pension, at mange af dem, der har knoklet på arbejdsmarkedet i rigtig mange år, har udsigt til færre leveår på pension og færre raske leveår som pensionister.

Men det argument afvises i en analyse fra tænketanken Kraka. Der er ikke entydig sammenhæng mellem mange år på arbejdsmarkedet og færre forventede år på pension, viser Krakas analyse. Faktisk vil regeringens forslag give folk som Arne Juhl det højeste antal forventede år på pension af alle pensionister, fastslår Kraka.

Lad lægen afgøre

 

Hvis regeringens vil reducere uligheden i antal år på pension, skal den derfor gå en helt anden vej, anbefaler tænketanken Kraka:

”Man kan næppe komme udenom at anvende sundhedsfaglige vurderinger ved tildelinger af en tidligere pension, hvis målet er at nedbringe uligheden i forventet antal år på pension.”

Danmarks Arbejdsgiverorganisation er på linje med Kraka og anbefaler en mere målrettet adgang til tidlig pension til seniorer, så den kun gives til dem, der har et behov, som er dokumenteret ved en konkret lægefaglig vurdering. Det vil koste en brøkdel af udgiften til regeringens forslag om tidlig pension, vurderer DA.

Foto: Tomas Bertelsen

- Ideen er god, men den ordning, regeringen foreslår, er smal og gavner kun nogle få. Jeg kender håndværkere, som er slidt kropsligt, men som ikke har været længe nok på arbejdsmarkedet til at kunne få del i ordningen, siger Jan Hansen. Læs mere: 

Forslaget fra regeringen er også blevet kritiseret for kun at tilgodese en lille andel af de mennesker, der reelt er nedslidte efter mange år på arbejdsmarkedet, og der er i debatten også blevet spurgt til de befolkningsgrupper, som står uden for arbejdsmarkedet uden arbejdsevne på grund af eksempelvis kronisk sygdom, og som derfor er på ordninger som førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp – ville det ikke være mere værdigt at sikre dem en tidlig pension?

arkivert under:
Gode år

At nå at få gode år som pensionist skal være en ret efter et langt arbejdsliv, mener regeringen.

Sidst: Dansk pensionsreform på plads

En politisk aftale sikrer tidligere pension til Arne og andre med mange år på arbejdsmarkedet.

Den socialdemokratisk-ledede danske regering har forhandlet sig frem til en aftale med Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti om at at ændre det danske pensionssystem fra 2022. Aftalen indfrier et centralt socialdemokratisk valgløfte om ret til tre års tidligere pension for de, der har været beskæftiget længst.

Beskæftigede defineres i aftalen som både lønmodtagere eller selvstændige, og det tæller også som beskæftigelse, hvis man i perioder af arbejdslivet har arbejdet på deltid, været arbejdsløs af flere omgange eller har været i praktik under uddannelse.

 I aftalen er også afsat 100 millioner kroner til styrket arbejdsmiljø i 2023, og der bliver afsat penge til at forebygge sygefravær og tidlig nedslidning i den offentlige sektor.

Flere iagttagere forventer fortsat debat om pensionsalder i kølvandet på aftalen. Folketinget skal nemlig i efteråret 2020 både skal vedtage aftalen om tidlig pension og vedtage en stigning i den generelle pensionsalder.

Læs mere:
Tidlig pension

Regeringens forslag om at indføre en ret til tidlig pension, som bygger på, hvor mange år på arbejdsmarkedet man har haft, når man fylder 61 år: Har man som 61-årig været på arbejdsmarkedet i 44 år, får man ret til at gå fra tre år før folkepensionsalderen, mens 42 og 43 år på arbejdsmarkedet giver ret til at gå fra et eller to år før folkepensionsalderen. Det er en ret man får, uanset om man reelt er nedslidt.

Den tidlige pension vil være på 13.550 kroner om måneden før skat - mindre hvis man har en pensionsformue på over to millioner kroner. Man må gerne supplere pensionen med udbetalinger fra privat pensionsopsparing, og man må gerne arbejde og tjene op til 24.000 kroner om året (før skat), uden at pensionen reduceres.

38.000 personer får ret til tidlig pension i 2022, især ufaglærte og faglærte, og heraf ventes ca. 22.000 at gøre brug af ordningen. Af dem ventes en stor del at være mennesker, der i dag får andre typer overførsel, herunder efterløn.

Ret til tidlig pension skønnes at koste ca. tre milliarder kroner årligt, som regeringen blandt andet vil finde ved at suspendere skattelettelser til de højeste indkomster og ved at pålægge den finansielle sektor en ny afgift.

Det er regeringens ambition, at loven skal vedtages med virkning fra den 1. januar 2021.

Danske seniorers helbred og arbejdsliv

Mange danske seniorer bliver længere på arbejdsmarkedet end tidligere.

Årsagerne til, at seniorer forlader arbejdsmarkedet er komplekse men arbejdsmiljøet spiler ofte en væsentlig rolle.

Seniorer er en meget differentieret gruppe

Overordnet set, er seniorerne mere tilfredse med deres arbejde end andre lønmodtagere, men mere bekymrede for arbejdsløshed end unge lønmodtagere.

Generelt set, har seniorerne lidt dårligere selvvurderet helbred, og de angiver mere smerte i muskler og led end de yngre lønmodtagere. Derimod rapporterer seniorerne bedre psykisk helbred end lønmodtagerne på 30-49 år, hvilket gælder både i forhold til depressive symptomer, mentalt helbred og stress.

Seniorerne oplever i lavere grad at blive involveret i tilrettelæggelsen af deres arbejde, og de angiver i højere grad at være udsat for mobning sammenlignet med lønmodtagerne på 18-49 år.

De har mere klare opgaver, færre kvantitative krav i arbejdet og oplever, at arbejdet i mindre grad tager så meget tid, at det går ud over privatlivet.

Tidligere studier viser, at personer med dårligt helbred, fysisk hårdt arbejde og forskellige kemiske udsættelser har større risiko for at forlade arbejdsmarkedet før tid.

Kilde: ”Seniorers Arbejdsmiljø og Helbred - Analyse til Seniortænketanken for et længere & godt seniorarbejdsliv”,  Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2018

Nyhetsbrev

Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment